Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: noXpert

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1099,00
Produkt udlånt af: Sapphire
DK distributør: MMD

Test

  Model

Hastighed/Driver

Operativsys. Windows 7 professional 64-bit
Processor Intel i7 4770K 3500 MHz
Bundkort Gigabyte Z87X-OC 100 MHz bus
RAM 16 GB Corsair Vengeance 2400 MHz 10-12-12-31
Strømforsyning Enermax Revolution 87+ 750 watt
     
Grafikkort Sapphire R7 265 Catalyst 14.3 Beta
Sammenlign. Gigabyte R9 270 WindForce x2 Catalyst 13.11 Beta 9.4
  AMD R9 270X Catalyst 13.11 Beta 9.4

Test software:
3DMark 2011
3DMark 2013
Heaven benchmark 4.0
Tomb Raider
Hitman Absolution
Bioshock Infinite
Crysis 3
Battlefield 4

Det er ikke muligt at ramme de helt vilde clock hastigheder, da driveren sætter en stopper ligesom det begynder at blive sjovt. Som vi ved, så findes der ikke 2 ens grafikkort når det kommer til overclocking, men det første jeg gjorde var at justere hastigheden på sit absolut max i driveren og det kørte bare, så jeg tror at de fleste af disse grafikkort kan gøre det samme.

 

3Dmark11:
3Dmark er et program der køre flere forskellige 3D sekvenser for at måle systemets ydelse. Selvom navnet ville indikere en udgivelsesdato i 2011, så vi faktisk programmet på gaden 7. december 2010. Programmet er det første 3DMark-program, der tager brug af alle DirectX 11's funktioner.

Selvom vi er gået ned i R7 serien følger 265 faktisk ganske fint med 270 fra R9 serien, og med et lille overclock ser vi faktisk bedre ydelse hos 265 kortet i Entry og Performance end hos 270 kortet.

 

3Dmark13:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC-systemer.

Med et overclock på 265 ser vi faktisk højere score i Ice Storm end selv 270X kan levere, og meget tæt står det mellem 270X og 265 i Ice Storm, men så snart grafikken bliver skruet helt op til 110 % må 265 give op, og overlade tronen til 270X.

 

Unigine Heaven 4.0:
Heaven 4.0 er en dedikeret benchmark der gør brug af Unigine spil engine. Programmet kører flere 3D sekvenser igennem og måler samtidig de viste FPS. Denne benchmark hedder Heaven fordi sekvenserne foregår oppe i skyerne og skal forestille himlen.

Her er der ikke langt mellem de forskellige grafikkort, de lægger sig alle meget tæt.

 

Tomb Raider:
Det nye Tomb Raider er ude, og da jeg købte det med det samme, kunne jeg lige så godt medtage det, selvom det bruger samme engine som Deus Ex. Dog er det, ligesom Deus Ex, en modificeret version, og grafikken ser også ud til at være blevet lidt bedre med Tomb Raider.

Tomb Raider kan spilles med ganske fine detaljer, og med overclocket på 265 er det faktisk også muligt at få en flydende oplevelse i opløsningen 2560x1440.

 

Hitman Absolution:
Hitman Absolution er et spil hvor det mest af alt gælder om at gå i skyggen og være stille. Absolution spillet er 5 spil i Hitman serien, og kører i IO Interactive's Glacier 2 spil engine, hvilket kan gøre brug af DirectX 11 API'en og ser rigtig flot ud.

Så snart der bliver skruet ned for detaljerne tager det overclocket 265 over fra 270 kortet, men sættes detaljegraden op kan 265 ikke helt følge med 270.

 

Bioshock Infinite:
Spillet her er udgivet af 2K Games som også udgav Duke Nukem Forever og Borderlands. Bioshock Infinite bruger Unreal Engine 3 der kan gøre brug af DirectX 11 API'en.

Her følger 265 igen ganske fint med 270.

 

Crysis 3:
Det er ikke længe side Crysis 3 udkom, og spillet har allerede vist sig at være et af de mest grafik krævende spil til dato. Spillet gør brug af en opdateret version af Crytek's CryEngine 3. Denne gang ser vi fra starten fuld udnyttelse af DirectX 11, og ikke som Crysis 2 hvor der lige skulle laves en patch.

Igen følger 265 ganske fint med, især som overclocket.

 

Battlefield 4:
Et spil der næppe kræver nogen introduktion. Vi ser endnu mere imponerende grafik end Battlefield 3, der leverede en fantastisk grafik. Den brugte spilmotor er Frostbite 3 som er udviklet af EA selv til netop dette spil.

I battlefield 4 vil jeg mene at man skal ned i medium, også med overclocket af 265. Sjovt nok ser vi 270 yde mere end 270X.

 

Strømforbrug:

Et par gange så vi det overclocket 265 lægge over 270, men det koster også en smule mere i strøm, men jeg tvivler på at de sidste 8 watt kan mærkes på elregningen, eller de 13 watt som 265 trækker ekstra som overclocket.

 

Temperaturer:

Køleren klare sig ganske fint. Den larmer ikke mere end forventet og kan holde kortet under smertegrænsen uden problemer, også med et overclock.

 

Ydelse per watt:

For visuelt at stille ydelsen per watt op valgte jeg at sammenlægge alle resultater leveret af de forskellige grafikkort, og derefter divider det med forbruget. Dette giver et tal som kan skrives på en graf. Essentielt vil vi have så højt et tal som muligt, for jo højere et tal, jo mere energieffektivt er grafikkortet. Som vi ved er overclocking kendt for at smadre energieffektivitet, men utroligt nok er energieffektiviteten skudt i vejret med overclocket. Samlet leverede 265 kortet en score på 157950,57 ved et forbrug på 191 watt, men med overclocket leverede det faktisk 207316,08 med et forbrug for kun 204. Det er cirka 20% ekstra ydelse for kun 5% ekstra strømforbrug. I dette tilfælde har overclocket givet rigtig godt, og kan bestemt betale sig. Det er selvfølgelig fordi spændingen til kernen ikke er blevet hævet, så vil strømforbruget heller ikke blive hævet ret meget.
Tag disse tal som vejledende, da strømforbruget er målt i Furmark men den samlede score er brugt, det er muligt at grafikkortet bruger mere strøm i 3Dmark end i Furmark, eller mindre i et spil end i Furmark. Hvis du har en idé til at lave disse udregninger bedre, så skriv det endelig i en kommentar.

 

Ydelse per Krone:

Nu hvor jeg har regnet ydelse per watt ud vil jeg også bruge samme metode til at udregne pris/ydelses forholdet. R9 270X var lidt svær at finde en pris på, da man ikke kan købe AMD's egne referencekort nogen steder, men jeg er gået ud fra en pris på 1300, det billigste jeg kunne finde kostede 1399, men havde også en køler fra producenten monteret. Igen som før vil vi have så højt et tal som muligt.
Her er det klart at Gigabyte's 270 kort er det bedste til prisen, hvis man ikke vil røre ved overclocking, men har man modet er der en god mulighed for at få et kort til en fantastisk pris/ydelse, og lad os ikke glemme ydelsen per watt med overclocket også.

 

Ydelse per watt og krone:

Her har jeg sammenlagt resultaterne fra ydelse per watt og ydelse per krone, i begge kategorier vil vi have så højt et tal som muligt, så det vil vi også have her. Samlet set, hvis man ikke vil rode med overclocking så er 270 en del mere pris og forbrugsvenlig, men har man modet til at rode med overclocking, så er 265 kortet ikke til at gå udenom.
Nu er tallene på disse sidste 3 grafer blot tal der er udregnet, men de betyder som sådan ikke noget, men sat op på en graf kan vi visuelt se hvor stor en forskel der er på de forskellige grafikkort, når vi snakker pris og forbrug kontra den ydelse der leveres. Lad os vide hvad du synes om disse udregninger, er det noget du vil se i fremtiden, så skriv det i en kommentar.

pcb
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-05-2014 07:10:45
Svar/Indlæg:
93/22
Generelt en fin test!

Når du laver en sammenligning af kortene med pris/ydelse og Watt/ydelse, så vil det have været fair hvis du også havde et overclocket R9 270 kort at sammenligne med.
Ellers giver dine konklusioner ingen mening, for hvis man har mod på at overclocke et R7 265 så har man nok også mod på at overclocke et R9 270 kort.

Just my 5 cents...


Morpheuz1986
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-05-2014 21:02:17
Svar/Indlæg:
486/37

Ville rigtig gerne have set en sammenligning med noget Nvidia kort. Ellers en fin anmeldelse.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
18-05-2014 10:24:37
Svar/Indlæg:
6368/477
#1
Ja det har du helt ret i. Med et OC på 270 vil det sikkert være bedst til prisen, som når man kun kigger på standard hastigheder.

#2
Vi har ikke testet nvidia kort i dette segment, så skal vi sammenligne med 780Ti, og det giver jo ikke meget mening.