Test: Sapphire Radeon X1800XL

Grafikkort, AMD/ATI d.  18. november. 2005, skrevet af Illuminati 4 Kommentarer.  Vist: 6676 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.sapphiretech.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.rosenmeier.dk
Link til producentens website: http://www.sapphiretech.com

Introduktion



Sapphire er som altid hurtig på banen med nye ATI kort. Denne gang drejer det sig om Radeon X1800XL kortet. X1800XL kortet er fra ATI's nye generation og placerer sig som det næst bedste kort i X1K seien. Produktet er ment som konkurrent mod nVidia's 7800GT kort som blev lanceret efter de var på banen med deres nye 7800 generation.
I X1800 serien finder vi X1800XT som er topmodellen, derefter X1800XL. I ATI's andre serier ser vi at de også har en "Pro" udgave, så mon ikke vi også kommer til at se en X1800Pro. Det må tiden vise os.



Grafikkortet som skal overtage for sidste generations X850XT bliver i dag testet mod nVidia's nuværende topkort - Et 7800GTX. Kampen er ikke helt fair, men lad os se om ATI-kortet kan presse nVidia's snart ½ år gamle 7800GTX.
Grafikkortet som er kommet nogle måneder efter nVidia's 7800GT vil måske have det svært til at starte med da 7800GT allerede har gjort sig godt bemærket på markedet for topkort, men det betyder jo ikke at det ikke er en værdig konkurrent. Hvis prisen ender med at være lavere end konkurrentens så skal der nok ske sager.
I dagens test har jeg prøvet at korte antallet af sider ned, til gengæld vil hver side være længere. Jeg håber dette vil gavne jer som læsere. I er velkomne til at komme med feedback.



Pakkens Indhold





Sapphire har smidt alt i en relativt lille pakke. Som det ses på billedet er grafikkortet næsten lige så langt som pakken selv. Nu er det jo også et stort grafikkort, men det gør efter min smag stadig pakken en tand for lille - Mellem toppen af pakke og grafikkortet er der nemlig kun et lille lag 0,5cm skumgummi til at beskytte.

  • S-Video kabel
  • Composite kabel
  • DVI-VGA konverter
  • VIVO-dongle til RGB-Out
  • Installations CD med drivere
  • Sapphire Select - 2 spil
  • Cyberlink PowerDirector 3D
  • Cyberlink PowerDVD 6 CD
  • Manual
  • PCIe strøm kabel
  • Grafikkortet

    Pakkens indhold dækker alle behov, man kommer i hvert fald ikke til at mangle noget. VIVO-donglen sørger for at man ved hjælp grafikkortet kan optage forskellige video-input kilder (S-video/Composite). Med Sapphires Select DVD kan man vælge to spil efter eget valg. Dette må siges at være ganske smart da folk har forskellig smag når det kommer til spil typer. Driver CD og manual er standard med mindre man køber "bulk/engros" produkter. S-video og composite kablet er af rimelig længde, men så langt fra fjernsynet skal man heller ikke før det ikke rækker. Regn med at skulle købe kabler seperat hvis i vil bruge den med fjernsynet.



    Grafikkortet



    Her har vi så kortet. Det første indtryk man får når man holder det, er at den er tung og stor. Vægten gør nu ikke så meget andet end at give en følelse af kvalitet, men størrelsen kan godt trække ned. Kortet er større end et 7800GT som er dens konkurrent - dog vil ingen af kortene passe særligt godt i en barebone.



    Kortet har dual DVI og en TV-out som kan bruges til den medfølgende VIVO-dongle. Man vender sig til at bare lade VIVO-donglen sidde på kortet når man bruger den hyppigt.
    Kortet er lavet som single slot hvilket er rart at se man er vendt tilbage. Det undrer mig til stadighed at man bruger radialblæsere, men det må have noget med single slot løsningen at gøre.



    Det yderste af køleren er lavet i aluminium for at styrke strukturen. Selve køleprofilet er lavet i fine kobberlameller - og der er rigtig mange af dem. Godt at se.
    Køleren har også kontakt med rammene. Om det hjælper kunne godt være svært at tro - der en nemlig stor afstand fra køleprofil til rammene og mellem er der en stor termisk pude.
    Der er også køling på mosfet. Her drejer det sig om et alu-profil hvor luften fra den almindelige køler skal blæse hen over. Mosfet køling tyder ofte på stor strømforbrug og den eksterne strømtilførsel peger også i samme retning.



    På bagsiden ser vi en metalbøjle til at holde på køleren. Der er ikke placeret nogle ram på bagsiden, hvilket 7800GTX kortet har. Dog er 7800GT kortet også "fritaget" for ram på bagsiden, hvilket simplificerer køleløsningen en del da man kun skal arbejde med dem ene side.



    Specifikationer



    X1800XL specifikationer i korte træk:
  • R520 chip (TSMC).
  • Core frekvens: 500MHz.
  • RAM frekvens: 500MHz (1000DDR).
  • 16 pixel pipelines.
  • 8 vertex pipelines.
  • 256 bit RAM interface.
  • 256MB - GDDR3 RAM.
  • 90 nm transistor (TSMC).
  • Dual 400MHz RAMDAC.
  • PCI-Express x16 interface.

    Features:
  • Hydravision 3 Dual Display support
  • FullStream (Video-deblocking) - Real, divX, WM9
  • Maximum 3D Graphics Resolution of 2560x1600
  • HDTV Compatible (YPbPr)
  • Shader Model 3.0 (DirectX9 support)
  • SuperAA

    Disse er nogle af de features som Sapphire fremhæver på deres hjemmeside. I bund og grund kan man sige at features på X1800XL kortet og 7800GT er ens. Der er lidt tvivl om 7800GT kortet kan køre med 2560x1600 i opløsning, men det kan den.
    De har begge dual RamDAC som vist er blevet standard for alle grafikkort. Dette betyder at de kan fremvise overlay (spil/film) på to skærme samtidigt uden at tabe performance.
    X1800XL kortet vil kun blive produceret til PCI-express platformen og det er vist også på tide man går væk fra AGP på topmodel-grafikkort. PCI-express er fremtiden og det at skulle producere AGP-kort til entusiast markedet vil kun øge fremstillingsomkostningen på produktet.
  • Emillos
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    18-11-2005 12:36:49
    Svar/Indlæg:
    14079/622
    Super test, dog ærgeligt at du ikke havde et 7800gt at sammenligne med. :)

    Kortet i sig selv ser meget lækkert ud.. håber at R520-chippen virkelig har en låst fysikberegningsdel, da dette kunne afhjælpe noget af CPU-begrænsningen :D.

    Forresten: "Med sine 16 pixelshaders og 8 vertexshader, som faktisk er det samme som sidste generation"
    Havde sidste generation ikke 6 vertexshaders ? :i



    Boomer
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    18-11-2005 17:02:33
    Svar/Indlæg:
    906/100
    BF2 testen har helt sikkert været foruden AA for med mit kort ser det meget bedre ud og jeg kører 6xAA. Men som du siger er det nok driver probs, og dem er der nok af. Ellers en fed test der går i detaljerne keep up the good work.



    Dragzonox
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    19-11-2005 11:19:54
    Svar/Indlæg:
    185/49
    Jeg er typen som gerne vil have det nyest... Så jeg tænker på at købe Club3D udgave med 512ram..
    Meeen, da det ikke er vildt meget bedre end Nvidia ved jeg ikke hvad jeg vil købe?...
    Nogle godt forslag til at købe Club3D udgave frem for et nVidia 7800 GTX? ?:(



    kisker
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    20-11-2005 14:34:08
    Svar/Indlæg:
    37/5
    korte tskulle jo være ret så stygt ;)

    skulle vist også komme i AGP :)