Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.msi.com.tw
Produktet distribueres i DK af: http://www.inter-data.dk
Link til producentens website: www.msi.com.tw

Layout og BIOS



Selve boardet er et standard ATX kort med MSI's efterhånden let genkendelige spraglede look. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skla mene om de mange forskellige farver på stik og porte, men det skal nok tiltale nogen. En ting der dog til stadighed undrer her på redaktionen, er den farvekonvention der gælder for ramsoklerne.



Hvis man kom ind fra gaden og skulle placere to stænger ram i det her kort, så vil man automatisk vælge enten de to grønne eller de to orange, for de hører jo sammen eller...nej de gør ikke ! En eller anden har valgt at på et MSI board hører en grøn sammen med en orange. Det er vist så ulogisk som det kan blive.

Herunder et nærbillede af den føromtalte CoreCell chip og northbridge køleren. Køleren er i en farve der igen sørger for at stikke af fra resten af komponenterne og den er heller ikke specielt lydsvag, men det er dog hørt værre.



Og vi kan også lige skimte de to grønne ramslots, der på boardet kaldes CH.A - så forvirringen er nu total.

Hele seks SATA porte er der blevet plads til. Fire indbygget i chipsettet, og to ekstra der kører på en Silicon Image controller



Sydbroen er blevet forsynet med en lille køleprofil, og de to gule ATA sokler hører til VIA 6410 raid controlleren, der sammen med den ene kanal i ICH7 chippen giver plads til i alt 6 IDE/ATA drev. Så hvis behovet er til stede kan man altså tilslutte hele 12 ATA/SATA drev.

På I/O panelet mangler der heller ikke noget.



Både parallel- og serielport er der blevet plads til, Dual Gigabit ethernet, 4 USB porte og diverse lyd ind- og udgange. Ikke meget at sige til det.

Layoutet virker ganske fornuftigt og jeg har ikke oplevet problemer med komponenter, stik eller sokler der sad i vejen for kølere og indstikskort.




BIOS

Bios'en er en Phoenix Award type. Der er ikke nogen overraskelser i forhold til hvad man er vant til når vi snakker om indstillinger og konfiguration af porte og drev. Der hvor det bliver interessant er i Cell menuen.



Her er den føromtalte Dynamic Overclocking funktion. Hvis man selv vil ind og rode med indstillingerne skal den være disabled, ellers vil den lægge låg på ens anstrengelser når max temperatur bliver nået.



De forskellige militære betegnelser angiver hvor voldsomt automatikken må tage fat. Aye aye sir !



På cpu siden er der justeringsmulighed for FSB og Vcore.



Max FSB er 350, og vi kan højest give CPU'en 0,4Volt ekstra.

Der er også rig mulighed for at rode med sine ram. Både Vdimm, timing og cpu/ram ratio kan justeres.