Strømforsyninger d. 07. oktober. 2014, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer. Vist: 14161 gange.
Når man hedder be quiet! og selv forhandler blæsere, har man selvfølgelig monteret en blæser af egen avl i sine strømforsyninger. Det specielle ved be quiet!'s blæsere er at de har nogle riller på bladene, der nedsætter turbulens, og dermed øger luftgennemstrømningen. Det har især betydning ved de lave omdrejninger som blæseren er sat til at køre med her.
På mit eget billede herunder ses rillerne tydeligt. Be quiet! kalder det Silent Wings, og jeg kan skrive under på at det virker. Den sagde ikke en hørbar lyd under hele min test.
Og nu jeg alligevel har låget af, så skal vi lige se lidt nærmere på elektronikken. Det er et design fra FSP der danner grundlag for hele Straight Power 10 serien.
Det er faktisk nydeligt lavet. Samle og loddekvaliteten er i orden, og der er ikke mærkværdige klaser af uigenkendelig elektronik holdt sammen af silikone som man nogen gange ser det.
Sikkerhedskredsløbet i indgangen er også intakt. Ingen snyd med manglende komponenter for at spare 2 kr. i produktionen.
Der er brugt kondensatorer fra TEAPO, der er en Taiwanesisk producent. Altså ingen japanere i denne omgang, men der er stadig 5 års fabriksgaranti på Straight Power 10 serien. Det er værd at bemærke.
Så må det være blevet tid til at spænde 400 watt udgaven af Straight Power 10 op i testbænken.
Anmeld
Information