Test: Mini USB Harddisk fra X-Micro

Harddiske d.  19. december. 2005, skrevet af smack 0 Kommentarer.  Vist: 12636 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S

Introduktion


Sidst vi testede et produkt fra taiwanesiske X-Micro Technology var det lidt af en blandet fornøjelse - om det også er tilfældet med deres eksterne mini USB harddisk vil vi se nærmere på nu, hvor vi vil teste 20 GB udgaven af deres såkaldte Mini DisGo USB harddisk.



Normalt forbinder de fleste nok en mini USB harddiske med Iomega, som har produceret disse lagerenheder gennem lang tid. Men i takt med at størrelsen af data overstiger kapaciteten af USB Sticks, ses der efterhånden flere alternativer løsninger til at have sine data med på farten. Et succeskriterium i denne sammenhæng er nok, at have et produkt der formår at kombinere kapacitet, ydelse og funktionalitet. Om Mini DisGo kan levere varen her, vil vi se nærmere på om et øjeblik, men først specifikationerne.

Specifikationer


Mini DisGo
  • Kapacitet: 5/20/30/40 GB
  • Tilslutning: 1 mini USB 2.0 (480 Mbps)
  • Harddisk: 5mm, 1.8" Toshiba
  • Harddisk rotation: 4200rpm
  • Buffer: 512kb
  • Gennemsnitlig søgetid: 15ms
  • Strøm: via USB (+5V, 500ma Maks)
  • Dimensioner: 8.5x60x100 mm
  • Vægt: 85gr

    Intern Toshiba harddisk 20GB
  • Cylenders: 2431
  • Heads: 225
  • Sectors per Track: 63
  • Bytes per Sector: 512

    Pakkens Indhold


    Ud over den transportable Mini DisGo indeholder pakken kun det absolut nødvendige, som begrænser sig til en manual, et etui og et 13 cm USB kabel (lille til stor). Så her er der ikke meget at komme efter.



    Produktbeskrivelse og Design


    Det første der springer en i øjnene når man åbner for Mini DisGo'en er størrelsen, der bedst kan sammenlignes med et kreditkort - bare en smule tykkere. Designet er æstetisk og aluminium overfladen fremstår elegant. I den ene ende er der diskret placeret en lille USB port og en diode der lyser grønt når Mini USB Harddisken er tilsluttet og orange når der læses eller skrives. Generelt er designet virkelig vellykket og derfor er det også ekstra synd og skam at etuiet der medfølger, ligner noget der er lavet i en børnehave.



    Installationen foregår nemt og bekvemt via USB porten, og med et Plug and Play operativsystem er det en smal sag - bare plug Mini DisGo'en i og så køre den. Strøm for mini DisGo'en via USB porten, så det er ikke noget med en besværlige strømforsyning eller ekstra kabler. Dog er det kun 13 cm lange USB kabel for kort til at kunne benyttes i de fleste desktop maskine, men til en bærbar er det dejligt befriende ikke at have lange kabler liggende over det hele.

    Under Mini DisGo's yndefulde ydre ligger der en lille 1.8" Toshiba harddisk, der fungerer som enhver anden harddisk. Og ligger man øret helt ned til Mini DisGo'en kan man høre en svag knasende lyd, men i normal afstand er den helt lydløs. Om ydelsen så også er der - det vil testen vise .