Test: Logitech diNovo Laser

Styre-enheder d.  21. december. 2005, skrevet af B@NG 9 Kommentarer.  Vist: 18822 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.logitech.dk
Produktet distribueres i DK af: www.gss.dk
Link til producentens website: www.logitech.dk

Musen


En ting som gør diNovo Laser sættet meget attraktivt efter min mening, er helt sikkert at Logitech har valgt at inkludere den meget populære MX1000 mus. Musen er helt magen til den originale MX1000 mus, lige bortset fra at den kører via Bluetooth.
Her vil der kun være en kort gennemgang af musen, men hvis man ønsker at læse hele testen af denne, kan den findes her: http://www.hardware-test.dk/ht/test_show.asp?id=3132





Design & Ergonomi


Som nævnt tidligere har Logitech altid lagt stor vægt på ergonomi. Det har ikke ændret sig, og det er en sand fornøjelse at få denne mus i hånden. Den vejer tilpas meget, ligger utrolig godt i hånden og designet er i top! Med sin sorte farve kombineret med blå/grå overflade og sine ALU farvede knapper er denne mus en fryd for øjet. Den vækker med det samme opsigt på skrivebordet.



Desværre vil en del venstrehåndede bruger godt kunne ærgre sig, da denne mus ikke findes, og nok heller ikke bliver udgivet til venstrehånds brug. Jo mere behagelig den bliver i højre hånd, desto sværere bliver den at håndtere med venstre. Til de højrehåndede: Den ligger SUVERÆNT i hånden.



Knapper og Hjul


Musen er som så mange andre mus forsynet med det uundværlige scroll hjul. Det som jeg hurtigt lagde mærke til ved dette hjul er at det næsten er lydløst. I forhold til min MouseMan må jeg sige jeg er imponeret. Dejligt med et hjul som kører så let, og støjer så lidt som dette.
Det som er lidt specielt ved dette hjul og denne mus i det hele taget, er mulighederne for at navigere nemt rundt på websider samt i dokumenter. Scroll hjulet har jo som alle nok ved gjort det utrolig let at bladre op og ned på websider og i dokumenter. Logitech har ført denne lækre detalje et skridt videre. Scroll hjulet kan nu vippe fra side til side. Er man på en side hvor der skal scrolles sidevers vipper man hjulet til den side, og så fungerer den som scroll hjul, bare sidevers i stedet. Det er en utrolig lækker detalje, og man kan næsten undre sig over at den først kommer nu.



På hver sin side af scroll hjulet er der navigationsknapper. De er for-programmeret til at være "lyn-scroll". Et langt dokument kan scrolles fra top til bund på ingen tid.

Knappen ved tommelfingeren er programmeret til at fungere som "Program-skift". Når man trykker på denne knap åbner et vindue hvor alle åbne programmer er vist i. Her kan man så hurtigt skifte mellem åbne programmer.

På hver side af denne knap er der også to navigationsknapper som er programmeret til at være "frem og tilbage" knapper. En dejlig detalje hvis man surfer meget på nettet, og ofte bruger at hoppe frem og tilbage på siderne.



Knapperne er også lette at trykke på. Som på MX510/700/900 er knapperne integreret i musens "skjold" og anvendelses mæssigt er det godt det samme.
Et af problemerne med MX700/900 er efter min mening den bagerste knap bag scroll hjulet. Den er ikke nem at nå. Det problem er løst her, hvor der i stedet sidder en knap/hjul på hver side af scroll hjulet.
Det samme gælder knapperne for tommelfingeren. Der er virkelig tænkt over placeringen af disse.
DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-12-2005 00:05:27
Svar/Indlæg:
2786/120
Lang og veludført test... B@NG er du ved at gå på vognen af folk der synes alle produkter skal have høje scores eller hva?? :00
Du gav 90 +/- til G7'eren, og nu 96 til det her?? Det er jo ved at løbe af sporet! :e

MVH.
Toke :)



B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-12-2005 09:25:35
Svar/Indlæg:
3640/1231
Jeg ved det godt :r

Har faktisk spurgt en del til de scores, især fordi det nu er mig selv som sidder med det.

Men det er lidt svært, G7 og det her, jamen :f mums :e

Det er virkelig svært at få armene ned igen når man har haft diNovo sættet mellem hænderne :r



pizzabager
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-12-2005 10:36:57
Svar/Indlæg:
531/120
det er jo det lækreste og bedste for tiden så scoren er vel ikke helt underlig.. kunne godt tænke mig sådan et sæt i julegave :)



Woodgnome
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-12-2005 01:22:35
Svar/Indlæg:
1888/560
#1 det er fordi B@NG er hardcore pop-lover, så han roser alt til skyerne, hvis det har lidt blåt lys og/eller krom :e.

Næ, lad os få en MX518 og et Internet Navigator SE på banen, DET holder 8) (ok, så skidt. Tastaturet måtte godt have samme tastedybde som et bærbart tastatur - så kan man lige skrive det hurtigere :e).



Maaes
 
Overclocker
Tilføjet:
27-12-2005 09:36:07
Svar/Indlæg:
1/1
jeg er selv middelmådig lykkelig ejer af et diNovo Laser desktop sæt, dog med den lille hage at jeg udelukkende bruger den medfølgende lader til sættet til min "gamle" MX1000 laser mus, idet den nye lader synes at have et bedre design der gør at musen bedre falder på plads i laderen sådan at der skabes kontakt og den kan lade op end i den gamle holder.

grunden til jeg ikke bruger den medfølgende bluetooth udgave fra diNovo Laser sættet er at jeg oplever at musen begynder at "lagge" voldsomt med jævne mellemrum ... det samme gør sig gældende for en af mine kammerater, der har et tilsvarende sæt ... det kommer til udtryk ved at musen bevæger sig som hvis systemet havde været under voldsomt pres, mens resten af maskinen virker totalt upåvirket. Det er ikke noget du har haft problemer med eller har bemærket under din test kan jeg forstå på det hele?

Det er lidt ærgeligt at musen for mit og min kammerat's vedkommende sådan ødelægger helhedsindtrykket for et ellers helt suverænt desktop sæt, hvis eneste anden hage som jeg kan se er , at det ikke er muligt at fastgøre media-pad'en til tastaturet hvis man ønsker det.





flywheel
 
Superbruger
Tilføjet:
29-12-2005 20:17:51
Svar/Indlæg:
24/1
Hvordan fungerer diNovo på andre platforme, hvis sættet overhovedet funherer ?



PET
 
Overclocker
Tilføjet:
12-01-2006 21:09:40
Svar/Indlæg:
8/5
Jeg opblever de samme problemer med mit sæt. Det lader til at vi ikke er de eneste der har problemer med det, efter hvad jeg har læst på nettet. Utroligt at Logitech ikke kommer med en work around for det her problem!? eller en driver løsning på det her problem! For øvrigt har jeg skrevet flere mails til Logitech support og indlæg på deres support forums, ind til videre uden noget svar eller noget... Det er mit indtryk at logitech ikke lytter til kritikken af deres software... Den er s´fyldt af små fejl og "glimre" ved at være helt udokumenteret! x( x( x(

Jeg er jo af den holdning at et produkt som det her bør være i orden og gennem testet.



PRJ
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-03-2006 08:52:29
Svar/Indlæg:
1249/247
Jeg har også dette sæt, som er utroligt lækkert og stille.

Der er én lille ting som jeg selv har løst, som er at mediapad har ikke små ben på bagsiden ligesom tasteturet, men 8 gummi puder ser det pænt ud igen.

Jeg syntes ikke at have problemer med musen, der er selvfølgelig et sec. eller to venten på at musen kommer ud af dvale.

PRJ



Prinsvalium
 
Superbruger
Tilføjet:
05-03-2006 10:48:41
Svar/Indlæg:
461/64
#5 Jeg er præcist i samme båd som dig, men oven i hatten der holder mit tastetur pludselig op med at virke, og det fungere KUN hvis du installere den medfølgende software påny. Jeg er DØD træt af det diNovo, men mon ikke snart der er noget fix på trapperne fra Logitech :l