Test: Plantronics Pulsar 590A

Lyd d.  21. december. 2005, skrevet af @ngler 5 Kommentarer.  Vist: 14716 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.plantronics.com
Produktet distribueres i DK af: www.ergotel.dk
Link til producentens website: www.plantronics.com

Design



Headsettet er uden tvivl noget der har givet meget arbejde til designafdelingen. Den ene ørebøf har hele 7 knapper at gøre godt med. Frem, tilbage, +/- volume, samt Ring og mute. De fire første sidder stilfuldt i en ring af sølvfarvet plastik. I midten sidder de to andre i sort plastik. Imellem de to ringe knapper er der en klar ring der kan blinke i både blåt og rødt.



Denne ring er faktisk ret godt tænkt, da den viser med 1-3 blink hvor meget batteri der er tilbage på headsettet når det tændes. Som stort set alle andre bluetooth enheder lyser headsettet rødt når der ikke er forbindelse og blåt når der er. Volumeknapperne virker hele tiden, men frem og tilbage kræver at ens bluetoothenhed understøtter A2DP profilen. Selve øretelefonerne er ved første eftersyn opbygget som mange andre, men man opdater hurtigt at opbygningen er lidt speciel. Selve ørebøfferne kan dreje 180 grader, og armen som de sidder på kan så dreje 45 grader til hver side. Ikke nok med det, men hele delen kan drejes yderligere 180 grader, så den kan sættes ned i laderen.



Det betyder også at øretelefonen bedre kan tilpasse sig hovedet. Selvom man kan lade headsettet i ladestationen, så er der også mulighed for at sætte laderstikket direkte til headsettet, en ganske gennemtænkt feature, da man så ikke behøver at slæbe ladestationen med.



I æsken lå der udover headsettet også en lille sjov rund boks med et lille kabel med et minijackstik i den anden ende. På toppen er der en krans der skal drejes for at tænde denne lille smarte boks. Rundt om knappen i midten som bruges til synkronisering med headsettet. På samme måde som headsettet er der også en lille stilfuld ring der lyser ved forbindelse eller ikke forbindelse. Boksen er ikke mindre en fantastisk ide.



Det gør det nemlig muligt at bruge Headsettet med alle enheder, bare de har eller kan laves om til et minijackstik. Det betyder nu at man ikke skal have en telefon med bluetooth, eller en computer med bluetooth, hvilket forøger brugsværdien betragtelig. En anden smart feature er at den bruger samme laderstik som headsettet, hvilket betyder at man enten kan lade den op med USB laderen eller den almindelige lader.



Selve laderstationen ser lidt spøjs ud, men igen er Plantronics gennemtænkte i deres design. Selve ladestationen vejer overraskende meget. Samtidig er der gummifødder der sikre at den ikke skrider på underlaget. Strømstikket sidder i midten, det kunne måske være en bedre ide at den var i den ene end så stikket sad mere optimalt.



Selve opladningen er godt gennemtænkt. I pakken var der to ladere, en til usb og en til almindelig strøm. Man kan selv vælge om man vil bruge ladestationen til at lade øretelefonen eller man til sætte stikket direkte i. En fiks detalje er at der er to ladestik i den almindelige oplader så man også kan lade analogadapteret samtidig. Den opmærksomme læser vil måske undre sig hvorfor man kan lade øretelefonen med kun et stik når der to i ladestationen. Grunden er simpel, der er kun forbindelse i den ene ørebøf.

Dragzonox
 
Superbruger
Tilføjet:
22-12-2005 18:18:15
Svar/Indlæg:
185/49
De ser virkelig fede ud... Kunne være jeg skulle anskaffe mig nogle. ;)



pizzabager
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-12-2005 21:41:16
Svar/Indlæg:
531/120
dem skal jeg helt klart have.. men puha det koster nogen klejner.. må vente til de falder en smule :)



lerbech
 
Superbruger
Tilføjet:
23-12-2005 11:09:13
Svar/Indlæg:
186/28
der er da et par fejl i den test, der er tale om Bluetooth 2.0 som forbindelse og ikke USB 2.0 som i skriver



@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
24-12-2005 12:30:35
Svar/Indlæg:
4033/364
ups.. selvfølgelig.. havde lige skrevet artikel om en USB flashkey..

DET ER bluetooth 2.0 !!!



Tom
 
Superbruger
Tilføjet:
08-01-2006 02:29:22
Svar/Indlæg:
428/81
Ser frem til at få et sæt :)