Test: Fractal Design Kelvin T12

Køling d.  20. april. 2015, skrevet af bauner 4 Kommentarer.  Vist: 11376 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 898,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test
 

Testen er udført på samme måde, som vi plejer:

  • Dvs. idle temps er aflæst efter maskinen har stået stille i 15 min. 
  • Load temps er aflæst efter 15 min Prime95 Torture.
  • Støjmålingen er foretaget ved, at lægge støjmåleren ½ m fra kabinettet på gulvet. Kabinettet har sidepanel monteret under hele testen.

 

Vores testmaskine består af:

 

Fractal Design Define R5 (med 1 stk 140 mm blæser monteret i fronten som in-take, og 1 stk. 150 mm bagerst som out-take)

AsRock Fatal1ty 990FX Killer

AMD FX 8320E

4 GB A-Data XPG 2133 Gaming

Inno 3D GTX 560Ti

120 GB OWC Mercury Electra 3 G SSD

Enermax Galaxy 1kW PSU

Windows 8,1 Pro x64

 

Testprogrammer:

 

Prime95

CPU-Z

AsRock F-Stream Tuning Utility

Volcraft SL-100 dB-måler

 

 

Vi starter testen ved standard hastighed (3,2 GHz). Jeg har brugt F-Stream til at justere blæserne i testen.

 

 

 

 

 

Idle temperaturene ligger helt som forventet, om end jeg blev en smule overrasket over at den er højere end den "billige" luftkøler. Så jeg afmonterede det hele, og gav CPU´en et nyt lag kølepasta - mere for en sikkerheds skyld.

 

Støjniveauet er acceptabelt ved PWM og Low. Ved Med og High giver blæserne den ondeste hylelyd fra sig. Jeg troede faktisk det skyldes udformningen i toppen på vores Define R5 (Honeycumb), så jeg afmonterede radiator og blæser og lagde det på gulvet ved siden af. Hylelyden var der stadig, så jeg satte det hele på plads igen. Hylelyden kommer ved ca. 1300 rpm og op til maks på ca. 1700 rpm.

 

Næste skridt var at sætte Kelvin på lidt hårdt arbejde - Prime 95.

 

 

 

 

Intet alarmerende her, men Kelvin må se sig slået af den noget dyrere Corsair H110i GT. Men det er marginalt. Til gengæld kan Kelvin ikke slås, når vi måler støjen.

Det er blevet tid til at varme vores FX´er op. Vi OC´er den stile og roligt til 4,0 GHz, og giver den godt med vcore (1,4 V).

 

 

 

 

Det er så her vi skal se, hvilket stof Kelvin er gjort af. Først idle...

 

 

 

 

Det ser faktisk lovende ud, lige med undtagelse af støjen. Jeg ved I venter på det, så her kommer resultaterne, når CPU´en får lidt smæk i Prime 95.

 

 

 

 

Trods den tykke radiator, kan Kelvin slet ikke følge med her. Hele vejen overskrides de 62 grader, som AMD selv siger er max. Retfærdigvis skal det nævnes, at 1,4 V vcore er ret meget, men jeg havde forventet den ville bestå med glans. Eller i det mindste ikke overskride AMD´s 62 grader grænse. Igen er larmen sindssyg. dB-mæssigt er den lavere en H110i, men hylelyden var virkelig slem at være i stue med. Jeg kunne selvfølgelig have prøvet med mindre vcore, men det ville ødelægge det samlede billede. Og jeg havde allerede fra første test besluttet mig for, at jeg ville bruge samme indstillinger hele vejen.

 

 

Konklusion på næste side.

Morpheuz1986
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-04-2015 18:58:00
Svar/Indlæg:
486/37

Nydeligt skrevet, men jeg er nødt til lige at spørge. Hvorfor i alverden sætter du radiatoren/blæserne, så den varme luft bliver blæst ind i kabinettet ?

mvh Anders


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
20-04-2015 21:39:34
Svar/Indlæg:
853/71
#1 Fordi jeg må have set forkert i manualen.... Den varme luft bliver fjernet af en 150mm Noctua.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af bauner d. 20-04-2015 21:48:21.


shilka
 
Overclocker
Tilføjet:
20-04-2015 21:45:07
Svar/Indlæg:
1395/12
Hvis du har god air flow i kabinettet så kan det faktisk godt betale sig og vende blæsere den vej som bauner har gjort.

Har snakket med folk ude på OCN og op til flere siger at CPU kan køre op til 3-5c koldere bare ved at vende blæsere så de suger kold luft ind ude fra i stedet for at tage luft fra kabinettet og blæse det ud.


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
20-04-2015 22:07:33
Svar/Indlæg:
853/71

Hvis du har god air flow i kabinettet så kan det faktisk godt betale sig og vende blæsere den vej som bauner har gjort.

Har snakket med folk ude på OCN og op til flere siger at CPU kan køre op til 3-5c koldere bare ved at vende blæsere så de suger kold luft ind ude fra i stedet for at tage luft fra kabinettet og blæse det ud.

shilka skrev d. 20-04-2015 21:45:07

Jeg syntes heller ikke det er et problem.
Luften der kom ud bagerst, var stadig forholdsvis kølig, og jeg oplevede ikke, at MB og GFX blev varmere.