Køling d. 13. maj. 2015, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 11714 gange.
For at få et ensrettet sammenligningsgrundlag, har jeg monteret køleren i toppen af vores Define R5 med blæserne som producenten anbefaler.
I dette tilfælde er blæserne monteret som out-take.
Manualen er velskrevet, og rigt illustreret.
Hvis du følger den slavisk løber du ikke ind i problemer, og ender op med en perfekt installation.
Den sidste køler der sad i vores testmaskine, var Fractal Design´s Kelvin T12. Og da den ikke bruger standard beslag til montering, slap jeg for at fjerne dem.
Så jeg lagde ud med, at sætte afstandsstykkerne i. De minder lidt om dem man bruger til bundkort - bare noget større.
Nemt og simpelt. Dét kan vi li´.
Herefter monterede jeg mounting bracket til AMD. Jeg måtte kigge længe på den, før jeg fattede princippet i den. Den fungerer som
på nogle af de første AIO, hvor selve kølehoved/pumpe skal ned gennem et monteringsbeslag, og drejes så låseringen passer.
Når man først har regnet den ud, er det simpelt, og beslaget låses fast med et hørbart klik.
Radiator og blæserne var, ikke helt uventet, en smule besværligt. Man mangler simpelthen en hånd, når du skal holde en blæser, radiator (med påmonteret blæser), og samtidig skal skrue førstnævnte fast i sidstnævnte. Det er mig en gåde, at man ikke bruger nogle små skruer til nr. 2 blæser, så det hele kan skrues fast som en samlet enhed, med blæserskruer til sidst.
I den gode sags tjeneste, prøvede lige at installere den som vidst på billedet. Mere for at tjekke, om der skulle være forskel. Det var der ikke.
Jeg brugte samme løsning som sidst. Yderste blæser skruede jeg fast med et par blæserskurer diagonalt. Jeg lirkede så radiatoren lidt frem og tilbage, indtil jeg fik de lange skruer i “hak”.
Kølehovet/pumpen var næste skridt. Den sættes simpelthen ned over afstandsstykkerne, og skrues fast med de fire medfølgende fingerskruer. Jeg brugte en skruetrækker, da pladsen omkring soklen er en smule trang.
Nu begynder det at ligne noget. Men der skal jo også lidt strøm til. Powerkablet til pumpen tilsluttes bundkortet, og de to blæsere tilsluttes de to stik
der kommer fra pumpen.
Næsten færdig. Jeg afsluttede installationen ved at tilslutte det medfølgende Corsair Link Cable.
Her skal du lige være opmærksom på stikket til Link-kablet. Jeg måtte vende kølehovedet, da stikket ikke kunne kommer ordenligt ind. Fingerskruerne fylder simpelthen for meget i højden.
Hvis du har siderude i kabinettet, så skal du lige være opmærksom på, hvordan du vender radiatoren. Jeg fik den monteret så Corsair´s logo vender på hovedet. Noget jeg først opdagede, da jeg kiggede mine billeder igennem i LightRoom. Det har dog ikke nogen indflydelse på ydelsen...
Alt i alt en simpel installation som tager en lille halv time. Jeg afslutter afsnittet “Installation” med billeder af det færdige resultat.
På næste side tester vi, om den lever op til forventningerne.
Anmeld
Information