Test: Cooler Master Nepton 240M køler

Køling d.  02. september. 2015, skrevet af bauner 2 Kommentarer.  Vist: 9859 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 869,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Innovation/Teknologi

En AIO (All-In-One), består i al sin enkelhed af et kombineret kølehoved/pumpe, en radiator og én eller flere blæsere. Det er et lukket system, og så godt som vedligeholdelsesfrit. Når du køber en AIO, skal du bare montere den, og du er kørende. Der er allerede fyldt vand på, og ofte er der også kølepasta på bunden af kølehovedet/pumpen.
Konceptet er lige så simpelt som det lyder. Varmen fra CPU´en bliver overført til kølehovedet (som ofte er lavet af ren kobber). Varmen bliver så videreført til vandet, der bliver kølet af en radiator med en eller flere blæsere. Det hele kører i et "loop", og sørger for din CPU har en god temperatur.

Forskellen på en AIO, og et selv-byg vandkølingssystem, ligger i de enkelte komponenter. Med sidstnævnte kan du selv bestemme, hvad din køling skal bestå af. Det er selvfølgelig rart selv at være herre over hvad der sidder i din maskine, og du vil sikkert også kunne få en bedre køleydelse. Bagdelen er prisen. Et godt selv-byg løber hurtigt op i 2000 kr. Det er som med så meget andet - du får hvad du betaler for.
Fordelen ved en AIO er, at du ikke behøver sætte dig ind i alt det tekniske, såsom størrelse på diverse fittings, slangetyper osv. Du er (næsten) klar, når du har hevet det nyindkøbte hardware ud af kassen.

Cooler Master har, heldigvis, ikke prøvet at genopfinde den dybe tallerken. Nepton kommer med en 240 mm radiator, og to af deres egne Silencio FP 120 blæsere, som kan levere et højt statisk tryk, og samtid kører med et lavt støjniveau. Det er samme type blæsere, som vi så med Seidon 120V v2, så jeg tillader mig, at sætte spørgsmålstegn ved støjniveauet allerede inden den er monteret.

Kort sagt, så skiller Nepton 240M sig ikke ud fra mængden ved første øjekast.

Kassens indhold på næste side

Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-09-2015 11:49:51
Svar/Indlæg:
1363/125
har haft CM AIO produkter før, og de er okay og leverer varen, men synes under OC, de halter i forhold til andre.

Fin test. :)


MichaelH
 
Overclocker
Tilføjet:
13-09-2015 13:14:00
Svar/Indlæg:
154/0
Du brokker dig over støjen, men samtidig får den maks score i ydeevnen? Det giver ingen mening, men det stiller til gengæld Cooler Master yderst tilfredse.. Lidt fedteri for en producent måske?