Test: Logitech Z 5400 Digital

Produktet er venligst udlånt af: www.logitech.dk
Produktet distribueres i DK af: www.logitech.dk
Link til producentens website: www.logitech.dk

Lyttetest

For at teste udstyret maksimalt har jeg ladet min stue agere hjemmebiograf et par dage. Og jeg har derefter haft Z-5400 koblet til min gamer-PC for at teste spil og multimedia. Når man ser THX mærket tænker de fleste nok på biograflyd og hjemmebio, men der er faktisk fem kategorier af THX certificeringer, og Z-5400 er i multimedia kategorien der er godkendt til desktop/PC brug. Så det er faktisk at presse citronen at stille anlægget op i sin stue - men here goes anyway.

Film

Har man sagt THX har man også sagt George Lucas og Stjernekrigen, så på med Episode III og op for lyden. Den lille THX startsekvens med keyboards og violiner for fuld udblæsning fik da også omgående smilet frem. Filmens startscene med det store luftslag i rummet over planeten Corusant er den første prøve, og jeg må sige der er rigeligt med lyd i både subwoofer og satellitter til at kunne overbevise mig i min lille stue. Centerhøjttaleren krævede derimod lige en tand op på volume, og er nok anlæggets eneste reelle svaghed når det drejer sig om filmlyd i et større rum. Stemmer har det også med at lyde en anelse klemte, og der er for lidt dynamik i fuldtoneneheden til at kunne klare den opgave alene.
Også til film med mere moderat brug af effekter fungerer Z-5400 ganske fint, og der er masser af watt til rådighed til at hjemmebiografoplevelsen fungerer.



Musik

Film er én ting, men når vi kommer til musik er der nogle andre krav til dynamik der spiller ind.
På John Mayer's Clarity kniber det gevaldigt med at få trompet-temaet frem, og der mangler luft omkring stemmen, så den fremstår klemt og en anelse dåset. Den øverste del af mellemtonen er simpelthen ikke kraftig nok. Det samme gør sig gældende for Interpol's Evil, der også minder om at dosere bassen med nænsom hånd, da subwooferen har en tendens til at buldre, og har en ikke helt kontrolleret efterklang. Selv det brølende mandskor hos Kaizers Orchestra formår ikke at komme helt flydende igennem, og der mangler stadig lidt luft omkring stemmer. Nå det er sagt så må jeg retfærdigvis sige at det skam ikke lyder decideret dårligt det der kommer ud i rummet, og sætter man anlægget til at spille på alle fire satelitter løfter det også det samlede lydbillede i positiv retning. Men jeg tror altså jeg beholder mine Cervin Vega'er lidt endnu, til når der skal fyres op under rocken. Den 15 min. lange We Come One fra Faithless udstiller også de førnævnte mangler.
Bassen mangler lige den sidste rest præcision, og der mangler helt klart en bid af mellemtonen i de passager hvor Maxi Jazz snakker/rapper sig gennem lyrikken.



Spil / multimedia

Så blev hele systemet sat ind på mit kontor og koblet til spillemaskinens 5.1 lydkort. Det giver et helt andet lydbillede at få satelitterne så tæt på, og det blev da også klart hvorfra THX certificeringen stammer. Til desktopbrug er systemet aldeles fremragende, og man får virkelig en voldsom oplevelse i spil som F.E.A.R, Quake4 og DOOM3. Der er frygtindgydende meget smæk på lydeffekterne, og surroundoplevelsen er helt i top. Musikoplevelsen er også en tand bedre end i stuen, men jeg synes stadig der mangler den sidste smule dynamik i lyden. Det er helt klart til desktopbrug at systemet udmærker sig, og det er jo også det det er lavet til.