Test: Sigma Designs REALmagic Xcard

Tilbehør d.  07. marts. 2006, skrevet af epi^zepto 3 Kommentarer.  Vist: 14573 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sigma Designs
DK distributør: AV-Connection

Kortet og installationen


Kortet kommer i en mørk farve mindende om marineblå. Det vil derfor i de fleste tilfælde virke ganske "usynligt" i kabinetterne for de som måtte have synligt hardware fra vinduer i siden osv.



Xcard'et kræver ikke synderlig meget af PC'en:
  • Intel eller AMD baseret PC på 200MHz eller mere.
  • Microsoft Windows 98SE, ME, 2000 eller XP styresystem.
  • PCI 2.1 baseret udvidelsesport på bundkortet.
  • Plug & Play BIOS support.
  • 64MB RAM, 128MB hvis du har Windows XP.
  • 10MB harddiskplads.
  • SVGA grafikkort og tilsvarende skærm/TV.
  • Xmedia Player navigation kræver at en VGA skærm er tilsluttet.
  • Installationen kræver DVD- eller CD-drev.
  • DVD-video afspilning kræver et DVD-drev.
  • Fjernbetjeningen kræver en ledig seriel port (COM).
  • Stereohøjttalere for lyd. Evt. Surround højttalere.

    Man behøver altså ikke eje et vidunder for at kunne bruge kortet. Jeg vil dog understrege at kortet bruger en serielport, altså en COM-port. Med alt det der skal være onboard på de nye bundkort der kommer i disse tider er fortidsvidunderet til COM-portet oftest udeladt. Jeg havde personligt hellere set at den infrarøde modtager havde brugt USB.

    Test opstilling:
  • ASUS P4P800 SE
  • 2x 512MB PC3200 Kingston ValueRAM
  • Intel Pentium M 1,6GHz@2,4GHz
  • Point of View GeForce TI-4680 128MB RAM
  • Windows XP - Professional, SP2 - alle nyeste opdateringer pr. dags dato
  • nVidia ForceWare 81.98
  • 200GB Seagate 7200.7, 8MB cache, 7200rpm

    Kortet glider nemt i PCI-soklen, IR-modtageren sluttes til serielporten og vupti - det var det basale. Herefter er det naturligvis op til en selv, hvad og hvilken ekstern skærm/TV der skal sluttes til Xcard'et. De medfølgende kabler og adaptere sluttes nemt til på bagsiden af Xcard'et.

    Ved opstart af Windows registrerer den selv den nye forskel:



    Man skal derimod selv sørge for at installere Xmedia Player programmet og der er man altså nødt til manuelt at finde roden til setup.exe filen på CD'en. Der er ingen autorun der gør det enkelt for brugeren. En smule ærgerligt når det andet ellers går så nemt og Xmedia Player er eneste understøttede program til fjernbetjeningen mig bekendt.





    Software og brug


    Den medfølgende manual er ikke meget værd. Den gennemgår kort installationen af en driver til fjernbetjeningen fra diskettedrev og indeholder en oversigt over knapperne til fjernbetjeningen. Men jeg kan ikke finde nogle af de knapper der er på oversigten så den manual blev kastet over højre skulder.
    Manualen på CD'en indeholder dog en noget mere detaljeret gennemgang af installationen. Men en trykt manual havde nu været en fordel - det er ikke nemt at "stå på hovedet" i computeren under den fysiske installation af kortet og samtidig surfe rundt i indholdet på CD'en.

    Xcard'et byder på en del indstillingsmuligheder. Det eneste man vælger under installationen af Xmedia Player er, hvilken port den infrarøde modtager er tilsluttet. I mit tilfælde COM 1, hvilket er den eneste port jeg har til formålet.

    Følgende to configurationsværktøjer findes under REALmagic Xcard menuen i menu'en Start:
    REALmagic Configuration - her opsættes/justeres farver og lyd efter behov ganske nemt. Klikker man på "advanced" kan man samtidig opsætte sit standard video output så det kun skal indstilles en gang for alle.



    FiltersControl - er for den mere erfarne. Her sluttes følgende filtre til/fra:
  • AVI splitter
  • MPEG 4 Source Filter
  • Decoder filter
  • MPEG 1 & 2 Splitter



    Disse opsætningsmuligheder vil ikke så interessante for begyndere, men mere for de erfarende der har lyst til at lege med videofiltrene. Desuden er dette kun relevant hvis man vil bruge Xcard'et sammen med andre afspilningsprogrammer. Det fremgår dog ikke af manualen, hvilke det er kompatibelt med.

    Der medfølger to versioner af Xmedia Player. Version 1,2 og 2,0, hvorfor vides ikke, men version 2,0 er grafisk den pæneste og mest overskuelige.
    Xmedia Player minder til forveksling meget om de andre gængse media afspillere så som PowerDVD, Windows Media Player osv. Blot med et nyt udseende. Funktionerne for afspilning af DVD er stort set de samme.



    Der er dog en række opsætningsmuligheder tilgængelige i Xmedia Player, hvor man kan vælge "output" alt efter hvilket kabel man bruger til skærmen og "TV standard" alt efter om man køre PAL, NTSC, HDTV eller noget helt tredje.



    Selve funktionaliteten og betjeningen af programmet er ganske simpelt. Isættes der et medie finder den selv ud af om det kan afspilles og man kan blot trykke på play-knappen - om man vil gøre det med musen i programmet eller med fjernbetjeningen er op til en selv. Man kan ligeledes starte og lukke programmet med fjernbetjeningen så man ikke behøver rejse sig fra sofa'en.

    Billedkvaliteten er fin og tilsvarende til almindelig D-sub signal (VGA). Under min test fandt jeg ingen problemer eller slinger i valsen. Kortet sluger dog alligevel en del CPU-kraft, hvor den i gennemsnit ca. slinger mellem 10 og 50%, men af højeste betydning er at kortet levere varen. Her et par billeder fra X-Men 2:




    Om fjernbetjeningen er køn eller ej må være op til en selv at bedømme. Da det ikke er et produkt til flere tusinde kr finder jeg det mindre vigtigt. Den virker ganske glimrende og selv på 3-4 meters afstand har jeg ingen modtageproblemer og den fungere fint selv med skarpe vinkler.

    Netop derfor er kortet godt til HTPC'er - hvor Xcard'et altså kan erstatte en almindelig DVD-afspiller. Samtidig har man PC'ens fordele i et og samme kabinet. Løsningen her kræver naturligvis lidt mere strøm, men med et Pentium M setup som mit eller en konfiguration med et VIA EPIA bundkort er der væsentlig meget at spare.

    Jeg havde gerne set en DVI eller HDMI port/kabel til kortet sådan at man kunne håndtere signalet digitalt, men kortet er ikke helt nyt på markedet - så her er jeg lidt tilforladelig, men det havde helt klart været en fordel med begge eller blot en af disse da mange er begyndt at få fladskærms TV, hvor disse porte ofte figurere.
  • BellyWho
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    09-03-2006 19:36:34
    Svar/Indlæg:
    5/0
    Kan kun anbefale det kort, for det er simpelthen det bedste. har kørt med det i et års tid eller lidt til, og der har ikke været noget galt med det overhovedet. Men vil dog tilføje at man skal tage og købe et andet stykke software til kortet, da det køre langt bedre og meget nemmere at navigere i. Softwaren jeg omtaler er TVedia. http://www.8dim.com/





    Cyberguyen
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    11-03-2006 12:14:48
    Svar/Indlæg:
    611/26
    Jeg har haft Xcard i snart 4 år nu, fik det hjem fra usa fra Sigma Designs.
    Det har ihvertfald været at købe i Danmark de sidste 3 år og jeg kan derfor ikke forstå at man laver en test nu og så slet ikke nævner alle de ting som kortet kræver for virkelig at skinne igennem. Det er en OM'er

    Her kommer mit review af X-Card - efterfølgeren til Hollywood+
    Kortets hardware er godt, billedet er godt og ideen er god. Hvis man køber et ekstra kabel til scart så får det endnu et plus. I starten kunne man sket ikke spille andet end rent MPEG4, MPEG2 med kortet. Det understøttede kun DivX 4 + efterfølgende men på det tidspunkt var meget pakket med DivX3 og virkede ikke ☹
    Der kom dog efter mange måneder drivere til at køre de gamle DivX men i software mode og dermed mere CPU krævende. Så var det en lille firma kaldet 8 Dimensions som #1 nævner, begyndte at lave en player som hedder Jove Player. Den kunne som den eneste benytte X-Card og tilførte alle de ting som Windows MCE har idag. Der er efterhånden kommet flere versioner til og nu kaldes det for TVedia. Programmet gjorde det muligt at afspille alle formater (WMA, QuickTime, Matruska) på kortet via software til hardware encoding, men billedet blev stadig meget bedre end tilsvarende løsninger da tv-out er så god på X-Card. Jeg gik fra et Matrox G450 med super tv-out til X-Card og blev ikke skuffet.
    X-Card er et fantastisk kort og der er stadig efter min mening ikke mange løsninger som giver et lige så godt tv-out. og da slet ikke Nvidia eller Ati. Der bliver nævnt at kortet mangler DVI osv. Men der glemmes at der er understøttelse for Component video det samme som mange HDTV jo understøtter.

    Men træerne vokser ikke ind i himlen og der er ikke kommet en ny driver siden december 2003. Fjernbetjeningen er elendig og meget dårlig i respons eller også laver den dobbelttryk. Jeg har prøvet at optimere med Girder, opsætning af com-port osv. uden for meget held. Har dog skiftet til en MCE fjernbetjening som virker perfekt sammen med Girder.
    TVedia kommer dog stadig i nyere og nyere udgaver og der er en helt ny verison på trapperne som der skrives. Tvedia kan også benyttes uden xcard nu til dem som måtte ønske det. Men et bedre alternativ ville måske være Media Portal som er gratis.

    Desværre er tiden ved at rende fra X-Card, der er ikke længere det store behov for et godt tv-out da mange benytte DVI eller VGA porten og ikke har crt tv. Men X-Card er en ukendt konge fra en svunden tid :f



    Huddy
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    11-03-2006 14:27:56
    Svar/Indlæg:
    1881/217
    #4

    Mange tak, for kritikken og for det lille review af det :)

    X-Card er ikke helt ung længere, hvilket vores skribent også giver udtryk for.
    Men, det er stadig (som du selv siger) en ukendt konge, fra en svunden tid. Men dette betyder dog ikke, at X-Card ikke har mange af de funktioner som der findes i hel-støbte HTPC´er, hvor man så befries for at ofre en af sine unger på, at få en HTPC i stuen, det kan oven i købet være, at man slet ikke har interesse i en hel HTPC´er - ja, undskyldningerne kan være mange.

    Vores nye HTPC sektion, skal ikke kun indholde hele HTPC´er, men også relateret HTPC produkter, som eks. X-Card.


    Det er så derfor, at Sigma Designs kort faldt i vores søgelys, da der trodsalt stadig er mennesker der har CRT og derfor så ikke muligheden for HDMI/HDCP.

    Artiklen som epi^zepto har skrevet, har da givet mig blod på tanden til at købe et, og anbefale venner og familie, at der trods alt stadig er håb om en fusion mellem deres CRT og PC, uden at skulle indvistere i en ny computer og/el. TFT/Plasma fjernsyn. :)

    Mvh.