Test: Asus Clique R100

Lyd d.  06. november. 2015, skrevet af Ronin2300 1 Kommentarer.  Vist: 12948 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

Selve opsætningen af boksen fungerer let og uden de store problemer. Både opsætningen og den senere betjening af boksen kræver naturligvis en understøttet smartphone, da alt opsætning og betjening foregår via denne. Clique blev testet rundt om i hjemmet, og blev bl.a. tilsluttet et par Logitech 2.1 PC højttalere via 3.5 mm stik, til mit Logitech Z906 via S/PDIF og til Denon anlægget stuen.
 
Når boksen tændes første gang, starter den i opsætningsindstilling. Her skal man så via sin telefon tilslutte sig et lille Wi-Fi net, som boksen laver. Derfra bliver man sendt videre til en browser menu, hvor det er muligt at opsætte boksen. Dette gøres meget simpelt ved at give boksen et navn. Dette er praktisk, hvis man har flere enheder i hjemmet. Så kan boksen i stuen let via appen skelnes fra den i soveværelset eller køkkenet. Herefter angiver man hvilken Wi-Fi forbindelse, boksen skal bruge, og angiver password til dette og så er man faktisk klar til at køre.
 
 
 
 
Herefter kører alt betjening, valg af musik osv. via dit smart device. Dette kan enten ske via en tilknyttet Jukebox app eller direkte via fx Spotify, som kan sende musikken direkte videre til Clique R100, men dog kun hvis man har et premium abonnement hos dem.
Via Jukebox appen er det muligt at streame den musik, der ligger lokalt på enheden, men det er også muligt at streame musik via en tilsluttet PC. For at gøre det skal mediedeling være slået til i Windows, og musikken ligge, så det kan findes igennem dette. Streamingen fra lokale enheder foregår via Qualcomm Allplay, som er et alternativt bud til fx. Apple AirPlay. 
 
Rent software mæssigt er Jukebox appen ikke noget at råbe hurra for. Det er ikke et specielt pænt stykke software, hverken på iOS eller Android. Selve betjeningen er ikke specielt intuitiv, og fx skulle jeg klikke mig igennem syv niveauer fra start til jeg kunne starte musikken, hvis jeg ville høre musik fra min PC, hvilket er noget af en omgang for at komme i gang. Ville jeg høre musik fra telefonen i stedet, kunne det gøres på fem klik, men det er stadig en del. Her kunne softwaren godt strømlines en del. Fx undrer det mig, at den ikke automatisk hopper til musikbiblioteket, når jeg vælger min PC, men først skal klikke mig hen til det, og imellemtiden kommer fordi både mine mapper med videoer og billeder, hvilket slet ikke kan bruges til noget via Clique. Her var det i den grad en mere behagelig oplevelse både æstetisk og brugermæssigt at bruge Spotify appen til at vælge musik til afspilning. Det virker som om, designerne ikke regner med at mange vil bruge Jukebox appen, men derimod en af de apps der er til de understøttede musiktjenester. Det virker ikke som om, der er lagt ret meget arbejde i at lave en velfungerende og pæn app, som mulighed for dem der har deres filer lokalt og ikke bruger en streamingtjeneste.
 
 
 
 
Ydelsen på Clique R100 har i min test med Jukebox appen været meget varierende. Den trådløse forbindelse har under testen aldrig været specielt stærk, hvilket har været årsag til at signalet tit faldt ud og musikken enten stoppede eller jeg helt mistede forbindelsen til boksen. Jeg bor i en 2. sals lejlighed på 78 m2, og har en nyere Asus RT-N56U trådløs router stående ca. midt i lejligheden. Der er ikke nogen områder i lejligheden, hvor mine øvrige trådløse enheder som telefoner, iPad og lign. ikke har fornuftige forbindelser, og jeg kan endda få signal i kælderen. På trods af dette har jeg kun fået perfekt og 100% problemfri ydelse ud af Clique, hvis den har befundet sig i samme rum som routeren. Lige så snart der var vægge imellem, opstod der periodiske udfald og problemer med at opnå forbindelse. Dette var både, når det er den massive murstensvæg og de mindre skillevægge, hvilket på ingen måde var tilfredsstillende for oplevelsen. Jeg havde svært ved at finde et mønster i tingene, da jeg flere gange oplevede at få fin forbindelse og det hele spillede lystigt, for så pludselig at miste forbindelsen til Clique enheden, uden at der var blevet flyttet på hverken telefon eller afspiller. Det kræver tilsyneladende et meget kraftigt Wi-Fi signal i hjemmet, hvis Clique R100 skal spille uden problemer sammen med Jukebox appen. Det kunne dog tyde på, at problemet ikke nødvendigvis skal findes i hardwaren, men derimod i Jukebox appen og dens kommunikation med Clique enheden.
 
Min oplevelse var, at der var væsentligt mindre eller nærmest ingen problemer forbundet med at bruge Spotify, frem for standart Jukebox appen. Her danner Clique direkte forbindelse med Spotify, og telefonen går fra at fungere som kilde for musikken til at være en fjernbetjening, hvilket naturligvis nedsætter mulighederne for knas med forbindelsen. Ved afspilning med Spotify var afspilning og brug straks en meget mere behagelig oplevelse, uden de frustrerede udfald med jævne mellemrum.
 
 
 
 
Jeg var ikke igennem den fulde liste af understøttede tjenester og apps alene af den grund, at jeg ikke selv benytter disse, og i de fleste tilfælde ikke havde hørt om dem før. Tænker grundlaget i DK mest skal findes i Spotify og direkte afspilning fra en mobilenhed, så valgte af tidshensyn at fokusere på disse.
 
 
En anden ting jeg også vil nævne er, at jeg oplevede, at det ligger pres på batteriet, når der streames fra telefonen, hvilket også er værd at have i tankerne. Fx gik jeg i løbet af ca. 40 mins streamning fra min iPhone fra omkring 40% til 20% strøm. Det er væsentligt hurtigere, end jeg oplever, når jeg normalt streamer via AirPlay til mit AppleTV herhjemme. 
 
Clique R100 giver mulighed for at have op til ti enheder tilsluttet på samme netværk, hvor der kan streames forskelligt musik til hver enhed, eller de kan kædes sammen i grupper til samme musikkilde. Alt dette skal dog foregå igennem Jukebox appen med de problemer, det evt. kunne medføre. Jeg har dog desværre ikke haft mulighed for at teste nogen af disse ting, da jeg kun har haft en enkelt enhed til test.  
 
 
På næste side sammenfatter jeg oplevelsen af Clique R100. 
 
Don
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-11-2015 13:33:02
Svar/Indlæg:
644/8
Jeg synes den virker alt for dyr, til den pris så bliver det da hurtigt lige så dyrt som Sonos hvis hele hver rum skal ha sådan en boks.