Test: Corsair Carbide 600Q

Kabinetter d.  08. december. 2015, skrevet af Renissen2 8 Kommentarer.  Vist: 8883 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1250,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

.
 

Så stilfuldt og minimalistisk tager kabinettet sig ud sådan lidt skråt fra siderne. Det er faktisk totalt glatte sider overalt kun brudt af knapper og USB stik på oversiden. Det er et lidt anderledes udtryk end man lige er vandt til fra andre ATX kabinetter som godt nok fylder en del mere i dybden og knapt så meget i højden som dette kabinet. Om man lige er til dette format er en personlig sag, men jeg synes faktisk det ser ret professionelt og stilfuldt ud. Kvaliteten er som vi kender den fra Corsair ganske udmærket uden at være prangende.


 

Fronten er en malet stålplade sat på en kraftig plastplade bagved. Det eneste der afslører at det er et Corsair kabinet er logoet i højre hjørne forneden. Øverst er der en dør som åbnes ind til det/de optiske drev i overkanten af kabinettet.



 

Frontens dør er også lavet i plastik med en metalplade pålagt så lågen fuldstændigt matcher selve frontens bemaling. På indersiden er der mere dæmpnings materiale og pladen holdes på plads af 4 magneter. Hængslet er af metal og en type der ligesom svinger om sig selv så pladen kan lukke ekstra højt op for at lette adgangen til de 5,25" enheder man eventuelt måtte have installeret i toppen.
 


 

Selve frontpladen skal afmonteres hvis man vil rense det store plastfilter på indersiden. Fronten er clipset fast med 8 kraftige plastclips. Også dækpladerne til 5,25" pladserne skal fjernes fra indersiden hvis man har brug for f.eks. et optisk drev. Man trykker simpelthen ind på 2 store låsepaler en i hver side hvorefter pladen næsten selv falder ud. Der er også dæmpe materiale på selve frontpladens inderside og i dækpladerne til 5,25" drevpladserne.
 


 

Her er fronten afmonteret og man ser tydeligt det store plastfilter som har en klik lås i overkanten og ellers to låsehakker i underkanten. Når det er fjernet er det også her man kan montere enten 2 stk. enten 120mm eller 140mm blæsere eller op til en 280mm radiator. Man behøver ikke tænke på om en CPU luftkøler kan være i kabinettet for Corsair lover 200mm frigang i højden på en eventuel luftkøler.



 

Toppen af kabinettet er også en halvblank malet stålplade monteret på en plastplade der igen holdes på plads af store plastclips. Egentlig burde toppen kunne fjernes nemt ifølge manualen, men jeg tror de kære ingeniører hos Corsair har overset en mindre detalje til hvordan man lige får fingrene ind til den sidste clips ved 5,25" drev holderen. Det kan nok lade sig gøre med en lang skruetrækker. Men det er nu også lidt lige meget for man har ikke meget at bruge det til for der kan ikke monteres blæsere/radiatorer i toppen alligevel.



 

På toppen sidder betjeningspanelet. Fra Venstre oven er det først en reset knap, 2 stk. USB 2.0 stik, 2 stk. USB 3.0 stik, audiostikkene, knappen til den 3 trins blæser styring, en lille firkantet LED til harddisk/SSD aktivitet og til sidst startknappen. Det hele flugter næsten med toppens metalplade lige med undtagelse af blæser styrings knappen som rager en anelse op.


 

Så blev sidepladen hevet af på den højre side, den sidder fast med 2 stk. fingerskruer og da det er et inverteret kabinet så er det her bundkortet skal monteres på hovedet. I venstre side ses her at der er monteret 2 140mm blæsere og det kan man vælge at gøre da den ene 140mm blæser leveres i en papkasse til montering efter eget ønske. Der er 6 stk. huller til ledningstrækket og de 4 af dem har en gummitylle isat. I overkanten ses et plastikskjold som afskærmer ind til PSU'en som skal monteres foroven i dette kabinet. Det bevirker at PSU'ens og harddiskenes varme udvikling fjernes gennem PSU'en og man adskiller samtidig PSU og drev fra den øvrige hardware. Det sikrer samtidig et godt flow over bundkortet i denne side af kabinettet. Der kan max. monteres et grafikkort der er 370 mm i længden i dette kabinet.
 


 

Her er det venstresiden af kabinettet og det er så bagsiden af bundkortet hvor man skal trække alle ledningerne og der er faktisk hele 22 mm at gøre godt med. Det er dog kun i højre siden at der kan ligge mange ledninger ved siden af hinanden da pladsen i venstre side og midt på kan være fyldt op med SSD'er og harddiske i alle holdere. Der er 8 fæstepunkter for plaststrips og dem kan man aldrig få nok af. Der er ret stor fleksibilitet med hensyn til længden af PSU'en som max. kan være 210mm.



 

Der som sagt 3 stk. holdere for 2,5" enheder f.eks. SSD'er enheden monteres i de viste specialholdere og skubbes op nedefra til plastik låsepalen i venstre side forneden klikker ind og låser drevet.



 

Her det pladsen til PSU'en der kigges ind på. den kommer til at hvile på 4 gummidutter. Der er så 4 huller under PSU'en som den kan trække frisk luft igennem. Ligeså er der huller over harddiskene så de også via PSU'en kan få leveret frisk køleluft fra venstresiden af kabinettet hvor blæserne til indsugningen befinder sig. Der er i øvrigt plads til 2 stk. 3,5 tomme harddiske eller yderligere 2 stk. 2,5" enheder. i skufferne.




 

5,25" drevene i toppen holdes på plads af et kliksystem med en fjeder der trykker låsepalerne ind i skruhullerne på kabinettet. Såfremt drevet skal ud igen trykker man på den del af låsemekanismen der står "push" på.



 

De 2 harddisk slæder er som vi har set det før udført i plastik og det er modellen der ligesom skal vrides omkring harddisken, da metalstifterne sidder i gummiophæng og dermed er suveræne til at dæmpe eventuel resonans fra drevene. Det er rart at se at Corsair har gjort håndtagene i hver side kraftigere da tidligere modeller havde en slem tendens til let at knække når man ville udtage harddisken.



 

Lidt tættere på sidepladen ses det at hele sidepladen faktisk er dækket af et ca. 3mm tykt dæmpe materiale som uden tvivl vil absorbere eventuelle vibrationer i sidepladerne og dæmpe hardwaren inden for ganske betydeligt.



 

Her er det 140mm blæseren til kabinettets udblæsning der er fokuseret på. Det ses også tydelig at der i bunden af kabinettet er plads til 120/140 mm blæsere eller radiator hernede.

I selve bunden sidder der et stort plastfilter som kan dække over hele 3 stk. 120mm blæsere eller 2 stk. 140mm. Der er hernede alternativt også mulighed for at montere radiatorer i størrelserne 240/280 eller 360mm. Filteret holdes på plads af 10 små ret kraftige magneter på de 10 buler i bunden.



 

Kabinettet hviler på fire kraftige plastfødder med et gummiindlæg isat for at absorbere eventuel resonans fra hardwaren.


 

Bagfra ser det inverterede kabinet også lidt anderledes ud end hvad vi plejer at se. Her starter vi med PSU'en øverst. Der er en flange som monteres på selve PSU'en og derefter skubbes flagen med PSU på plads og holdes af 4 fingerskruer. Derunder ses et større område med meshgitter til afledning af varme fra grafikkortet eller hvad man måtte montere i de 8 PCIe pladser som kabinettet har plads til. Nederst er det blæseren til udblæsningen og helt til højre for neden er det det velkendte hul til I/O skjoldet.

Tak til Corsair for billederne uden Hwt.dk logo

 

På næste side sætter jeg hardware i kabinettet.

 

canny
 
Superbruger
Tilføjet:
09-12-2015 01:37:54
Svar/Indlæg:
1500/79
1250kr for et kabinet hvor PSU skal have luft fra systemet???? Ej 😲


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
09-12-2015 10:55:03
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

Vel ikke det store problem hvis man bruger AIOkøler som kabinettet er tiltænkt og PSU'ens blæser hiver da bare endnu mere varme ud fra bundkortsiden så det er vel kun at foretrække. 🙂


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Renissen2 d. 09-12-2015 14:17:55.


canny
 
Superbruger
Tilføjet:
09-12-2015 14:46:34
Svar/Indlæg:
1500/79

#1

Vel ikke det store problem hvis man bruger AIOkøler som kabinettet er tiltænkt og PSU'ens blæser hiver da bare endnu mere varme ud fra bundkortsiden så det er vel kun at foretrække. 🙂

Renissen2 skrev d. 09-12-2015 10:55:03


Kan du have ret i, men det er stadig bedre at den har sin egen luftføring. :) desuden kunne de jo bare have lavet den den i bunden og så var problemet løst. 😳


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
09-12-2015 16:48:29
Svar/Indlæg:
2045/273

#1

Vel ikke det store problem hvis man bruger AIOkøler som kabinettet er tiltænkt og PSU'ens blæser hiver da bare endnu mere varme ud fra bundkortsiden så det er vel kun at foretrække. 🙂

Renissen2 skrev d. 09-12-2015 10:55:03


Kan du have ret i, men det er stadig bedre at den har sin egen luftføring. :) desuden kunne de jo bare have lavet den den i bunden og så var problemet løst. 😳

canny skrev d. 09-12-2015 14:46:34


Ja men så alligevel ikke helt for der skal der jo måske sidde en 360mm AIO så lidt tricky når det skal være inverteret samtidig og med relativt lille dybde på kabinettet. Nå men pyt de må jo have haft deres grunde hos Corsair. 😉


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2015 18:18:42
Svar/Indlæg:
1881/22
Det betyder lige præcis ikke en skid at psu'en tager luften fra kabinettet 🤡


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
09-12-2015 18:28:05
Svar/Indlæg:
2045/273

Det betyder lige præcis ikke en skid at psu'en tager luften fra kabinettet 🤡

Ciric skrev d. 09-12-2015 18:18:42


🙂


Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
09-12-2015 18:35:42
Svar/Indlæg:
949/9
Virker lidt som om de har overtænkt det koncept.

Havde givet mere mening både ift. design og varme at placere det kammer og PSU i bunden, men så havde det jo ikke været anderledes..


Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2015 09:25:27
Svar/Indlæg:
306/54
Hvor PSU'en sidder har kun en reel betydning hvis systemet er bygget så PSU er presset til max, hvis systemet presses, men hvor mange systemer i dag bygges med en PSU der ikke er mindst 2-300 watt over det maksimale systemet trækker, det er jo der at PSU er mest effektiv, ikke ved 100% belastning.