CeBIT dag 5
Coolermaster På Coolermasters stand var der naturligvis den nye CM Stacker. D en er blevet lidt mindre og lidt dyrere, men der dælme plads til at få luftet ud. 9 styk blæsere er der forberedt til, heraf 4x120mm i siden !
Vi fik også set deres Wave2 kabinet hvor man kan vende den øverste låge hvis man føler for det. Det giver plads til at lege lidt med nogen lyseffekter f.eks. Vi bemærkede dog at selvom frontpladen er af aluminium, så er det bagvedliggende gods lavet af plastik. Man kunne godt frygte at nogen blev skuffede, og det er lidt af et tilbageskridt ift. hvad vi er vant til fra Coolermaster.
Coolermaster har sendt en ny serie PSU'er på markedet med navnet iGreen. Den største udstillede model var på 600Watt men der skulle være endnu større modeller på vej. Der er lagt vægt på høj virkningsgrad og støjsvagt design. Vi glæder os ihvertfald til at tage livet af en i vores testopstilling :p
Den mest bemærkelsesværdige nyhed var et kabinet med 4 hotswap harddiskpladser og en controller indbygget kaldet RC930. Den udstillede model er til s775 og kan have yderligere 6 styk 5 1/4" drev i fronten, eller evt. to 4in3 moduler til harddiske som vi kender det fra CM Stacker modellen, hvilket giver plads til 12 styk harddiske i alt - så er de fleste vist dækket ind. RC930 er stadig under udvikling og vi fik ikke en dato for release, men vi skal nok holde udkig efter den.
Sidst men ikke mindst skal i lige se dette monster af en kæmpe. PolarFar beskrev det som at holde en baby, og med en vægt på 1,2kg er det vist ikke en helt gal beskrivelse.
iDeq Nu vi er ved kabinetterne og ting der starter med "i", så har Biostar lavet en spændende serie SFF maskiner der nok skal få Shuttle fanboys til at spærre øjnene op, iDeq.
Den viste maskine er lavet efter den nye BTX standard, og installation og vedlighold er gjort nemt vha et ophæng, der nærmest brækker maskinen midt over så der er nem adgang til harddisk, CPU og resten af indmaden. Der må savles !!!
Biostar har så også udvidet deres Tforce-serie med intel-chipsæts. Tidligere har det som navnet antyder kun været nVidia-chipsæts der har været brugt. Men succesen med den nye serie har åbenbart gjort at Biostar vælger at gå et skridt videre.