Ligesom sidste år startede dette års CeBIT tur på en kold forårsmorgen (der mest af alt mindede om en vintermorgen). Foran det 8 mand store hold fra crew bestående af B@NG, The Boss, red_martians, Polarfar, Huddy, foo, epi^zepto og undertegnede lå en togtur på små 10 timer plus-minus 1 time afhængig af om man startede ud fra den danske eller svenske del af Danmark.
Efter at irriteret diverse togkonduktører ankom vi endelig til destinationen: Hostel @ Hannover. Udpakningen af de absolutte nødvendigheder som en bærbar med musik og et par højttalere tog ikke mange sekunder - det mere tid til ØL! Et ganske godt eksempel ses herpå:
Fra venstre: B@NG, Huddy og The Boss (red_martians ses i spejlet ;)).
epi^zepto - turens mest liderlige nørd (dog uden held) - var heller ikke sen til at hive et par af de gyldne indenbords:
De sidste 4 folk på turen skal i selvfølgelig også have et billede af, til venstre foo @ Bierhalle, til højre red_martians og Polarfar (det er Polarfar med det begavede udtryk). Undertegnede ses på nederste billede i bedre selskab hos Galaxy (desværre blev det ikke til mere end et billede, men søde ser de ud - alle tre altså).
Senere løb vi også ind i Sajmon, som her er meget koncentreret under Via's yderst spændende pressekonference:
Noise Limit fik vi også besøg af på hostel, her ses HeO og devlsi Co. dog ved Akasas stand, som havde et par af SilentFlux kølerne til fremvisning;
Som i sikkert ved, så indførte vi det nye ratingsystem sidste år - til gru for nogen og til jubel for andre. Sidstnævnte havde ekstra grund til at juble i år, forudsat de var blandt de få udvalgte, som har gjort sig fortjent til en sølv, gulv eller platin award. Grunden hertil var, at der var et stk. legemliggørelse af awarden på vej (og det var noget der faldt i god jord, kan vi hilse og sige) som epi^zepto her viser frem, bemærk igen indholdet af epi^zeptos hånd: ØL!
Det er muligt, at nogle af jer ikke synes om designernes valg omkring det nye HTOC, men HT kuben har aldrig set mere lækker ud! Hvis man som OC bruger ikke får lidt problemer med at styre mundvandet når man ser disse i fuld størrelse, så fejler man helt klart et eller andet ;)
Zalman var blandt de første, som modtog en af vores awards, her for CNPS9500 Led - bemærk pladsen ved siden af en lignende award fra Tomshardware. Tomshardware, beware!
En anden producent, som desværre ikke modtog nogen award i denne omgang, (mest fordi vi ikke har testet nogen af deres produkter) var Akuatek. Ja, sådan staves det faktisk. Til gengæld fik vi et par ganske gode billeder sammen med repræsentanterne, der meget godt illustrerer hvorfor man skal sige "Appelsiiiiin" når der tages billeder (eller vente med at trykke på knappen til folk smiler... Huddy!):
Som tidligere skrevet, så var epi^zepto uden tvivl det mest liderlige crewmember på CeBIT messen og han forsøgte da også meget ihærdigt i Bierhalle, at fange en af XFX's boothbabes opmærksomhed med dette meget innovative visitkort:
Da vi ikke så XFX baben på hostel senere om aftenen måtte vi konkludere, at det ikke var gået helt som planlagt. Om det skyldes sort uheld, dårlig stil noget helt tredie vides ikke, men umiddelbart kan det nok godt udelukkes, at epi^zeptos pressekort kunne have hjulpet på situationen:
Frau Thomas Römer - den kommer du til at høre for i meget lang tid :e.
Apropos Bierhalle, så drikkes der en masse Lövenbräu (aka ØL) i denne og dette skal der selvfølgelig ikke være nogen tvivl om:
http://srs.haz.dk/Stuff/CeBIT/Loevenbrau_DivX.avi
Et anden sjovt indslag kommer GeCube som havde en lille afskedgave til undertegnede og red_martians, som var til møde med GeCube: Et USB massageapparat! Efter vi havde modtaget dem skulle det lige understreges, at vi kunne bruge dem på hænderne, håndleddene, skuldrene osv.
http://srs.haz.dk/Stuff/CeBIT/Vibrator_DivX.avi
Meget kan der siges om dette påfund, men vibrere det kan den sku' (nu styrer i bare lige jeres perverse tankegang... Stoddere!).
Der kunne hives mange andre sjove ting frem fra turen, men for alles skyld nøjes vi med at samle billeder og videoer fra turen, som i så kan downloade. URL to come!