Test: Arctic P533 Military

Lyd d.  24. maj. 2016, skrevet af Ronin2300 3 Kommentarer.  Vist: 13790 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 580,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

Jeg har brugt P533 i en god blanding af alm. desktop brug med musik, YouTube og videoredigering og så naturligvis til en masse spil, hvor det primært har været The Division og Black Ops III, der har været på plakaten.
 
 
 
 
I test med musik har jeg sammensat en playliste, der kommer godt i gennem forskellige stilarter og niveauer af musik, med alt fra tung metal musik over klassisk til hip-hop og pop. Overordnet set synes jeg, at P533 leverede et solid resultat, med et godt lydbillede i stort set alle musiktyper, jeg lod den tygge sig igennem. Der var en god adskillelse i lydbilledet og både høj og mellemtonerne var tydelige og klare det meste af vejen, mens bassen leverede en god bund i musikken når det var nødvendigt. 
Jeg synes dog at P533 kom lidt til kort ved mere komplekse lydbilleder, når man pressede den lidt på volumen. Så oplevede jeg, at have en fornemmelse af at tingene flød lidt sammen og ikke stod helt så klart, som jeg ellers tidligere havde oplevet. 
 
Som en del af testen kigger jeg også forbi www.audiocheck.net, hvor de har en sammenkogt en side med forskellige lydtests beregnet på at teste netop headsets. Her var der ingen af de testede punkter, hvor P533 faldt igennem, og den ydede godt hele vejen igennem men dog lidt efter HyperX Cloud Revolver, som var mit sidst testede headset.
 
 
 
 
I spil synes jeg P533 klarede sig rigtigt godt med et godt og tydeligt lydbillede, der passede fint til alle de spil jeg kastede mig ud i. Jeg havde en god oplevelse af lyden omkring mig og en god ide om retning og placering, på trods af at være begrænset til stereo, hvilket siger noget om den indstilling der er lavet fra Arctics side.
 
På komfort siden kan jeg ikke finde mange klagepunkter. På trods af at P533 måske ser lidt tungt ud, så føles det med sine 375 gram faktisk meget let på hovedet. Puderne på både ører og hovedbøjlen var utroligt lækre at have på, og selv efter længere tids brug oplevede jeg ingen gener. Et lille punkt der dog irriterede mig en lille smule, var indersiden af ørekopperne der ikke er ret dyb. Det betyd for mig at mine ører gik imod bagsiden og føltes en smule klemte. Det var ikke noget der blev direkte ubehageligt, men dog et mindre irritationsmoment.
 
 
 
 
Mikrofonen på P533 klarer sig også ganske habilt og ligger bestemt i den gode ende af skalaen for indbyggede mikrofoner. Den sorterer baggrundsstøj fra rigtigt godt og giver god lyd, der ikke lyder alt for hul eller skinger. Bestemt en af de bedre mikrofoner jeg er stødt på.
På næste side ser vi nærmere på en konklusion. 
 
Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-05-2016 18:15:39
Svar/Indlæg:
6181/270
Følger kraniet med? 😲


Blindnoob
 
Overclocker
Tilføjet:
24-05-2016 19:58:42
Svar/Indlæg:
95/17

Følger kraniet med? 😲

Anonym20219355916 skrev d. 24-05-2016 18:15:39

Nej - du skal bruge dit eget...


Ronin2300
 
Overclocker
Tilføjet:
24-05-2016 23:34:16
Svar/Indlæg:
188/45
#1 Nope det beholder jeg :yes: Men se med på kommende tests om ikke han dukker op igen både herinde og på YouTube 🤡