Test: Intel 965 Extreme Edition

Teknologi

Presler-kernen

Presler-kernen bærer faktisk en del nyheder i forhold til den Smithfield-kerne den afløser. Først og fremmest er Presler dual-core, men opbygget af to separate kerner, hvor Smithfield består af to sammenhængende kerner. Tricket her er naturligvis at Intel under fremstillingen kan lave en Presler CPU ud fra to tilfældige kerner og ikke to, som har siddet ved siden af hinanden på wafer-pladen. Dette øger naturligvis mængden af brugbare færdige CPU'er fra hver enkelt wafer-plade.



Nu kunne man tro at denne separation gav langsommere kommunikation internt i chippen, men Intel har faktisk nedsat latency imellem de to kerner med omkring 5%. Det er ikke voldsomt, men maner i hvert fald frygten i jorden, hvis man frygtede af de separate cores ville skabe langsommere chips.

Pentium Extreme Edition 965 er oppe i 376 millioner transistorer, hvilket for en stor del skyldes en forstørret L2 cache. Presler kernen byder nemlig på 2x 2MB L2 cache, hvor Smithfield kun havde 2x 1MB cache. Den fordoblede cache er tydeligt den primære kilde til de mange transistorer.

En yderligere detalje er at den øgede mængde cache ikke er kommet til på trods af en højere latency i communikationen med L2 cache'en. Det så man ellers da Prescott 2M afløste Prescott, hvilket gjorde at den (også dengang) fordoblede L2 cache havde en lidt mindre gevinst end man havde kunnet håbe. På Presler er dette ikke tilfældet, hvilket indikerer at man clock for clock vil være hurtigere end en tilsvarende Smithfield processor.

Så måske er den forhøjede hastighed slet ikke nødvendig, men alligevel har Intel sat clockfrekvensen lidt op. 266MHz er det blevet til i forhold til 840 Extreme Edition processoren og det gør at 965 Extreme Edition ender på 3.73GHz. Den højere clockfrekvens giver også mulighed for at udnytte den nye FSB, der nu er oppe på 1066MHz. Dette sker som vanligt i form af en quad-pumped arkitektur, hvor de 266MHz FSB ender over den magiske Gigahertz. Den øgede FSB giver mere båndbredde til processoren og med en dual-core processor er der naturligvis kamp om data.

De mange transistorer sluger 130watt Idle, og 206 watt under fuld load. Skal man sammenligene med f.eks AMD's FX60 så sluger den 120watt idle og 192watt ved fuld load, men til gengæld har 965EE 143 millioner transistorer mere. På de første steppings af lillebror 955EE var der ingen strømsparende teknologier indbygget, og først på de nyeste er der kommer C1E understøttelse - også kaldet Enhanced Halt State - og det har heldigvis fundet vej til 965EE. Det går i al sin enkelhed ud på, at når cpu'en ikke har travlt, så kan operativsystemet sende en HALT instruktion, der sætter multiplieren ned til 12x og samtidig sænker spændingen til chippen. Besparelsen afhænger naturligvis af hvor meget eller hvor lidt ens system kører, men lad mig bare tilføje at der er tydelig forskel at mærke på 955EE og 965EE's belastning af systemet.

Virtualization Technology

Der har også været nævnt et nyt begreb ved navn Virtualization Technology (VT) eller Vanderpool, i forbindelse med Presler. Det er kort fortalt en videreudvikling af det gode gamle Virtual 8086 der kunne oprette flere 8086 maskiner parallelt og afvikle DOS programmer på dem. Nu er det så komplette maskiner med alt hardware og komplette operativsystemer der afvikles ved hjælp af et nyt instruktionssæt i CPU'en. Det minder en del om det vi kender i dag fra VMware og lign. programmer der kan køre virtuelle maskiner, men da der her er tale om en decideret hardwareløsning, så er kontrolprogrammerne meget enklere, og de virtuelle maskiner vil køre hurtigere da de ikke skal emulere sig igennem.



Der er pt to 600 serie CPU'er på markedet, der understøtter VT, nemlig Intels Pentium 662 og 672, der som navnet antyder er 660 hhv 670 modellen med VT, altså en god gammeldags singlecore med HT. Hele 900 serien har naturligvis VT undersøttelse, og nu har vi så fået et par Dualcore CPU'er med HyperThreading og VT på hånden i 955 og 965, og der er afgjort mulighed for at få skudt nogle operativsystemer i gang når man har hele 4 adresserbare CPU'er at gøre godt med.

Det er i hvert fald en ny teknologi med store perspektiver i. Måske ikke så meget for den almindelige hjemmebruger, men man kan sagtens forestille sig et stort firmanetværk bestående af et par kraftige servere, der opretter virtuelle maskiner efter behov og som så kan afvikles på prisbillige tynde klienter over netværket, og måske i sidste ende internetservere der opretter en maskine til dig når du vil på nettet og afvikler den på dit TV. Eller hvis et firma har mange forskellige maskiner med lige så mange forskellige styresystemer kørende til f.eks printserver, webserver, router/firewall, postserver osv. vil det alt sammen kunne afvikles på én maskine med alle de forskellige systemer kørende side om side. Lignende systemer findes allerede som softwarebaserede løsninger, og med VT vil der for alvor komme gang i udviklingen.