Pixel og shaderydelse
X1800-serien har ikke fået de samme ekstra shaderprocessorer som X1900 og X1600-serien. Dens antal pixelshaderprocessor er fuldt ud begrænset af pixelpipelinen og det betyder at hvor X1900 kan tage 48pixelshaderprocessor af gangen kan X1800serien kun tage 16. Samtidg med har ATi valgt at GTO-kortet kun skal have 12aktive pipelines af de 16 og derfor falder chippens teoretisk ydelse en del. Og netop i disse test burde vi kunne se den store forskel mellem X1800XL og GTO helt op til 25% forskel.
Fillratetester som vi bruger her tester to ting. Den første ting er fillraten der ganske simpelt fortæller hvor mange pixels grafikkortet kan spytte ud i sekundet. Jo flere pixels jo hurtigere opdaterer billedet. Men i nogle tilfælde skal computeren regne på en pixel flere gange, det sker oftest ved specialeffekter som vand, glas mv. Derfor kan flere chips i dag beregne flere pixels end de kan spytte ud. Oftest kaldet pixelshader-processor i stedet for det gamle udtryk "pixel-pipelines". Man bruger så udtrykket ROPs til at fortælle hvor mange pixels som chippen kan spytte ud per clockslag (per Hz) Derfor tester programmet også pixelshaders. Dette gør vi så i kombination med 3Dmark03 og 06 for at eftertjekke resultaterne og tjekke det der hedder vertexshaders som laver placerings-beregninger.
Endnu engang viser ATi at de kan udnytte grafikkortets evner fuldt ud. Tidligere så vi nogle meget kedelige kurver, men med X1000-serien har ATi gjort mirakler hvilket har været ret nødvendigt for at følge med nVidia's grafikkort der har flere pipelines. Det spændende er især at X1800GTO matcher 7600GT's pixelydelse ganske godt, så fornemmelsen af at Geforce7600GT er bedst begynder nu at fordufte.
Shaderydelse
I Fillrate-tester hvor vi testet shader-effekter, ser vi at GTO faktisk har lidt problemer med at følge med. både Geforce7600GT og X1800XL har klart føringen og GTO ligger oftest til sidst nåtr vi sætter det op mod disse kort.
Her ser vi til gengæld et kort der bider lidt mere fra sig. kortet har 8vertexshadere og det gør at det i nogle test ligger side om side med X1800XL og viser at Geforce7600GT tydeligt tilhører mainstream-klassen og ikke et high-end som den chip GTO baserer sig på. Det der er mest mystisk er at X1800XL i en af testene er langsommere. Det er muligvis en fejl som jeg ikke har mulighed for at eftertjekke da jeg ikke har kortet længere.