Test: Toshiba OCZ RD400 M.2 NVMe SSD

Solid state disk d.  23. juni. 2016, skrevet af Polarfar 4 Kommentarer.  Vist: 20660 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Toshiba
DK distributør: n/a

Introduktion


Efter overtagelsen af OCZ brandet har Toshiba for alvor markeret sig på markedet for SSD lagermedier. Således nu også med en PCI ekspress baseret løsning kaldet RD400, der tager NVMe interfacet i anvendelse. Det betyder læse- og skrivehastigheder på op til 2600 hhv. 1600 MB/s, eller op til 4.5 gange så hurtigt som de bedste SATA modeller.

RD i RD400 er en forkortelse af RevoDrive, OCZ's hidtidige navn for PCIe baserede SSD løsninger. Vi har tidligere testet bl.a. Revodrive 350, men det nye ved RD400 er at det er en M.2 model, med PCIe  Gen3 x4 som databus. Du kan få RD400 både i løs vægt, og med et PCIe interface kort, hvis dit bundkort ikke understøtter M.2 Ultra som den også kaldes. Hvis du sidder og tænker "den ligner da en Kingston HyperX Predator" så er det rigtigt, men Predator har "kun" PCIe Gen2 X4, og dermed meget lavere båndbredde. Forgængeren til Revodrive 350 var baseret på et egentligt printkort med flashram, og hele fire Sandforce controllere i tandem til at styre det. På RD400 er der en enkelt 8 kanals controller dedikeret. RD400 markerer også den endelige opløsning af OCZ som selvstændigt mærke. Navnet OCZ Storage Solutions er ophørt per 1. April i år, og fremover er OCZ navnet et rent brand på Toshibas solid state produkter.


Vi har lånt en RD400 model med 512 GB plads, og da det er en "A" model medfølger der et PCIe kort. Man er naturligvis dækket af Toshibas meget fine Advanced Warranty ordning, der gælder 5 år og sørger for at du får omgående service og ombytning af eventuelt defekte varer uden yderligere omkostninger.


 

bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
23-06-2016 08:55:46
Svar/Indlæg:
853/71
Lækker test af et lækkert stykke hardware. Jeg ville ønske min Mac Pro havde PCI-e 3.0 og understøttede NVMe, om end jeg er godt tilfreds med min SM951 :)


NicklasAPJ
 
Skribent
Tilføjet:
23-06-2016 17:32:13
Svar/Indlæg:
1893/88
Rigtig god test :yes:


Hvilken program er det i bruger til at måle IOPS?


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-06-2016 21:01:10
Svar/Indlæg:
3385/80
#2 Anvil's Storage Utilities


NicklasAPJ
 
Skribent
Tilføjet:
23-06-2016 21:41:30
Svar/Indlæg:
1893/88
#3 Mange tak.