Test: InWin 303 kabinet

Kabinetter d.  04. august. 2016, skrevet af Ronin2300 4 Kommentarer.  Vist: 14132 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 958,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

Testmaskinen består af:


Bundkort: Gigabyte Z170X Ultra Gaming
CPU: Intel i5-6600K
Grafikkort: AMD Radeon R9 200
RAM: 16 GB Crucial Ballistix DDR4 2400
PSU: Corsair R1000i PSU
Harddisk: Seagate500 GB
Reference SSD: OCZ Vector 180 240 GB
CPUkøler: Cooler Master MasterLiquid 240
Ekstra blæser: Corsair Air Series AF120, 120mm Blæser


Indledningsvis var der ingen problemer ved at komme i gang med systemet, da adgangen til kabinettet var utrolig let, da sidepanelerne var lige til at tage af uden behov for værktøj.


Som frygtet var der dog ikke meget plads, da der kom et ATX bundkort i maskinen, da den gik helt ned til bunden af kabinettet. Det betød bl.a. at de huller til kabelføring, der var i nederste del af kabinettet blev dækket og alle kabler til front I/O og lign. måtte føres ind fra siden.

 


Det betyder også at hvis man benytter et ATX bundkort, så er det begrænset hvad man kan placerer af køling i bunden. Det lykkedes mig at få to Corsair Air Series AF120, 120mm Blæsere sat ind i bunden, men de dækker så den nederste del af bundkortet og alle stik og lign. der. De skal altså være på plads inden man installerer blæsere i bunden, og blæserne skal fjernes før man kan komme til stikkene.


Brug af en radiator i bunden er om ikke umuligt, så meget besværligt hvis man benytter et ATX kort. Samtidig gør det også kabelføringen lidt besværlig og svær at gøre pæn, når der er så begrænset plads. Her lader det til at 303 egner sig bedst til m-ATX eller m-ITX bundkort, for at få mere plads at arbejde med.


Normalt bruger jeg NZXT Kraken X61 køleren i mit test system, men her løb jeg hurtigt ind i problemer, da In Win 303 kabinettet ikke understøtter montering af blæsere over 120 mm, og derfor ikke havde plads til de to 140mm som blæsere og radiator på Kraken X61. Synes det er et underligt valg fra in Wins side, da 140mm blæsere efterhånden er ret populære og de fleste nyere kabinetter understøtter både 120 og 140 mm. Det er i hvert fald noget man lige skal være opmærksom på, hvis man kigger på In Win 303.

 


Jeg fik byttet mig til en Cooler Master MasterLiquid 240 køler i stedet for, som In Win 303 kabinettet tog imod uden yderligere problemer.

 

 


En anden underlig ting jeg støtte ind i, da jeg var ved at sætte hardware i kabinettet, var at jeg ikke kunne få sat I/O skjoldet på plads. Ved af gode grunde ikke om det var en fejl i vores kabinet eller det er generelt, men størrelsen på hullet passede ganske enkelt ikke, og skjoldet blev ikke holdt på plads. Det virker som en underlig fejl, der burde være til at undgå. Heldigvis er det på bagsiden af kabinettet, som man jo sjældent ser, men det er nu engang pænere at se på, når man kan få I/O skjoldet på plads.

 


I samme ende af kabinettet underede det mig også at In Win ikke havde brugt tommelskruer til PCIe skjoldene, når nu de var så smarte at have dem med stort set alle andre steder i kabinettet. En mindre detalje, men alligevel noget jeg undrede mig over.

 

På samme måde er ingen af hullerne til kabelføring udstyret med gummirammer, som ellers er med til at gøre tingene lidt pænere at se på. Alle kanter er dog dejligt afrundede og uden skarpe kanter.

 


Monteringen af harddiske i systemet var dejligt let og lige til med de inkluderede beslag, der var lette at bruge.

 

 

 

Her skal man dog være opmærksom på, at man ikke kan benytte vinklede SATA kabler, da beslaget kommer i vejen. Så sørg for at have de rigtige kabler til harddiske, for at undgå frustration der.

 

 

Monteringen af harddisk på bagsiden gik også uden problemer, og jeg kan godt lide In Wins beslutning om at lade alle alm. harddiske være gemt på bagsiden og holde hovedkammeret rent og ryddeligt.


Desværre var der ikke skyggen af fæstningspunkter på bagsiden til brug af de strips, som In Win ellers giver med kabinettet. Det er relativt let at skjule sit kabelrod på bagsiden, men hvis man som mig foretrækker orden i tingene, ville det have været rart at kunne rydde bedre op i kablerne.

 


Efter at have fået Cooler Master køleren i stedet for den større fra NZXT var der ikke nogen større problemer med at få systemet på plads i 303 kabinettet. Plads problemerne med et ATX bundkort betød dog, at jeg gik over til kun en blæser i bunden, for ikke at komme i konflikt med kabler og stik dernede. Desuden synes jeg at kabelføringen i hovedkammeret var svært at få gemt væk og gjort pæn, hvilket var lidt synd, når nu der er så stort en vindue i siden hvor alt indmaden er udstillet.


På næste side samler vi sammen til en konklusion.

 

Gormmg
 
Superbruger
Tilføjet:
04-08-2016 10:48:05
Svar/Indlæg:
159/57
Er jeg den eneste der tænker dead grafikkort? :)

Ellers god review :)


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
04-08-2016 10:58:26
Svar/Indlæg:
853/71
Fin test af et ret lækkert kabinet. Men, som du er inde på, er det en OM´er mht. 140 mm blæsermontering. Ellers kunne jeg såmænd godt have brugt det til den nye testmaskine.


Ronin2300
 
Overclocker
Tilføjet:
04-08-2016 12:40:52
Svar/Indlæg:
188/45
#1
He he nej der er skam liv i kortet 🤣

#2
Netop! Specielt fordi der rent faktisk ER plads til dem. Det eneste de skulle have lavet mere var selve monteringshullerne. 😕


Rumsterestangen
 
Overclocker
Tilføjet:
04-08-2016 17:42:25
Svar/Indlæg:
136/0
Super fin anmeldelse.

Har selv kabinettet, og må sige du rammer de områder hvor jeg selv tænkte "hvad er nu det for noget? ej altså" 🤣