Test: Sennheiser gamer-headset PC 373D

Lyd d.  13. september. 2016, skrevet af Gerner 3 Kommentarer.  Vist: 14380 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Gerner
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1565,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Udpakning

Så er Sennheiser PC 373D kommet ud af forsendelses kassen, hvor vi nu kan se på selve hovedtelefonens indpakning. 

På ovenstående venstre billede ser man et billede af hovedtelefonen, hvor man også kan se, at Senneheiser yder 2 års fabrikgaranti. Læser man teksten lige under hovedtelefonens navn, Sennheiser PC 373D, kan man se at det er en gaming hovedtelefon med 7.1 virtuel surround. På venstre billede kan man se, hvordan koppens indre er opbygget. 

Det medfulgte tilbehør kan se på ovenstående billede. Ser man nøje efter kan man se, at det rent faktisk er hovedtelefonens kabel, men splittet i to dele. Det er et USB-A til USB mikro-B og ved siden af har vi selve surroundsound kontrollen, der løber ud i en jackstik til hovedtelefonen. 

Der er også en quick guide og en safety guide. 

Til sidst er det selvfølgeligt dagens midtpunkt, Sennheiser PC 373D, der her gøres klar til en god omgang gang testning. 

I kassen får man følgende med:

  • Sennheiser PC 373D
  • USB kabel
  • Jack til kontrol kabel
  • Quick start guide
  • Safety guide 

 

Materialevalg

Kigger man på materialerne, vil man straks kunne fornemme, at hele hovedtelefonen er udført i hårdt plastik. Det har en fornuftig tykkelse og hårdhed, så de ikke virker for plastikagtige, at have at gøre med. Valget af plastik betyder også, at vægten af hovedtelefonen er relativt lidt. Tager man så, at kigger på puderne, så er disse beklædt med velour, hvilket gør at man kan have dem på i længere tid, uden problemer med varmen, da ens øre ventilerer bedre. Selve hovedbåndets pude er fyldt med blødt skum, som er med til, at give en god støtte på øverste del af hovedet. Puderne til kopperne er med noget hårdere skum, der skal sørge for, at de sidder godt rundt om ens øre. Til sidst kigger vi på kablet, der er et helt normalt kabel, som er lavet af silikone, og har derfor en fin tykkelse. Det sørger for, at kablet ikke konstant filtrer sig sammen. 

lonki
 
Superbruger
Tilføjet:
13-09-2016 15:18:13
Svar/Indlæg:
190/29
Hvor kan man købe det til 1500 ? ;) Kan kun finde det til lige under 2000 :)


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
13-09-2016 15:33:57
Svar/Indlæg:
1442/81
#1 Du kan købe det til 1560.- ved Dustin som erhvervskunde - Det er muligvis det der er gået "galt" ifht. prissætningen.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Ferns d. 13-09-2016 15:34:14.


Gerner
 
Moderator
Tilføjet:
13-09-2016 15:46:27
Svar/Indlæg:
589/101
Det var da underligt.. Da jeg lavede testen der fandt jeg dem til 1565 på Pricerunner, men der var der altså også flere forhandlere..