Test: Razer Deathadder Elite Gaming Mouse

Styre-enheder d.  18. januar. 2017, skrevet af Cardio 6 Kommentarer.  Vist: 18254 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Cardio
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 548,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Software

 

Softwaren man bruger til denne mus, er Razer Synapse. Softwaren er en fælles software for alle Razer produkter, så hvis man har flere Razer enheder, kan man styre dem alle i samme program. Det er ret lækkert.


For neden kan man se, at jeg har tilsluttet Razer DeathAdder Elite og Chroma musen. 

Første fane 'Customize' er hvor man sætter alle funktionerne på knapperne. Man kan ændre alle knapper, bortset fra venstre musetast, som er fast. Man kan oprette forskellige profiler, som man kan skifte imellem, og man kan linke profilen til et program, så der skiftes til den ønskede profil, når man går ind i det ønskede program.

 

Går vi over i fanen 'Performance' kan  man her, indstille hastigheder for opdatering, acceleration og DPI. Hvis man bruger flere DPI indstillinger, og vælger en knap til at skifte mellem disse, indstiller man dem under knappen 'Configure Sensitivity Stages' hvor man får muligheden for at indstille op til 5 forskellige indstillinger.

 

På fanen 'Lighting' indstiller man lyset på musen, og der er som sagt 2 zoner. En til scroll hjulet, og en til Razer logoet. Man kan vælge om det skal køre igennem alle farverne som en slags regnbue, eller om det skal være fast farve, og om det skal pulse med den samme faste farve. Man har alle 16.8 mio farver at vælge imellem på begge zoner. Hvis jeg havde haft en anden Chroma enhed tilsluttet, ville jeg med knappen 'Apply to other Chroma-enabled devices' kunne gennemføre denne indstilling til alle de Chroma enheder jeg havde tilsluttet, så alle skiftede til samme farve. Det er ret smart.

 

 

Den sidste fane i forbindelse med indstilling af musen, er 'Calibration'. Her kan man kalibrere musen i forhold til underlaget. Razer har selvfølgeligt tilføjet den optimale kalibrering til deres egne måtter, men man har også mulighed for at kalibrere efter sine egne måtter, og gemme disse. Man kan også vælge hvor langt fra måtten, musen skal føle efter underlaget, dette kan være en fordel, hvis man har det med at løfte musen fra måtten, for at justere, så skal den jo helst ikke 'fange' måtten mens man løfter musen på plads.

 

 

Ved siden af fanen 'Mouse' har vi fanen 'Macro'. Det er herinde man optager alle de makroer man vil bruge, og man kan så vælge dem som funktioner under på museknapperne.

 




 

Ikke noget nyt under solen med Razer Synapse. Det fungere som altid fuldstændigt perfekt og giver dig alle de muligheder du har brug for. 

 

 

 

Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2017 20:51:27
Svar/Indlæg:
5874/1287
Den ser da fin ud, særligt i betragtning af den tråd der er om Logitechs faldende kvalitet

http://hwt.dk/Forum/344787/Log...

Men ... den opfylder heller ikke mit ønske. Findes der i dag en mus, hvor de 2 knapper til tommelfingeren sidder over/under hinanden i stedet for som på denne i forlængelse af hinanden? I kampens hede synes jeg altså, det er lettere at bevæge tommelfingeren lidt op/ned, i stedet for frem/tilbage.

Jeg havde engang en Microsoft gamermus (dengang de lavede gamerHW) hvor tommelfinger-knapperne var placeret over/under, og jeg har savnet det lige siden. ☹




Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
19-01-2017 09:15:04
Svar/Indlæg:
5363/442

Den ser da fin ud, særligt i betragtning af den tråd der er om Logitechs faldende kvalitet

http://hwt.dk/Forum/344787/Log...

Men ... den opfylder heller ikke mit ønske. Findes der i dag en mus, hvor de 2 knapper til tommelfingeren sidder over/under hinanden i stedet for som på denne i forlængelse af hinanden? I kampens hede synes jeg altså, det er lettere at bevæge tommelfingeren lidt op/ned, i stedet for frem/tilbage.

Jeg havde engang en Microsoft gamermus (dengang de lavede gamerHW) hvor tommelfinger-knapperne var placeret over/under, og jeg har savnet det lige siden. ☹


Burgurne skrev d. 18-01-2017 20:51:27

Jeg synes faktisk ikke jeg kan komme i tanke om at være stødt på en mus hvor knapperne sad sådan..


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
19-01-2017 09:45:03
Svar/Indlæg:
1442/81
Ha! Det skulle vel ikke have været Microsoft sidewinder?




Razer Naga Chrome har noget der ligner. Dog med en milliard knapper, men den er trods alt "ny" på markedet.




Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Ferns d. 19-01-2017 09:47:14.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2017 15:56:43
Svar/Indlæg:
5874/1287
#3 Jo, det var faktisk en sidewinder SVJH, men ikke lige den model du har vist billede af 😉 Den var på markedet samtidig med deres sidewinder rat og pedal sæt.

Razer musens mange knapper forvirrer bare min gamle hjerne :no:


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
19-01-2017 16:35:45
Svar/Indlæg:
1442/81
Det skal du ikke være ked af - Jeg er sikker på at ikke nok med at de ville forvirre mig, de ville med garanti også blive trykket ind på samme tid :D

Jeg kan godt huske de der sidewinder mus. Eller faktisk hele serien. Der var jo dælme både rat, pedaler, joypads, keyboard og ja... mus. Jeg mindes det hele føltes lidt "skørt plastik"-agtigt, men det virkede.

Var det egentlig ikke noget med at det, apropos denne tråd, netop var Razer og Microsoft, der gik sammen og lavede keyboard+mus for 10 års tid siden? ... Habu mabu dabu et eller andet. Hed det.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2017 18:11:43
Svar/Indlæg:
5874/1287
Jo, det er vist rigtig nok det med MS og Razer gik gik sammen.
Ja, sidewinder HW var faktisk godt. Mit rat og pedal sidewinder-sæt virker endnu, sønnen bruger det stadig 🙂