TP-Link Smart Charge
TP-LINK Smart charge er bare et navn i den snart lange række af ladeteknologier. Smart charging dækker bare over at enheden tilpasser ladestyrken (ampere) til den enhed der er tilsluttet. Der findes andre metoder til at lade batterierne hurtigere på. Qualcom Quickcharge, Rapid charge, fast charge, iPulse, iSmart og mange andre navne bliver tit brugt til at fortælle hvor fantastisk og hurtigt enheden kan lade.
Indrømmet det er mange år siden jeg havde fysik, så forklaringen kan være mere eller mindre korrekt.
Hvis vi forestiller os at vi har et stort glas og skal fylde vand i fra vandhanen. I starten kan man skrue helt op uden at vandet plasker ud.
Til sidst skal man skrue ned for trykket for at vandet ikke flyder over.
Det er samme måde at man kan lade et batteri. I starten kan man lade med fuld styrke, men når batteriet er ved at blive fyldt, så skal der sættes ned for trykket.
En måde at fylde glasset på er at øge diameteren på vandhanen, så der kommer mere vand ud hvis vandet har samme vandtryk. Sagt på en anden måde, vi øger amperene , men holder spændingen (volt) ens - så mængden af vand stiger (watt). Glasset (batteriet) kan også udformes forskelligt, så hvis vandhanen er for stor til glasset ryger vandet ved siden af. Det er en nem måde at øge vandmængden derfor er der mange ladere som har en højere ampere. Men på et tidspunkt, så kan vandrørerene ikke følge med (laderen) og derfor er 2,4 ampere typisk max på en microUSB lader. USB C er en hel anden slags rør som kan give endnu mere. Det er vigtigt at røret (kablet) skal kunne holde til det øget tryk.
Quick charge etc. er en intelligent styring af vandet, hvor hullet vandet kommer ud kan ændres samtidig med vandtrykket. På den måde kan glasset fyldes hurtigt og sikkert uden at der spildes. Det kræver dog at glasset kan fortælle hvor hurtigt og hvor meget vand der kan komme. Sagt på en anden måde , det kræver at udstyret i begge ender kan snakke samme for at Quick charge kan fungere. Der er licens på bl.a. Qualcomm Quick Charge hvor spænding og ampere kan ændres i steps , helt op til 12 volt. Qualcomm laver også processorer til mobiler mm, men selve Quick Charge kan fungere med enheder uden Qualcomm CPUer. På samme måde kan Samsung, Sony, Anker, Aukey, TP-link og mange andre bruge samme teknikker , men navnet er bare et andet.
I grove træk kan man opdele hurtigere opladning ved at den ene er “bare” at øge ampererne - lidt a la bruge en tablet lader til mobiltelefon. Den anden gør det intelligent ved at tilpasse ladningen f.eks. med Quick Charge 3.0 - hvilket giver meget hurtige ladninger når batteriet er tomt og forholdsmæssig lang lade tid for de sidste 50-20%.
Med f.eks. Huawei Super Charge, kan man Mate 9 Pro, der med sit 4000mAh batteri er noget større end gennemsnittet, give en hel dags brug på kun 20 min. Det sker bl.a. ved at øge strømstyrken til hele 4,5A. Det er her vigtigt at understreger at med alle mulige mere eller mindre standarder så bliver kabelkvaliteten vigtig, da højere spænding og styrke skal kablet og laderen klare al den ekstra strøm uden at smelte sammen. For ikke at batteriet og enheden i den anden ende skal kunne klare det.