Kabinetter d. 19. januar. 2017, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 13807 gange.
Så lækkert tager kabinettet sig ud fra siden og det er nærmest en hel side af mørktonet hærdet glas. Labelen der advarer mod glasbrud kan naturligvis fjernes.
Så er der frit indsyn til herlighederne indenfor. Det er lidt svært at give et ordentligt indtryk af den lækre metalliske røde farve som bl.a dækker hele bundkorts pladen.
Her et kig lidt mere ovenfra man ser de 2 SSD pladser i venstre side ovenpå pladen ned til PSU afdelingen. Kabinettet har 5 gummigennemføringer til ledningerne. Løst monteret med tape ses LED stangen som har en række lysdioder indbygget og de lyser ud igennem et matteret hvidt plastikdæksel. Den er forbundet til blæserstyringen foroven i kabinnet og kan ellers placeres som man har lyst. Der er 7 PCIe dækplader i kabinettet.
I højre side ses de 2 Cooler master blæsere som er indbygget. Der er monteret en holder for 2 stk. grafikkort og de kan naturligvis justeres efter behov med fingerskruer. De sidder på en slags arm som også kan justeres frem eller tilbage efter behov. 5,25" holderen foroven i kabinettet er udstyret med nogle ret smarte låse skydere, de skal bare skydes tilbage for at 2 paler på indersiden går ind i 5,25" drevets skruehuller og låser drevet fast.
Her er PSU pladsen, den monteres på en flange og skubbes ind i kabinettet bagfra. Den styrer så på de 2 vinkler man kan se og disse er belagt på anlægsfladen med skumgummi strimler som vil dæmpe eventuel resonans fra PSU'en.
Nederst i højre side af PSU afdelingen finder man en drevholder til 3,5"/ 2,5" SSD/HHD'er. Buret til de to diskslæder holdes på plads af 2 fingerskruer i højre side og et par låsetappe i venstre side. Så er man ikke tilfreds med placeringen kan buret let flyttes op i bundkort afdelingen eller ind mod PSU'en.
Også drevholderen til 5,25" drev er simpel at fjerne den er blot monteret med 4 fingerskruer.
Her har jeg udtaget harddiskburet og man ser tydeligt de 2 gummibelagte låse/styre tappe i venstre side.
Harddiskslæderne er typen man krænger ud over harddiske, der er 4 tappe der passer i harddiskens huller til skruer.
2,5" SSD'er monteres nedefra i holderen og her skal man montere alle 4 skruer da de bliver synlige igennem glasset. Selve holderen passer med bagkanten i en slids og så spændes den fast med en enkelt fingerskrue.
Glaspladerne har i top og bund monteret et par vinkler som hjælper med til at styre glaspladen på plads, først forneden og så vippes pladen ind foroven og låses med de medfølgende nøgler, det kan vist ikke gøres mere simpelt.
Her ses kabinettet fra fronten og den er fremstillet i plast med Cooler Masters logo trykt i forkromet skrift. Frontpladen afmonteres uhyre nemt ved at skubbe pladen lidt ud i toppen og derefter løfte den af et par låsehakker. Den har også en slags hængsler som gør at den kan stå delvist åben. På billedet tilhøjre ses de 4 kraftige magneter som holder frondækslet på plads. Dækslet er på indersiden belagt med noget skumgummi.
Når dækslet er fjernet ses 2 5,25" dækplader foroven, de er fremstillet i plast med et metalmeshgitter udover. Det samme er frontens filter som afmonteres ved at trække i bunden af filteret og trække det ud af styrene foroven. På billedet til højre ses stedet hvor der er monteret to 140 mm blæsere fra Cooler Master.
Betjenings panelet sidder lidt på skrå i toppen af kabinettet. Fra venstre er det først LED-styringsknappen, der er 3 muligheder, constant lys, åndende og helt slukket. Derefter følger der hele 4 stk. USB 3.0 stik og sidste knap i øverste række er til blæserstyringen, den har også 3 muligheder nemlig høj, lav og slukket. I nederste række ses først en lille reset knap, derefter den store start knap og til sidst audiostikkene på fronten.
Så kom højre glassideplade af og også heromme er bundkorts pladen malet med metallisk maling. Det ser nu meget lækkert ud og da sidepladen er af glas skal man lægge sine ledninger rimelig pænt da de bliver delvist synlige. Til at holde styr på kabinettets ledninger er der 3 velcrobånd. Der er ikke specielt mange fæstepunkter til de medfølgende plaststrips, men nogle af dem kan selvfølgelig bruges til at holde sammen på diverse ledninger.
Alle ledninger til og fra den kombinerede blæserstyring og LED Hub er trukket på forhånd der skal blot sættes et SATA strømstik til printet så fungerer det hele. Blæser hub'en har plads til ialt 6 blæsere og de tre er brugt på de medfølgende blæsere. Der reguleres i ren voltspænding så der er udelukkende trebenede blæser connectors på hub'en.
På toppen af kabinettet finder man endnu et plastikskjold med rød bemaling i fronten. Når det er fjernet kommer man ned til selve bærehåndtaget som er en stålenhed der er monteret på et par metalholdere. Man kan nøjes med at fjerne 3 skruer og løsne 2 for at afmontere håndtaget. På håndtaget er der så monteret et rødt plastgitter hvorigennem en blæser kan slippe af med luften gennem. Når håndtaget er fjernet er der fri adgang til at montere 2 blæsere eller op til en 280mm AIO køler. Flangen som blæserne kommet til at sidde i kan fjernes helt med de fire fingerskruer man kan se i siderne af flangen.
Selve toppens dækplade er også sat fast med kraftige magneter og skal løftes lidt i forkanten og skubbes bagud for at få det helt af.
Fra bagsiden tager kabinettet sig også fint og afsluttet. Fra oven ses først det velkendte I/O skjold hul og ved siden af det er der et større område med meshgitter og aflange monteringshuller det er her den sidste 140mm blæser er monteret. Ved siden af PCIe dækpladerne ses nok et større område med mesh gitter hvor igennem kabinettet kan slippe af med yderligere varme. Nederst ses flangen til at montere på PSU'en, den er monmteret med 4 fingerskruer.
Så nåede vi atter bunden af kabinettet. Her finder vi 2 kraftige stålbøjler som er rødmalet for at passe til de øvrige røde dele og bøjlerne er popnittet på bunden af kabinettet. i forsænkninger på bøjlerne er der isat nogle tykke gummindlæg, så kabinettet står urokkeligt fast på ethvert underlag. Under PSU'en er der isat et vaskbart plastikfilter som styrer i vinkelbeslag i siderne. Der er i forkanten af filteret et lille håndtag at få fat i.
Afsluttende for dette afsnit vil jeg sige at kvaliteten gennemgående i dette kabinet er i absolut topklasse, her er ikke gået på kompromis nogen steder.
På næste side monterer jeg hardware.
Anmeld
Information