Køling d. 14. februar. 2017, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 17035 gange.
Der er heldigvis manual med til de tre RGB Aer fans og HUE+. Der er forholdsvis mange ledninger at holde styr på. Begge manualer er gode, og jeg fulgte dem slavisk, da jeg skulle installere det nye legetøj.
Det kan godt betale sig at ligge en slagplan inden man går i gang, da det kan virke lidt overvældene, når du sidder med det hele. Jeg besluttede mig for at installere de tre blæsere først. De skal serieforbindes, så der skal lige regnes lidt på længderne af kablerne. Jeg monterede to af dem som in-take i fronten af mit Phanteks Eclipse P400S kabinet, og den sidste som out-take bagerst i samme.
Næste skridt var HUE+. Dén valgte jeg at montere i en af HDD-skufferne, og den passede perfekt.
Inden jeg satte skuffen på plads, satte jeg lige kablerne på den. Powerkablet munder ud i et Molex-stik, så jeg måtte have min PSU ud, og montere et kabel med Molex, da det ikke er noget jeg normalt bruger. Så vær lige opmærksom på det, inden du starter.
Jeg besluttede mig for at vente med LED strips til jeg havde testet om det virkede.
Da der er små magneter indbygget i LED stips´ene, kunne de bare lige sættes på. Jeg valgte en i bunden, og en i højre side.
Billederne blev ikke så gode. Det hjalp da der kom lidt lys i dem.
Med det hele monteret, er der virkelig lys for alle pengene.
Der skal næsten lidt video til, for at kunne få et ordenligt indtryk af herlighederne. Jeg har derfor forsøgt mig med min iPhone 7 og Youtube.
Test på næste side.
Anmeld
Information