Hvad er nyt?
Nu skal vi se på hvad der egentligt er nyt ved Gear S3. Ja, først og fremmest er der er større skærm. Samsungs smartwatch er simpelthen gået fra en 1,2" til en 1,3". Lækkert Samsung med en større skærm! Det gør det også væsentligt lettere at benytte tastaturet og menuen på uret.
Foto lånt fra Samsung.com
Uret har nu indbygget GPS, kompas og barometer. Selvfølgelig er der også gyroskop samt pulsmåler som Gear S2 også havde. Den indbyggede GPS giver mulighed for at løbe uden at have telefonen med og stadig tracke turen. Det var efter min mening en stor mangel på tidligere ur. Begge ure fremstår som sportsure, og derfor SKAL det altså være muligt at måle afstande på løb, uden telefonen skal slæbes med. Det er så intet problem nu.
Samsung har øget batteritiden med 52%. Dette nye ur er det smartwatch på markedet der holder bedst batteri. Op til 3 dage lover Samsung. Igen en super forbedring hvis det holder vand - og når snakken går på vand. Uret kan max tåle ½ time på en max dybde på 1,5m. Ja, så kan vi vist bare kalde det et vandtæt ur ved håndvask. Jeg ville ikke risikere andet.
Der er stadig mangel på apps, selvom de efterhånden er godt med. Dette er et punkt vi kritiserede i sidste test. Det har rykket sig lidt, men det kan stadig ikke måle sig med antallet af tilgængelige apps til android. Pt skal uret benyttes med en android telefon men, Samsung har annonceret en kommende understøttelse af IOS. Det må vi sige er meget velkomment. Det åbner Samsungs Gear ure op for en kæmpe kundeskare. Dejlig nyhed!
Uret har nu indbygget højtaler, større hukommelse og mikrofon. Man kan nu tage et opkald på telefonen uden at skulle have telefonen frem. Smart Samsung, det manglede ved tidligere udgave.
Du kan nu også benytte uret til at spille fx. spotify på eventuelle Bluetooth-højtalere i nærheden.
Der findes en version af uret til sim-kort, men det kan desværre ikke anskaffes på det danske marked. Muligvis kommer det hertil med tiden.