Testen
PassMark Monitortest v.2.2 Dette program er det vigtigste jeg bruger når jeg normalt tester fladskærme. Det kan fortælle mig noget om egenskaberne, men programmet stiller ikke selv nogen diagnose, men jeg er i stedet nødt til at vurdere ud fra det jeg ser.
Det jeg er ude efter er at se om der er en god kontrast og sidst men ikke mindst vil jeg vide om opdateringshastigheden er i orden eller om det er en OM'er.
Projektoren leverer en god kontrast - både sort / hvid og sort / rød er meget realistiske og fri for synlige bjælker. Resultatet syntes dog at være bedre, hvis lærredet hænger tæt på frem for langt væk, men projektoren er helt sikkert over middel.
Når projektoren skal igennem pixel persistance testen er der ingen problemer. Projektoren opdaterer som enhver CRT skærm ville gøre og er fri for hakker. Dermed ville projektoren også være et oplagt valgt til spil. Evt. storskærm til LAN.
DVD-film Fantastic 4, DVD-drev: En ret ny film med gode effekter og farver. Projektoren klarer jobbet fint, opdateringen fejler intet, men farverne er til tider måske ikke helt korrekte og jeg kan ikke indstille mig ud af det. Problemet er mindre hvis rummet er helt mørkt.
Batman Begins, DVD-drev: Igen en ny film der ligesom Fantastic 4 byder på nogle scener med effekter og farver, men der er også mange mørke scener med i filmen der gerne skulle blive ved med at virke mørke så den var fin lige at teste med.
Min bedømmelse er at projektoren rent faktisk er bedre til denne film fordi scenerne ofte er mørke. Dermed oplever man ikke samme farveproblem som før. Projektoren klarer sig væsentlig bedre her.
Dukes of Hazzard, DVD-drev: Her bydes der på bilræs på lange asfalterede veje og babes der får en helt ny betydning på det kæmpe lærred.
Jeg oplever nogenlunde samme tendenser ved denne film som den første. Det er svært at finde den optimale display mode og oftest ender det med at man selv manuelt må indstille de mange sliders. Generelt er mine filmoplevelser med projektoren dog gode. Størrelsen på billedet gør mere end man tror. Jeg valgte dog at anvende mine egne højttalere i stedet for den indbyggede da denne bestemt ikke er værd at anvende ved en god film, men det er heller ikke det man køber projektoren for.
Spil PC - LOTR - Battle for Middle-earth, VGA-kabel: Jeg ligger ikke inde med så mange af de helt nye spil. Jeg holdt op med at købe spil da mit gamle grafikkort ikke rigtig lad være med på legen mere og siden hen har jeg ikke fået anskaffet mig et nyt kort - i hvert fald ikke et der virkede.
Men Battle for Middle-earth kan stadig være et flot og faktisk til tider ganske krævende spil.
Normalt tester jeg LCD TV, men ved projektoren her giver det mig væsentlig flere tommer og rent faktisk kan det godt blive for meget. Man skal i hvert fald lidt på afstand før det bliver acceptabelt. Man har stor tendens til at sidde og stirre på midten af lærredet uden at holde øje med hvad der sker i siderne. Dog klare projektoren det godt - den giver et godt billede og da billedet er mindre vekslende i spillet her klare den det nemmere end ved film. Men film må dog siges at være favoritfunktionen til projektoren.