Egenskaber De mest brugte egenskaber er klart Full Scene AntiAliasing (Forkortet FSAA) og Anisotrofisk filtrering (Forkortet ANI eller AF) Som vi vil gennemgå her. Vi kigger også kort på Video-egenskaber og dualgraphics (kaldet SLi eller CrossFire)
FSAA nVidia bruger flere former for antialiasing. Antialiasing er en egenskab der udjævner grimme pixelovergange, fjerner blinkende pixels og får billedopløsningen til at virke væsentligt højere end, hvad den egentlig er. Dette gøres kort fortalt ved at lave et meget større billede end det der kan vises på skærmen for derefter at skalere det ned, ved at blænde pixels, til den indstillede opløsning. Der er mange måder at gøre det på, nogle effektive og andre hurtige. De fleste firmaer bruger i dag den metode der hedder Multisample pga. det er hurtigst. Det gør nVidia også i de fleste tilfælde, men i nogle tilfælde blander nVidia Multisample sammen med den langsommere men mere effektive Supersampling.
Geforce7300 er lidt anderledes end de andre Geforce7-kort. Bl.a. er der ingen support for at kombinere to grafikkorts samlede kræfter (kaldet SLi). Desuden har Geforce7300 heller ikke mulighed for mere end 4xFSAA, hvilket betyder at 7300 ikke gør brug af det tunge Supersampling. Andre Geforce7-kort kan komme helt op på 8x.
Geforce7-serien mest kendte egenskaber er Transparency FSAA og gamma correct FSAA, som GeForce7300 selvfølgelig understøtter:
De 2 FSAA-metoder ud over det normale FSAA er:
Gamma Correct FSAA
TSAA og TMAA
Q-FSAA
Gamma Correct FSAA er en egenskab, der er dukket op med Geforce7-serien. Men faktisk er det ikke noget nyt fænomen. ATi har nemlig brugt det som standard de sidste mange år, og blev faktisk introduceret sammen med Radeon9500/9700-serien. Først nu har nVidia indbygget denne egenskab i deres chips. Hvordan det fungerer er temmelig indviklet forklaring, men hele idéen ligger i, at FSAA får et mere korrekt udseende. Det gøres ved at chippen kan justere op og ned for lysforholdene omkring FSAA-beregningerne, hvilket er med til at give en flottere overgang.
TSAA og TMAA (Transparency Multisample/Supersample AntiAliasing) er faktisk præcist det samme som ATi's AAA(Adaptiv AntiAliasing). Ideen er meget simpelt at fjerne en af de sidste rester af multisamples svagheder. Nemlig at de ikke kan antialiasere textures(overflader). Dette gør at transperente overflader som vinduer, hegn, gitter osv. ikke får sin portion af FSAA. Det laver TSAA/TMAA om på. TSAA giver klart det flotteste resultat, hvor TMAA giver bedst ydelse. Ydelsesforskellen mellem almindelig FSAA, TSAA og TMAA er dog så lille at jeg kun kan anbefale TSAA.
2x Q-FSAA (Quinqunx FSAA) er noget nVidia har brugt siden GeForce3-tiden. Selve metoden er ikke særlig køn, men til gengæld meget hurtig. Udseendet minder i høj grad om 4x FSAA, men ydelsen ligger som med 2x. Til gengæld må man leve med et grumset billede, der er bieffekten ved at gøre det så hurtigt. Metoden bruger nemlig kun 2xFSAA som navnet antyder, men bruger også sin nabo-pixels til at finde sin farve, hvilket gør at billedet virker lidt rystet og uskarpt, især i lave opløsninger.
S-FSAA(Super Full Scene AntiAliasing) er en teknik der bruges i to tilfælde. Den mest brugte er nok 8xS-FSAA. Den vælges som højeste FSAA-niveau med single grafikkort. S-står for Supersampling og er en teknik, hvor billedet fysisk laves større. 4 x Supersampling i en opløsning på 1600x1200 vil svare til at grafikkortet arbejde med 3200x2400 eller 4-gange så mange pixels. Multisample arbejder på et meget lavere niveau og er derfor ikke i nærheden af at være lige så tungt. Men nVidia understøtter ikke højere multisample end 4x. For at nå højere kombinerer man 2xSupersampling med 4x multisampling.. og opnår derved ca. 8xFSAA. Samme metode bruges i SLi (beskrevet længere nede), hvor man bruger samme teknik, men fra to grafikkortkort. Her opnår man 8xS-FSAA og 16xS-FSAA
Filtrering
Anistrofisk Filtrering er næsten uundværligt i dag. Har man prøvet det, går man aldrig væk fra det igen. Et 3D-billedes vigtigste egenskab er dybden, men også den mest besværlige for producenterne. Billedet består af mange forskellige overflader(kaldet textures) vejen er f.eks. én, græset en anden, og selv bladet på træet har sin egen overflade. Overfladerne har ofte gigantisk opløsninger, til tider over flere millioner pixels. Hvis hele billedet skulle bestå af så detaljerede overflader ville computeren hurtig bryde sammen. Derfor at det kun det der er forrest i billedet der har høj opløsning. Lidt længere inde i billedet lidt lavere osv. indtil horisonten hvor de måske kun består af en pixel. Problemet her er, at overgangene fra den ene opløsning til anden bliver meget tydelig, og ofte ses som en direkte overgang(oftest veje og vægge). Filtreringen går ind og udjævner disse overgange så de flyder perfekt sammen. Anisotrofisk filtrering er den mest effektive i dag, og alle producenter bruger den.
NVidia har valgt at bruge adaptiv anisotrofisk filtrering. Det går kort fortalt ud på at man kun filtrere de vigtigste vinkler i billedet. F.eks. gulv, loft og vægge. Til gengæld får man en pæn sjat ekstra ydelse ud af det, og forskellen mellem standard-metoden og denne kan være ret svær at se, jo mindre man når ud i ekstremer.
Hos nVidia kan man skifte mellem spil-styret, intet, 2x, 4x, 8x og 16x. 16x gange er klart det flotteste, og allerede ved 4x er det faktisk farvel til de fleste grimme texture-overgange.
Pure Video
Nvidia's modstykke til ATi's AVIVO er Pure-video. Pure Video's vigtigste egenskab er at udnytte grafikchippens enorme regnekraft til at give mere virkelighedstro billeder. Siden GeForce3-tiden har man med tiden fundet ud af, at man kan udnytte chippens avancerede shader-del til at give os flottere TV/video-billeder på skærmen.
nVIDIA's Pure-video er delt op i tre kategorier:
Ultra-smooth Video skal især henvise til kortets evne til at accelerer det, der kaldes HDTV. Altså virkelig højopløsning af TV, som kan være fra ca. 4-gange størrre end DVD op til 16-gange alt efter kvalitet. Pure-video kan accelerere følgende formater:H.264, VC-1, WMV, and MPEG-2
At grafikkortet kan afspille filmen, gør at computerens centrale processor bliver aflastet, hvilket gør at man bl.a. vil kunne foretage sig andre tunge ting på maskinen samtidig med at man ser film.
Superb Picture Clarity. Fjerner dobbeltbilleder, giver skarphed og giver ved hjælpe af spatial temporal de-interlacing og inverse telecine som er en form for effektiv antialising der skal fjerne jaggies. Det fænomen, hvor pixels bliver tydelige og generende.
Precise, vivid colors. Giver perfekt lysstyrke og mulighed for farve-temperaturændringer (Varme / kølige farver) selv op i de højeste native HD-opløsninger, som 1920x1080 gennem Component, DVI eller HDMI-stik.
Igen skiller Geforce7300 sig udfra resten af Geforce7-flokken. Kortet understøtter nemlig ikke to af de nyeste Pure-Video-egenskaber kendt som Inverse Telecine og Bad Edit Correction. Lidt ærgerligt, da kortet med disse egenskaber kunne være endnu bedre egnet til HTPC-brug.
http://www.nvidia.com/page/purevideo.html
SLi
Nu har jeg taget underemnet med alligevel. Geforce7300 understøtter nemlig ikke SLi. SLi er den egenskab, hvor man kan forbinde to grafikchips og udnytte deres samlede kræfter til ét billede. Dette betyder dog ikke, at man ikke kan bruge to eller flere geforce7300 i computeren. Grafikkortene vil bare ikke kunne arbejde sammen om bedre ydelse. Der vil dog stadig være understøttelse for 4 eller flere skærme, hvilket kan være en fordel for folk, der har brug for et gigantisk skærmareal.
