Test: Be Quiet Pure Power 10 600W

Strømforsyninger d.  16. maj. 2017, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 15838 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 698,00
Produkt udlånt af: be quiet
DK distributør: n/a

Introduktion


Be quiet! er et tysk firma der siden starten i 2006 har haft fokus på at sænke støjniveauet i din PC. Det gør de med en produktportefølje der omfatter kabinetter, CPU kølere, strømforsyninger og blæsere med deres egen patenterede SilentWings udformning. Især det sidste er nøglen til en lang række af deres produkter, der populært sagt er det de andre også tilbyder med en bedre mere støjsvag køleløsning. Således også dagens test objekt, en 600 watt strømforsyning med en 120 mm blæser fra bq!'s egen serie. 
 


Her er den døbt Pure Power 10 CM og er på 600 watt. Serien har modeller fra 400-700 watt, og du kan få den både med og uden modulære kabler. Den har 80+ silver certificering, hvilket betyder at den skal kunne klare mere end 87 % udnyttelse af strømmen fra stikkontakten ved 20 og 100 % belastning, og bedre end 91 % ved halv effekt. Pure Power 10 CM serien er semi-modulær, så 24 pin ATX kablet og 4+4 CPU kablet er monteret fra fabrikken. Den bryster sig ikke af dyre japanske kondensatorer eller store teknologiske landvindinger. Dog indeholder Pure Power serien et DC-DC kredsløb der skulle forbedre 3,3 V og 5 V linjernes stabilitet, og der er brugt solid state kondensatorer for at nedbringe ripplestøj. Prisen er rimelig omkring 700 kr, og du får 3 års garanti.