Test: 10 år med 3D-kort @ del 1

Vi venter på T&L

Tiden gik, og 1999 blev især et år, hvor de resterende grafikchip-producenter prøvede at brage så hårdt igennem de kunne. For det første ventede vi på nVidia's meget omtalte NV10 (dengang kaldet Riva TNT3) og alle prøvede virkelig, at ødelægge den succes så godt de kunne. Enten smed de de hurtigste kort på markedet de kunne producere (f.eks. ATi Rage Fury Maxx eller Matrox G400 Max), eller også lavede de introduktioner på deres fremtidige teknologi et år før tid (3Dfx's T-buffer). Men alle råbte om T&L og trods et år med mange introduktioner og tonsvis af rygter var 1998 det år, hvor alle ventede på noget revolutionerende nemlig det første GeForce-kort. Netop det gør 1998 ganske spændende, da alle producenterne gjorde, hvad de kunne.

---

TV Voodoo 3 2000 og TH Voodoo 3 3000, der var også et Voodoo 3 3500, endnu hurtigere og med TV-tuner.

3Dfx Voodoo 3

Dette kort skulle oprindeligt have heddet Banchee 2, men navnet blev muligvis droppet igen pga. Voodoo-brandet, der var stærkere. 3Dfx begyndte nemlig at miste markedsandele til bl.a. nVidia's TNT og f.eks. også S3's nyeste Savage3D
Oprindeligt var det også meningen at 3Dfx skulle have præcenteret en helt ny chip (Codename Rampage), men det var gået i vasken, og man var derfor nødt til at udvikle videre på Banshee-chippen. Bl.a. derfor 3Dfx stadig ikke havde 32-bit-grafik, hvilket gjorde det vældig upopulært i visse kredse. De havde dog tilført et 22-bit filter i chippen for at fjerne de værste overgange fra 16-bit farver i 3D, men det var ikke nok til at tilfredsstille markedet. Samtidig led det af alle AGP-problemerne fra Banshee. Det var også i denne periode, at 3Dfx løsrev sig fra sine grafikkort-producenter. Nu ville de selv designe både kort og grafikchip, og det gjorde de ved at opkøbe gigantproducenten STB. Nogle mener det var her det gik galt for 3Dfx, andre ikke. Men det gav i hvert fald firmaer som S3 og nVidia et kæmpe boost, da kort-producenterne måtte kigge andre veje for at overleve. Kun Powercolor fik foruden 3Dfx lov til at bruge 3Dfx-chips. Disse kort hedder Evilking.
Men uanset hvad, så blev Voodoo 3 en særdeles populær chip, selvom det nu var synligt, at 3Dfx's markedsandele begyndte at svinde ind. Topmodellen Voodoo 3 3500 havde dog nok stadig markedets bedste ydelse og samtidig TV-tuner indbygget.

---

TV: TNT2-Vanta og TH: TNT2-Ultra.

nVIDIA RIVA TNT2

Her begyndte det så småt at vende for nVidia. TNT2 kom i rigtig mange afskygninger fra det mindste TNT2-Vanta til det lynhurtige TNT2-Ultra, som var udstyret med noget der for den tid var abnormt, nemlig blæserkøling. Det var ikke første gang det var set (nogle tidligere modeller havde det også), men at det nu var på vej til at blive standard, rystede godt på vores opfattelse af grafikkort. Denne serie blev en ekstrem succes for nVidia og gjorde at de kom op blandt eliten. Der skulle dog ikke gå lang tid før de andre også begyndte, at røre på sig. Som navnet antyder var det en opdateret udgave af TNT og der var reelt ikke den store forskel på dem, andet end en god portion ekstra ydelse.

---

Herover Matrox's daværende topmodel G400 Max

Matrox Millenium G400

Netop denne chip er nok en af de største succeser i computerbranchen og produceres stadig i en let opdateret udgave under navnet G550. Selve G400-chippen var ganske spændende på flere områder. For det første kunne den håndtere hele to skærme på en gang, for det andet havde den 32-bit farver i 3D, og for det tredje blev der produceret en speciel gamer-udgave under navnet G400 Max. G400 Max havde rigtig god ydelse i 32-bit farver i forhold til konkurrenterne og gjorde, at dette kort blev ret populært og en seriøs 3D-grafikkort-producent. Vi hørte desværre ikke ret meget til Matrox som producent til 3D-markedet derefter, og G400 fik to små opdateringer til G450 (DDR-ram) og senere G550, der havde en smule bedre ydelse og et par tilføjede funktioner. Men fordi at udviklingen gik så hurtigt havde de ikke en ærlig chance mod kort, der var mange gange hurtigere, og blev i stedet udviklet til kontor-brug.

---

Herover S3 Savage 4, et spændende kort med god ydelse og interessant teknologi.

S3 Savage 4

S3, som er et af de få navne der stadig lever, kunne også den gang. I modsætning til nogle af de andre producenter havde S3 en helt fænomenal evne til at udnytte et grafikkorts RAM. Det gjorde at deres kort faktisk var ganske billige, men i nogle tilfælde havde en sindssyg ydelse, der kunne få både 3Dfx og nVidia til at ryste. S3 havde som de første fundet ud af, at kunne man komprimere grafik-data'erne inden de blev sendt til rammene, kunne man ikke kun opnå højere båndbredde, men også mere plads på rammene, og S3 kunne i nogle tilfælde have op til fire gange så meget data på rammene end nogle af de andre producenter. 32MB billige RAM fik pludselig ydelse som 128MB dyre RAM. 128MB var for den tid helt uhørt, da folk knap nok havde så mange RAM i selve computeren. Dette kort blev kendt som Quake 2-killeren, da det i nogle specielt udviklede baner kunne slå selv store kort som TNT2-Ultra til vægs.

---

ATi's topkort inden Radeon-serien var dette dualchip-kort kaldet ATi Rage Fury Maxx

ATi Rage 128-Pro og Rage Fury

ATi's direkte konkurrent til nVidia TNT-serien. Ja allerede dengang lå ATi og nVidia i små stridigheder. Deres kort var teknologisk og ydelsesmæssigt utrolig ens, og dengang var det også ganske svært, at fordelagtiggøre den ene producent frem for den anden. ATi har dog indtil nu altid været på markedet og dukkede op med ganske gode 3D-kort allerede før 3Dfx's tid, og ATi havde opbygget et ganske godt ry som det rigtige kort til video-redigering, og havde allerede den gang oftest et TV-out stik.
I første omgang kom der to Rage-128 Pro, der senere blev fuldt op af Rage Fury og Rage Fury Maxx.
Netop Rage Fury Maxx satte alt til vægs for at de senere kunne give nVidia's kommende Geforce 256 mest konkurrence havde de sat to af deres Rage 128 Pro-chips sammen på et kort, og havde fået dem til at samarbejde. Det gjorde faktisk, at dette kort ikke havde T&L, men trods dette var det nok det eneste grafikkort, der kunne følge op med et Geforce 256.
Ydelsen af disse to chips var på udgivelsestidspunktet alt overlegent og var et kort, der fik kæberne til at hænge på flere 3D-hungrende spille-freaks. Rage Fury Maxx led dog hurtigt under dets dual-chip-design, da ATi allerede året efter valgte ikke, at udvikle drivere til Windows 2000 og dermed ikke til XP. Brugte man et Rage Fury Maxx her, så kunne Windows kun se kortet som single-chip og dermed single-ydelse. Samtidig ventede alle på nVidia's NV10 (Geforce 256), hvilket gjorde dets succes mindre end, hvad det måske havde fortjent.

---

TV: Geforce 256SDR fra ASUS og TH: Geforce256 DDR fra Leadtek.

nVIDIA Geforce 256

Dette kort skulle ændre nVidia for altid. Her har vi kortet, der blev trendsætteren, og som ingen umiddelbart kunne følge til dørs. Det skyldes først og fremmest brugen af T&L(Transform & Lightning). Dette var en tidlig form for de flotte effekter vi ser i nyere spil, og netop T&L er oftest det, der er specifikationskravene i flere moderne spil. nVIDIA bragede frem med en kampagne, der lovede at T&L vil gøre moderne spil spilbare på computere med lave specifikationer. Faktisk var det nu ganske rigtigt, da T&L fjernede en af de tungeste opgaver fra computerens CPU. Men ligesom det oftest er tilfældet i dag, var der meget få spil, der understøttede disse egenskaber i sådan et omfang, at det havde nogen gavnlig effekt.
En af de få var Mad-Onion, der idag hedder Futuremark som står for nok det mest kendte benchmark-program til dato, nemlig 3Dmark. Det dengang helt nye 3Dmark2000 kunne nemlig udnytte Geforce 256's T&L til fulde og både nVidia og Mad-Onion nød rigtig godt af det.
Geforce 256 kom i to udgaver. Et lille kort med SD-RAM og en dyr med DDR-RAM. DDR-modellen var den der klart havde bedst ydelse, og SD-modellen havde oftest konkurrence fra de gamle topkort som TNT2-Ultra, Voodoo 3500 og især ATi's Rage Fury Maxx.

Et mellemstykke

Resten af grafikkort-markedet følte her for første gang, at nogle var ved at skille sig ud. 3Dfx truede stadig med et Rampage-grafikkort, men i realiteten sad de stadig med Voodoo 3-kort, som nu havde en ydelse fra stenalderen. S3 kom med et Savage 2000, der var det andet T&L-kort efter Geforce 256, men ydelsen var selv i 3Dmark så sølle, at dette kort blev det sidste vi hørte fra S3 i denne omgang.
Matrox havde kun et G450, der ydede endnu dårligere end deres G400 Max, og dette kort havde heller ikke T&L og muligvis pga. knappe ressourcer begyndte Matrox, at udvikle i det de var bedst til, nemlig grafikkort med god billedkvalitet og mulighed for flere skærme. Men ligesom 3Dfx var der dog konstant rygter om et G800-kort, der skulle have voldsom ydelse og være med til at løfte Matrox fra asken.