TV: Et standard Radeon 9800 Pro og TH: Den meget populære Hercules-udgave med kobberprofil alle tænkelige steder bl.a. på bagsiden af printet, der hvor chippen sidder. ATi Radeon 9800-serien
(1Q2003)
ATi kunne ikke styre sig efter at have trampet godt og grundigt på nVidia. Kort efter nVidia havde introduceret deres FX5800-serie, sendte ATi deres Radeon 9800 på gaden. Dette kort var ikke andet, end et overclocket 9700, tilføjet nogle tekniske detaljer, der kunne give lidt ekstra ydelse. Radeon 9800 ydede derfor som et Radeon 9700 Pro, og 9800 Pro sparkede alt andet ud af toppen. Med 9800-serien beviste ATi, hvem der sad på tronen. Derudover kom der en Radeon 9600-serie, der skulle tage over fra 9500. Dette kort blev i første omgang, alt andet end en succes. 9500 var væsentlig hurtigere og 9600 var på lanceringstidspunktet dyrere, og ATi reklamerede for det som værende ligeså hurtig som 9500, hvis ikke et 9700.
I første omgang blev 9800 Pro fuldt op med et 9800 Pro 256MB. Dette kort havde DDR2-RAM, og ligesom vi kender det i dag, har DDR2 det, der kaldes høje timings i forhold til DDR. For at 256MB-versionen ikke ydede dårligere end 128MB-udgaven, var ATi nødsaget til at clocke rammene højere, end udgaven med 128MB DDR-RAM.
Senere blev 9800-serien fuldt op med 9800SE, der ligesom 9500, til tider kunne moddes. Den sidste "store" 9800-model var et 9800XT. 9800XT var bogstaveligt talt af en anden støbning, end det normale 9800. XT'eren var nemlig på en ny arkitektur, der skulle forlænge levetiden for 9800-serien i 3. kvartal 2003. Dette kort var clocket endnu hurtigere og havde 256MB RAM. Med tiden fik resten af 9800-serien, også den nye grafikprocessorer og nogle fik endda 256MB RAM. Endnu en gang fandt man ud af, at man ved at ændre BIOS, i mange tilfælde kunne ende ud med et XT-kort, for på den måde at spare en masse penge.
TV: Anden standard-udgave af FX5900 første udgave var noget længere.
TH: Ser vi GeForce 5950 Ultra, der næsten var et design-stykke fra nVidia, med udskåret nVidia-logo på bagsidens køleplade. nVidia GeForce FX5900-serien
(2Q2003)
nVidia's FX5800-kort blev en kæmpe skandale. At nvidia havde satset på DDR2-RAM i stedet for 256-bit DDR, var helt sikkert et af deres største problemer. Med GeForce FX5900, ændrede man på dette og det gjorde, at specifikationerne faktisk så en del dårligere ud på papiret end FX5800 Ultra. Men nVidia FX5900 blev helt sikkert den succes, som FX5800 skulle have været. Ydelsen var ikke specielt meget højere, men støjniveauet var mærkbart lavere, og pga. lavere priser faldt dette kort langt bedre i forbrugernes smag. Men chippen var på mange måder, stadig den samme chip som FX5800. Fire pixels per clock måtte stadig opvejes med en højere frekvens, og derfor var FX5900 et kort med meget høje frekvenser, hvis man sammenlignede med ATi.
nVidia's største succes i denne omgang var nok FX5900XT. En temmelig neddroslet udgave, der blev solgt til discount-priser. Dette kort blev ganske populært og forbrugerne fandt hurtigt ud af, at overclockings-venligheden kunne kendes på farven af printpladen. Sort var bedst og gerne fra firmaet POV.
Ligesom ATi kom nVidia med et opdateret kort, kendt som FX5950 Ultra, hvor at frekvenser var skruet godt og grundig i vejret. Dette kort var en kæmpe strømsluger, spækket med nVidia-grønne køleprofiler, på både for og bagside. Det var vidst ganske tydeligt, at nVidia ville sælge dette kort, som et nicheprodukt, men især mod slutningen af FX5900's levetid blev de solgt ganske billigt.
FX5900-serien var også nVidia's første produkt til PCI-express-slots. nVidia løste hele den problematik, ved at lave en oversætter-chip. Chippen kunne ganske simpelt oversætte AGP-signaler til PCI-e-signaler og omvendt. Det gjorde at nVidia ikke var nødsaget til, at udvikle en hel ny række af chips, men i stedet for satte den foran FX5900 (Kaldet PCX5900 og PCX5950), FX5700 (kaldet PCX5750), FX5200 (kaldet PCX5300) og MX4000 (kaldet PCX4300).
XGI's Volari V8 Duo, en ren skandale, til gengæld har de ganske godt fat i det kinesiske marked og HTPC-segmentet. XGI Volari V8
(3Q2003)
XGI var ved introduktionen, et meget spændende nyt firma, der forenede kræfterne fra det gamle grafikkort-selskab Trident, og SiS's grafikkort-afdeling. Trident var ligesom mange andre producenter, haltet godt og grundigt bagud, og allerede ved GeForce 3's tidsalder reklamerede de for en chip, hvis hastighed kunne overgå GeForce 3, men med det halve antal transistorer. Hastigheden skulle skydes i vejret med TBR-teknologien, (se evt. kyro-serien). Men Trident havde åbenbart en del problemer, og var nærmest forsvundet inden denne fusion. Trident havde i mellemtiden, især producerede billige grafikchips til bærbare computere.
SiS har nu altid eksisteret, men altid i baggrunden af de andre. Med Xabre brød de lidt igennem, men alligevel var de en underdog. Men XGI skulle ændre på dette, og selv havde de meget langsigtede planer for, hvordan de ville erobre verdenen. Deres første store grafikkort var Volari V8, hvor især Duo-udgaven skilte sig ud. Duo bestod af to chips forbundet ved hjælp af XGI Bitfluent. Et system med en master- og en slave-chip, der var nødvendig, for at virke på AGP. De to chips skiftes så om, at lave hvert andet billede, på samme måde som AFR, (alternate frame rendering), som er en ganske kendt metode hos både nVidia og ATi. XGI reklamerede for, at dette var det første grafikkort i verdenen, der kunne producere 16 pixels per clock. (16pipelines), men på samme måde som med GeForce-FX-serien, havde dette grafikkort nok nærmere to chips med fire pipelines, end to med otte. Samtidig var pixelshader-ydelsen lavere, end med GeForce FX-serien, hvilket absolut ikke lå i tidens ånd. Dette kort satte alle til vægs i 3Dmark01, men det var praktisktaget også det, og problemer med støj, varme og dårlig 3D-billedekvalitet, stemplede lynhurtigt dette kort, og for XGI gik det hen og blev alt andet end det de håbede på. XGI ændrede med tiden deres strategi, så de kunne udnytte deres ganske gode TV-chip, så disse grafikkort gik hen og blev kendt som gode HTPC-grafikkort, der leverede utrolig flot TV-kvalitet, til meget små penge. Tridents TBR-kort kom også på markedet som low-end, kendt som XGI XP4, og dette grafikkort har ligesom Volari V8 et godt ry i TV-verdenen.
Trods en ny spændende producent, (XGI), der dog brugte chips udviklet af både Trident og SiS, var dette år klart til ATi's fordel. 9800-serien havde taget alle med storm og især den sidste XT-udgave, (kaldet R360), var ganske populær, da mange almindelige 9800-kort også benyttede denne chip. ATi's 9600 var dog en mindre succes, set i forhold til Radeon 9500, men ganske stor set i forhold til GeForce FX5600 og senere FX5700. nVidia's mest succesfulde kort dette år, er helt klart FX5900XT. En high-end-chip til mainstream-pris, der til tider kunne overclockes til FX5950XT-hastigheder. Her kunne ATi ikke være med, og deres billige Radeon9600-serie, blev presset temmelig kraftig af dette kort. Dette var nok også grunden til at FX5700 Ultra, der faktisk havde god ydelse, ikke var særlig populær. For ca. 100,- k.r ekstra, kunne man nemlig få rigtig meget ekstra ydelse for pengene.