Test: Cherry B. Unlimited 3.0 keyboard

Styre-enheder d.  17. november. 2017, skrevet af Pizzadude 2 Kommentarer.  Vist: 14821 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 518,00
Produkt udlånt af: Cherry
DK distributør: n/a

Test

Så er vi kommet til det vigtigste, nemlig selve brugen af de to produkter. Testen har bestået af hverdagsopgaver i form af tekst og billedbehandling, internet browsing og diverse, samt selvfølgelig lidt gaming, primært i spillene Borderlands, Diablo III og Battlefield.

Sættet er som nævnt uden kabel, og det er selvfølgelig altid et plus at slippe for sådan et. Sættet kommer med strøm på fra fabrikken, og helt uden at have det sluttet til strøm, har det nu holdt et par uger indtil videre. Hvor meget strøm der er tilbage, kan man dog kun gætte på, for der er kun lysdioderne på mus og tastatur til at fortælle når der er lavt batteri. Ofte ser man at softwaren kan fortælle det præcise batteriniveau, men det er ikke tilfældet med dette sæt. Opladning sker let og ligetil med det medfølgende USB-kabel, der dog ikke som man som oftest ser det er USB i begge ender, hvilket betyder at man ikke bare lige kan få et erstatningskabel, hvis man skulle miste det. 
 


I testperioden fik jeg aldrig rigtig vænnet mig til musens form, der føles lidt forkert i den side hvor lillefingeren er. Det er ellers ikke fordi, at jeg normalt har noget problem med mus, der kan bruges med både højre og venstre, men lige den her blev jeg aldrig helt gode venner med. Til kontoropgaver fandt jeg præcisionen fin, men manglede dog lidt til billedredigering og lignende. 

Selv om Cherry er kendt for sine mekaniske kontakter, er dette faktisk ikke et mekanisk tastatur. Det ser man også tydeligt på de flade taster, og følelsen er da også en noget anden. Tasterne er som sagt flade, og der er ret kort til tasten er helt i bund. På mange måder minder det om et tastatur fra en bærbar, dog uden at der er mellemrum mellem tasterne som man ofte ser i dag. Tasterne er desuden noget mere faste, end det det fleste tastaturer på bærbare kan levere. 
 


 

Til at skrive på, synes jeg tastaturet er ganske glimrende, feedbacken er god og fast, og det tog ikke mange minutter før jeg skrev derudaf. I daglig brug er genvejstasterne ganske praktiske, dog har jeg omprogrammeret dem til multimediegenveje, da jeg i det daglige mere har brug for at skrue op og ned for lyden, samt stoppe og starte video/lyd. Af samme årsag, kunne jeg godt tænke mig yderligere et par genvejstaster at gøre godt med, hvis det skulle have været helt perfekt på denne front. 

Til spil er musen noget begrænset i sine udfoldelsesmuligheder, idét DPI kun kan skifte mellem 1000 og 2000, og der ingen ekstra knapper er. Den er heller ikke lige så præcis som en rigtig gaming mus, men det kommer ikke som den store overraskelse. Tastaturet er egentlig ok til formålet, og genvejstasterne kan også programmeres med makroer. Da man ikke kan skifte mellem flere forskellige profiler, på en let måde, er det dog noget besværligt at benytte makroer, med mindre man helt vil undvære genvejstasterne til andre opgaver. 

SqueeZe
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2017 05:44:33
Svar/Indlæg:
243/11
Hvordan er støjen når der tastes?


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
18-11-2017 23:17:16
Svar/Indlæg:
5363/442
#1 Som de fleste membran keyboards dvs. i den lave ende - bestemt ikke som Cherrys MX-serie af mekaniske kontakter.