Test: ROG Strix Fusion 500 7.1

Lyd d.  14. maj. 2018, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 13334 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1183,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: n/a

Layout / Design

Man skal ikke lade sig snyde af det manglende kabel, det er ikke et trådløst headset, men USB-kablet som det tilsluttes med, kan frit af- og påmonteres. Ørekopperne er belagt med en helt blank let bronzefarvet overflade, mens resten er holdt hovedsageligt i sort.
 

 

 

På øverste del af hovedbåndet, er påtrykt teksten "Republic og gamers" med en lille og meget diskret tekst. Den underste del af hovedbåndet er foret med samme type skum som ørekopperne er udført i, hvilket bidrager fint til at headsettet er behageligt at have på, og sidder godt på hovedet.  

Der er tale om et lukket headset, der lukker af for en stor del af udefrakommende lyde, og holder lyden inde i ørekopperne. ASUS reklamerer med at headsettet kan benyttes i timevis uden at man får "varme ører", hvilket dog er en sandhed med modifikationer. Personligt føler jeg mig lidt indelukket, og varme ører undgik jeg ikke under testen.
 

 


Ørekopperne er drejelige op til 90 grader, så de bedre kan tilpasse sig brugerens hovedform. I bunden af venstre ørekop sidder (micro) USB-stikket, hvor kablet påmonteres. Det er også denne kop som indeholder touch-funktionen, der anvendes til at justere lydniveau, og til multimediekontrol. På venstre ørekop er der en enkelt fysisk knap, som bruges til at slå den virtuelle surround til og fra. 
 

Den indbyggede mikrofon er godt integreret i designet, så man bemærker næsten ikke at den er der, med mindre man kigger godt efter. Den er en lille smule mere besværlig at få fat på og trække ud, end på andre headsets hvor mikrofonen hives ud. 
 


Mikrofonen er lidt mere kantet i det end man normalt ser, men passer godt ind i det generelle design. Fleksibiliteten er fin og let at positionere, dog er den ikke så lang, at den kan komme helt ind foran munden, men sidder sådan lidt til venstre for. 
 


I begge sider kan størrelsen på headsettet justeres større eller mindre. Til mit eget, ganske standard-størrelse hoved, fandt jeg at justering til 1/3 af det maksimale som værende passende, så spændet bør kunne passe de fleste. Det inderste af hovedbåndet er af metal, og udsmykket med Republic of gamers logoet, samt Maya inspirerede mønstre. 
 


Det pre-monterede sæt ørepuder er udført i en slags kunst-stof med et mesh-mønster. De er en lille smule ru, men overfladen føles helt fin mod huden desuagtet. Kopperne er ganske store og føles lidt som en slags memory-skum, hvilket gør dem ret behagelige at have på, bortset fra at de måske sidder en smule for fast. Det andet medfølgende sæt er udført i en art kunstlæder, og med lidt mindre polstring. 
 

 


I tilsluttet tilstand aktiveres LED-lysene bag to striber på hver ørekop. Man kunne fristes til at mene, at det slet ikke er nødvendigt med lys i, da man jo ikke selv kan se det, når man har headsettet på. Når det er sagt synes jeg dog, at det faktisk ser ret cool ud, og det er jo ikke at foragte at man kan synkronisere lyset med andet ASUS gaming udstyr.