Design / Layout
Vi kigger nu på selve designet af telefonen.
På ovenstående billede kan det tydeligt ses, at vi har at gøre med en af de større smartphones. Razer Phone er bygget op således, at toppen og bunden er de to højtalere, hvor den store 5,7" skærm er placeret i midten.
Et billede fra en anden vinkel viser både den anden højtaler, men også frontkameraet.
På venstre side af telefonen er der to knapper, hvor det er her man sætter volumen.
I forhold til de andre producenter, så har Razer valgt at placere finger scan knappen på højre side af telefonen, der samtidigt også fungerer som normal home-knap. Placeringen gør det nemt at tænde telefonen, og samtidigt reagerer den ret hurtigt.
På bagsiden ses selve Razer logo'et, hvor det skal bemærkes, at der ikke er RGB lys i, som man ellers kunne have troet. Øverst oppe ses de to kameraer, zoom og vidvinkels linser, samt blitz. Som det nok kan bemærkes på billeder, så stikker kameraet lige et par mm ud.
Razer følger med på bølgen af smartphones uden jackstik, så det eneste input vi ser på telefonen er ovenstående, USB Type-C.