Test: EliteGroup KN1 SLI Lite (1.0A)

Bundkort, AMD d.  30. juni. 2006, skrevet af B@NG 7 Kommentarer.  Vist: 10707 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SHG A/S
DK distributør: SHG A/S

Layout




Layoutet på dette ECS kort er en anelse specielt. Det er udført i en lilla PCB, som er fyldt med farverige porte. En anelse for prangende efter min mening, men nogle vil sikkert finde det charmerende med så mange farver på et bundkort. Dog skal farver ikke have alt at sige omkring layout, da det også har en del at sige hvordan tingene er placeret.



Det mest iøjnefaldende på bundkortet er helt sikkert den lille metalplade hvor der står "Extreme" på. Det giver kortet noget "specielt" og får det til at se stilet ud. Desværre er det her samtidig en "Lite" udgave, hvilket så ødelægger det "specielle" lidt. Men fedt lavet med pladen alligevel.



ECS har valgt at benytte sig af en aktiv køleløsning til nordbroen. Det betyder selvfølgelig støj, medmindre køleren er af god kvalitet. Umiddelbart kan man ikke høre chipset blæseren, men jeg tør naturligvis ikke stå inde for om det fortsætter sådan i fremtiden. Dog er det en køler af den pænere slags ECS har brugt her.



Ved siden af køleren finder vi de fire S-ATA2 porte, som er de eneste seriel porte på bundkortet. Det er blandt andet her forskellen på Lite og non-Lite findes, da der er flere porte på den store udgave af Extreme kortet. S-ATA portene kan transportere op til 3Gb/s hvilket ECS også tydeligt viser på bundkortet. Dog er de også bagud kompatible med S-ATA.



RAM slots er udført i gule og blå farver, som jeg personligt ikke finder så flot. Måske det ville have hjulpet hvis jeg var svensker og det var mine nationalfarver? 
Endnu en farve kommer frem når vi kigger på IDE portene, hvor en er hvid og en anden er grøn. ATX stikket er et 24pins, men man kan også benytte en 20pins til dette bundkort.



Der skal være plads til en farve mere, og her er det CPU kølerens holder der er orange. Der er virkelig mange farver på dette bundkort, så er man til farver, så bliver det ikke meget vildere.



BIOS'en er gemt nede i højre hjørne af bundkortet ved siden af de tre hvide PCI slots.



Lige over PCI slots'ne finder man den ene PCI-E x16 port som er blå, man kan bruge hvis man ønsker at gøre brug af SLI. Et godt stykke over den, finder man den anden PCI-E x16 port som her er orange. Imellem dem ligger den eneste PCI-E x1 port gemt godt af vejen.
Som man kan se, er der rigeligt med plads til grafikkort med store kølere, selvom man vil køre SLI.



Som det sidste på i selve designet skal den sidste farve lige vises. I bunden finder man tre tilslutninger til ekstern USB porte, og disse tilslutninger er naturligvis gule.

Som nævnt, et utroligt farverigt bundkort!

[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2006 11:23:07
Svar/Indlæg:
2175/21
tjae..max volt til cpu og ram ville have været en god ting at nævne under oc muligheder....men det er da en kende sent af ECS at komme med et socket 939 nu.



CoffeeCan
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2006 11:23:28
Svar/Indlæg:
3394/170
Under specifikation - har du skrevet crossfire i stedet for SLI.. :i



NightBreaker
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2006 11:43:58
Svar/Indlæg:
857/27
Ja det er lidt mærkeligt det med at der står Crossfire. Ellers ville det være ret godt motherboard hvis det kunne tage både SLI og Crossfire.

ATI= Crossfire
Nvidía= SLI





B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2006 11:49:37
Svar/Indlæg:
3640/1231
Ah crap - troede BIOS billedet viste vcore og vdimm :r
Har det ikke liggende mere, så det må blive en søgning på det :r

SLI/CrossFire - hvem går i detaljer :00 :e



Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-06-2006 14:52:29
Svar/Indlæg:
15982/637
I har glemt at skrive, at selv om bundkortet er med to PCI-E x16 porte så er begge porte begrænset til PCI-E x8 kørsel. Dvs at selv med eet kort kan der max køres PCI-E x8.
Dette har ECS gjort for at droppe den SLI bridgde der vender signalet til 2x PCI-E x8 kørsel når der skal køres SLI.
Det står der også selv på deres hjemmeside.
http://www.ecs.com.tw/ECSWeb/P...

I skulle næste gang få fat i Asus A8N-SLI SE som koster det samme, men er noget smartere. Det understøtter SLI uden SLI-bridge kort, da det hele styres af nogle chips som autodektekter indstillingerne. Og SLI indstillingen kan ændres I BIOS og i windows. Det Asus kalder Soft-SLI. Det er samme teknologi "storebroderen" Asus A8N-SLI Premium anvender.



Johnjohn
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2006 15:52:54
Svar/Indlæg:
82/4
Hvad med at skrive på første side hvilken socket/processor det er til, lidt sygt at støve sådan en test igennem for at finde ud at hvilke cpu kortet er til



B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2006 16:27:59
Svar/Indlæg:
3640/1231
#6 > Der er jo mulighed for hurtigt at navigere hen til "Specifikationer".

Vi kan ikke stille alle tilfredse på forsiden, for nogen vil sikkert gerne vide om der er RAID på det, nogen vil vide hvilken lydchip, hvilken RAM type osv :l

Vi deler netop artiklen op i sider for overskuelighedens skyld :)
Så hvis man bare vil se specs eller benchmarks, kan man hurtigt finde netop det :)