Test: Antec P110 Silent

Kabinetter d.  15. august. 2018, skrevet af Renissen2 4 Kommentarer.  Vist: 7304 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 763,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design



 

Vi lægger ud med et billede fra producenten og så lækkert tager dette nye Antec P110 Silent sig ud skråt fra siden. Minimalistisk og rent design må man virkelig sige om det.



 

På venstre side finder vi en sortmalet stålplade som passer perfekt på siden af kabinettet. Den holdes på plads af 4 fingerskruer med et gult A påtrykt for Antec. De er godt ruflede hvor man skal dreje skruerne så det giver et rigtigt godt greb.



 

Her ses Venstre sideplade fra bagsiden og støjdæmpnings materialet ses tydeligt. Den dækker både i bredden og længden lige med undtagelse af der hvor kabinettets styre stag går igennem. Kanterne er bukket om for at give mere stivelse i stålpladen.



 

Indenfor finder vi et ret rent layout kun brudt af holderne til harddiske, blæsere og holderen/skjuleren til ledningerne fra hardwaren. På siden af afdækningen til PSU'en ses et Antec logo malet i gult. Som blæser på bagsiden har Antec valgt en 120mm blæser.



 

Udover grafikkortholderen er det også her i højre side der sidder nok en 120mm Antec blæser. Som man kan se længere nede er der plads til at føre en radiator gennem PSU afdækningens top plade. Fronten har endvidere også plads til 140mm blæsere.



 

Ud over at holde støtten til grafikkort tjener den aflange plade også til at skjule stedet hvor de fleste ledninger kommer ud. Sidder den i vejen er det muligt at rykke den ved hjælp af 2 fingerskruer som sidder på bagsiden og der er totalt 3 indstillinger.



 

Her ses holderen til grafikkortet. Den kan justeres både ud og ind samt op og ned på ledningsholderen. Begge dele er fremstillet i plastik med metal fingerskruer.



 

Her ses drevholderne til 2 stk. 3,5" harddiske og der kan også installeres 2,5" drev hvis man flytter gummityllerne til andre huller. Man monterer drevene med bunden opad.



 

De 2 drevholdere indenfor kan afmonteres så man kan montere drevene. De holdes på plads af de 4 låsetappe som man skyder holderen nedover og skruer fingerskruen i til sidst.



 

Her har jeg monteret en 3,5" HDD og en SSD på den plade som sidder på den højre side bag bundkortet. Jeg brugte de medfølgende skruer. Alle drev holderne er fremstillet i metal.



 

På den højre side af kabinettet ses blot en sort sideplade. Den holdes som pladen på venstre side fast med de samme 4 fingerskruer med A i gul skrift. (måtte bruge en yellow notes for at få mit kamera til at fokusere på den sorte flade) Denne side har ligesom den venstre en fulddækkende lydisoleringsplade på indersiden.



 

Når pladen fjernes på højre siden ses layoutet og det er ligesom på den venstre side ret rent. Der er et meget stort hul til bag pladen for en eventuel CPU køler og til venstre herfor ses de 2 plastholdere som kabinettet er født med og bag dem trækker man de fleste af PSU'ens ledninger. Der er 3 plaststripholdere både i top, bund, og i højre side. Der er plads nok til ledningerne, da der er op til 35mm plads fra bundkorts pladen til fladen hvor sidepladen lægger an.



 

Der sidder en 2,5" unit som Antec kalder det og det er her man monterer sine 2,5" SSD'er eller harddiske og der er plads til 2 stk. Ligesom drev holderne ovenpå PSU afdækningen på den anden side sidder denne 2,5" holder fast ved at være skubbet ned over 4 låsetappe i siderne og holdt fast af en enkelt fingerskrue midt på i toppen.



 

Her ses drevholderen til endnu flere drev. De sidder fast på den mere traditionelle måde ved at man trykker de runde rør i holderen ind mod midten og trækker udad. Apropos rørene jeg omtaler så er det selvfølgelig låsepladerne til drev holderne som er fint afrundet og fremstillet i metal, så her er ikke noget plastik der knækker hen ad vejen.



 

Pladsen til PSU'en er fint stor og der er rigeligt plads til store PSU eller modulære PSU'er. Der er monteret et stykke gummi i hver side af hvor PSU'en skal hvile og det vil også begrænse eventuelle resonanser fra systemet.



 

På bagsiden ser Antec kabinettet en anelse anderledes ud end flertallet, da der faktisk er et par ekstra PCIe dækplader i højre side midt på til montering af et grafikkort vertikalt. Det er dog ekstra udstyr man skal ud og tilkøbe og man mister drev pladserne ovenpå PSU afdækningen, hvis man vil bruge den mulighed. Derudover har vi fra oven det velkendte store hul til I/O skjoldet og ved siden af er blæseren til udluftning monteret i aflange huller så den kan justeres op og ned efter behov. Helt til venstre i toppen er der et hul hvorigennem man kan trække HDMI ledningen til grafikkortet for at få VR tilslutning på fronten. På midten har kabinettet sine 8 PCIe metal afdækningsplader, så der er store muligheder for flere grafikkort. Nederst ses hullet til montering af PSU.



 

Så kom vi frem til fronten af kabinettet som er ret stilfuld med en 0,8 mm aluminiumsplade der dækker hele fronten.


 
 

Her er frontpladen afmonteret og man kan let komme til det store frontfilter som er fremstillet i plastik, der er et lille håndtag til at tage fat i både foroven og forneden så man kan hive det af. På billedet til højre ses filteret vendt på ryggen og man ser tydeligt de 6 magneter der holder det på plads. Bagved kan man se at fronten har plads til yderligere 2 120/140mm blæsere eller en 360 mm radiator. Foroven kan man se det mat hvide plastikdæksel som RGB LED LYSET kommer ud af.



 

Frontpladen er fremstillet i plastik og foroven er der et gennemsigtigt plastdæksel som passer over plastdækslet til LED lyset i overkanten af kabinettet. Man kan her se at der er skåret et Antec logo i frontens plastik og aluminiums plade. Den gennemsigtige plade er dog støbt så det flugter med ydersiden af fronten og ikke fremstår som et krater ned i fronten.



 

Selve fronten holdes på plads af 7 kraftige rustfri metallåse som heller ikke går i stykker hen ad vejen. Her kan man også se at blæserne suger luft gennem en masse aflange huller i begge sider af hele fronten.


 

Ovenpå kabinettet finder man styrepanelet som følger på næste billede og derudover finder man to dækplader som er fremstillet i plastik, og der er støjdæmpning på indersiden. Igen er der brugt 4 magneter på hver plade til at fastholde det på toppen. Heroppe kan der monteres blæsere eller radiatorer som man nu har lyst, en 280mm radiator er der helt sikkert plads til. Det nederste billede viser de 2 metal meshgitter plader der medfølger og de monteres i stedet for dækpladerne hvis man skal have radiator/blæsere heroppe.



 

Fra venstre er det først startknappen, som er en klikkontakt og knappen har en kant i hvid gennemsigtig plastik som der kommer RGB LED lys ud af når PC'en kører.  På midten sidder audiostikkene og derefter et par USB 3.0 stik. Til sidst er der et HDMI stik til VR folket så de har et stik på fronten at tilslutte udstyret til.


 
 

Så nåede vi atter bunden og hernede endnu et plastik filter der dækker hele bunden. Igen ses sekskantmønsteret på både filterrammen og selve kabinettets bund. Filteret styres i enderne af et par furer i fødderne og der er et par stop vinkler på midten af filteret når det skal på plads efter en rensning. Man trækker simpelthen i filterrammen på midten for at få det ud.



 

Her ses så fødderne på kabinettet som er lidt store da de samtidig skal holde bundfilteret på plads. De er fremstillet i plastik og med nogle gummiindlæg som beskytter overfladen man placerer kabinettet på.
 

Jeg installerer hardware på næste side.

 

 

TolaGarf
 
Overclocker
Tilføjet:
16-08-2018 08:40:17
Svar/Indlæg:
269/14

Er lidt skuffet over, at I ikke har lavet en grundig test af airflow i kabinettet. En skala der viser CPU/GPU temperaturer med feks. side låget på og af, ville have været på plads, for at vise hvor effektivt (eller ineffektivt) kabinettet er til at køle komponenterne.



NightBreaker
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-08-2018 12:33:00
Svar/Indlæg:
857/27

Har det lidt lige som TolaGarf, synes også godt der kunne være lidt test af airflow. Ellers fin anmeldelse med masse af gode billeder. 



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
16-08-2018 12:43:12
Svar/Indlæg:
2045/273

#1+#2


Ja det må i så lade gå videre til den skribent "Bauner" der nu igen og fremover har overtaget Kabinet testene. :)



bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
25-08-2018 12:30:07
Svar/Indlæg:
853/71

#1+#2


Ja det må i så lade gå videre til den skribent "Bauner" der nu igen og fremover har overtaget Kabinet testene. :)


Skrev Renissen2 d. 16-08-2018 12:43:12
Kommer ikke til at ske. Alle ved, at gør jeg det med mit Intel set-up vil folk have sammenligning med et AMD. Det samme med luft kontra vandkøling.