Test: DViCO TViX M-5000U

Diverse d.  11. juli. 2006, skrevet af TeamdB 10 Kommentarer.  Vist: 13951 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a
Jeg startede med at forbinde den med composite kabler til mit fjernsyn og forbandt den til surroundrecieveren ved hjælp af coax kabel. Jeg fik den til at spille lyd, men billedet var lidt sværere. Det endte med at jeg måtte sætte den til min TFT-skærm vedhjælp af dvi. Dette gav resultat og jeg kunne gå ind i setup og ændre udgangen, troede jeg. Men af en eller anden grund ville den ikke gemme det. Efter at have prøvet nogle gange, så virkede det pludselig. Efter senere at have gennemlæst manualen, fandt jeg ud af at der var en knap på fjernbetjeningen, der hed TV-out, jeg kunne bruge. Om den så ville have gemt det fra starten af er uvist.



Denne første episode gav et indtryk af, at alt måske ikke var helt som det skulle være med manualen og styresystemet.
Jeg satte den til computeren og den blev med det samme fundet som en ekstern harddisk. Nu var det intet problem at lægge sine mediefiler over.
Jeg forsøgte også at sætte den til nettet. Her var der dog en del begrænsninger og problematiske ting.
Det første var at man er nød til at slå firewallen fra og tillade gæster.
Det er dog kun den delte mappe folk kan tilgå, men er du på net med andre, så kan folk frit tilgå de filer der måtte ligge i mappen. Herudover kan den kun tilgå en enkelt mappe og denne skal være navngivet tvixhd1. Herefter kan man så streame medie filerne fra denne mappe på sin TViX, men det er ikke muligt at kopiere dem over på den.



Når man starter TViX'en op, kommer man efter en loadscreen ind på en start side, hvor man kan vælge mellem: Setup, Video, Audio og Photo. Det mærkelige er, at det ikke gør nogen forskel om man vælger Video, Audio eller Photo. Jeg tror det var tiltænkt, at man kun kunne se de typer filer der svarede til den knap man valgte, men det virker bare ikke. Det viste sig blandt andet træls da jeg ville afspille lyd filer, da der lå en bunke albumart filer midt i det hele.
Når man er kommet videre fra start menuen, så kommer man ind i et meget let navigeret stifinder system. Her bevæger man markeringen ned på den mappe eller fil man vil tilgå og trykker ok og hurtigt derefter er man i næste niveau eller filen begynder at afspille.

Jeg startede med at høre lidt musik. Det gik fint nok, dog var der det problem at afspilningen stopper hvis man skifter mappe. Dette gør at hvis man vil vælge mellem alle sine sange, så er man nød til at have det til at ligge i en stor folder.
Når man vil spille lydfiler har man mulighed for at spille i rækkefølge, repeat og shuffle.
Derudover er der mulighed for at lave en autorun fil, der gør at musikken starter når TViX'en starter op, man skal dog vælge alle filerne i autorun filen og vælge hvordan de skal afspilles. Dette viser sig at være nødvendigt, når man ønsker at afspille filer uden at have et display sat til, da der ikke er nogen måde at se hvordan man navigere rundt uden. Dette gør den næsten ubrugelig som selvstændig musikafspiller. Derudover er det ikke altid ens autorun filer virker og der er ikke nogen vejledning i manualen til hvordan de laves.
En anden svag ting ved den er, at man ikke kan lave playlister. Derudover er det heller ikke muligt at spole i lydfilerne.
Et andet problem er at den ikke understøtter beskyttede filer, såsom windows DRM. Så musik købt på nettet vil i mange tilfælde ikke virke.

Kvalitet af den lyd der kom var der dog ikke noget i vejen med. Den gav mig straks lyst til at skrue op og dertil valgte jeg at bruge lydkontrollen på TViX fjernbetjeningen. Men her stødte jeg på endnu en af de efterhånden mange små fejl. Det medførte en masse støj, men det er ikke et større problem end at man skruer op for forstærkeren i stedet for.




Efter at have testet lyddelen, så gik jeg videre til film delen. Jeg startede med en divx film med undertekster og det virkede super godt. Kvalitet var så god som den kunne være. Det var helt klart formatet der var begrænsningen.
Spoling virkede også optimalt. Den startede og stoppede lige så snart man trykkede på knappen og spolingen foregik fuldstændigt flydende.
Det næste jeg prøvede var en DVD film. Der er intet indbygget drev så filerne skal lægges over på maskinen i ISO eller RAW format. Dette er bestemt ikke negativt, da man så udover at have menuerne og det hele som på DVD'en samtidigt slipper for load tider.
Det er dog ikke muligt at afspillede materiale der er kopisikret, så det var f.eks ikke muligt at lægge min simpsons samling over på den.
Jeg startede med at ville se en film i RAW formatet. Den ville dog først afspille efter en firmware opdatering, men så gik det også fint.
Igen her er spolingen flydende, dog opdagede jeg at når man vælger at spole tilbage så starter den ved 8x hastighed.
Der findes også en goto funktion, hvor man indtaster det tidspunkt man vil hen til og straks afspiller den derfra.
Zoom funktionen er ikke meget at råbe hurra for. Man har mulighed for 4:3, 16.9 og sammenpresset.
Til det sidste film format jeg prøvede skiftede jeg over på min TFT skærm ved hjælp af DVI forbindelsen. Grunden til dette var, at jeg ville teste at afspille i HD format.
For at vælge det rigtige format gik jeg ind i setup og kunne der vælge mellem de forskellige TV formater alt fra 480i til 1060i og p formater.
Jeg afspillede nogle af microsofts vmw HD test klip og forskellen er den samme som vi kender når vi f.eks spiller i 640x480 i forhold til 1024x768.

Til sidst testede jeg billed delen, som må siges at være den dårligste af dem alle. Det tager utrolig lang tid at loade et billede, så hvis man indstiller den til at skifte billede hvert 5.sek så ser man 4 sek sortskærm og 1 sek billede. Der er heller ikke nogen zoomfunktion.
Der er mulighed for at spille musik imens ved at lave en autojpg mappe ala en autorun fil, men denne er ikke understøttet af shuffle.

Efter at have testet den første dag, så havde maskinen fået nok og ville ikke længere end load skærmen. Den hjalp ikke at opdatere firmware og jeg fandt i test perioden ikke en egentlig løsning. Jeg fik dog omgået problemet ved at forbinde den via usb til en PC og så bagefter tage stikke ud og så var den klar.
Den er synd at det ellers supergode produkt skal trækkes så meget ned at små fejl og mangler.
[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-07-2006 03:17:33
Svar/Indlæg:
2175/21
den er billiger emed den lille hdd i end uden hdd...det giver da ingen mening..check lige priserne igen :)



CoffeeCan
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-07-2006 09:42:46
Svar/Indlæg:
3394/170
Ja med mine morgen trætte øjne troede jeg fandme det varen kaffe maskine ^^ Men en fin' lille ting, men den mangler lidt klart en tv tuner..



TeamdB
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-07-2006 11:48:30
Svar/Indlæg:
511/123
Det er fordi der er forskellige forhandlere der har de forskellige. Dem med HD er hos pixmania, mens den uden er hos shg.



Benjaminwatson
 
Superbruger
Tilføjet:
11-07-2006 13:18:51
Svar/Indlæg:
269/64
#2 ja det var også min første tanke.
Den minder mig utrolig meget som siemens porsche serie :e



[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-07-2006 15:11:23
Svar/Indlæg:
2175/21
aha..ja pixmania er noget lort at købe ved...det er et foretagende mange har problemer med...de nåede endda vidst at komme i et af forbrugerprogrammerne på tv......ved sq ikke om det er fordi de ser op til den kære uffe @ guncity/chippen.



djonez@gmail.com
 
Superbruger
Tilføjet:
12-07-2006 12:21:20
Svar/Indlæg:
2/0
Hej

Jeg synes at artiklen var noget mangel fuld.
Hvor mange medie kan der være i den?
Stod der ikke det var en jukebox?
Hvor mange medier kan man så juke i mellem?
Er det ikke lidt dårligt at der ikke står noget som helst om det som der ud fra navnet er vigtigt at vide?
Hvad med at lade en som ikke er interface/software junkie skrive sån artikel i stedet for.
Ikke fordi de andre ting ikke er vigtige. Men det andet er sku da hoved essensen af produktet.

Come on HWT!



Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-07-2006 18:22:47
Svar/Indlæg:
2353/24
#6
der står at det er en multimedia afspiller... dvs. at den er beregnet til at afspille alle ens medie filer (excl. de beskyttede). ordet "juke box" er ikke at finde nogen steder i teksten.

Havd vil du med en multimedia afspiller, hvis interfacet er elendigt? Du skal huske at selv hr. og fru Blomkål skal kunne bruge den.

#0
ok test, men syntes at karaktergivningen er lidt for høj ifht. alle de små problemmer du har haft undervejs.. Mit helhedindtryk af afspilleren efter at have læst hele testen igennem, er at de lige skulle have ventet 3 måneder med at sætte den i produktion, så alle små fejlene var rettet (mange små fejl = irritationmoment/ dårligt helhedindtryk).

just my 2 cent



TeamdB
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-07-2006 07:48:06
Svar/Indlæg:
511/123
#7 Den har været i produktion i over 6måneder, men er først kommet til dk nu. Den er dog allerede ved firmware 1.3.8, mens den firmware der var på var 1.1.4.
Problemet med hensynet til karaktergivningen er at f. eks ydelsen bare er super medhensyn til hastighed og selvom den havde de fejl den havde, så kunne jeg godt lide at bruge den. Jeg har også en hvis tillid til at der kommer en ny bedre firmware.

#6 Hvor mange medier der kan være afhænger af størrelsen på Harddisken. En DVD fylder vel op til 4.7gb, så kan du regne dig en gennemsnit frem.
De bruger selv ordet jukeboks, men man kan ikke sætte den til at skifte mellem filmene automatisk(kunne ihvertfald ikke finde ud af det og der stod ikke noget om det i manualen.)



mokuer
 
Overclocker
Tilføjet:
18-09-2006 15:33:53
Svar/Indlæg:
4/3
#8
Er det ikke muligt at tilslutte en TV Tuner via USB?
F. eks. en Hauppauge? :i

Så er det da en lille sej sag at have stående hvis i spørger mig.

Mokuer



TeamdB
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-09-2006 18:06:08
Svar/Indlæg:
511/123
Nej, det er det ikke mulighed for og den HD tuner de har lovet til den er ikke kommet endnu(og kommer sikkert heller ikke).