Du modtager selve PSU'en og skal så selv sørge for at montere de kabler du skal bruge i PC'en til bundkort, grafikkort osv. Alle kabler på Straight Power 11 er modulære, sleevede og helt sorte.
Liste over tilbehær / Kassens indhold :
Straight Power 11, 850 W
230VAC kabel
Modulære kabler
4 strips
4 skruer til montering (sorte)
Manual
Specifikationer
Herunder en tabel med de teknisk specifikationer. Der er også en 550 og en 450 Watt version i serien. Helt usædvanligt har bq! angivet effektiviteten ved 20,50 og 100 % belastning. Det er det der danner grundlag for 80+ angivelsen, der for Straight Powers vedkommende er Gold. Den er målt til 92.5 , 93.4 og 91,2 for 850 Watt versionen. Det finder vi ud af under testen om det passer. Der er fire separate 12 V linjer. To af dem er specifikt møntet på harddiske/SSD og periferiudstyr, og en til CPU strømstikket. De er på hver max 21 ampere. Til at drive dine grafikkort er der to linjer på hver 26 ampere. De munder ud i tre PCIE stik, hvor det ene er delt mellem de to linjer. Der er et specifikt kabel til lige præcis det stik, med to separate 6+2 PCIE kabler. I alt 94 ampere fordelt på fire linjer, eller 1128 Watt ?! Nåh ja, du må kun trække 70 ampere samlet på de fire for at holde dig under 850 Watt. Husk det. Du får et ultra lavt støjniveau og 5 års garanti