Test: Deepcool Quadstellar

Kabinetter d.  12. september. 2018, skrevet af bauner 2 Kommentarer.  Vist: 14528 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på  3395,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation af hardware

Jeg startede med at fjerne de fire skjold. Quadstellar minder lidt om en åben test bench, når den står helt nøgen på gulvet i stuen.


Jeg besluttede mig for at gribe det an, som var det et standard kabinet. Så det første jeg monterede var min PSU. Ingen hurlumhej her. Standard montering med fire skruer.


Herefter var turen kommet til bundkortet. Jeg fik det i, men det var bestemt ikke uden besvær. Pladsen er trang.


Grafikkortet skulle selvfølgelig i sit eget kammer. Det gik også fint indtil jeg ville sætte strøm til. PCI-e kablerne fra min PSU var simpelthen ikke lange nok. Jeg målte dem til 50 cm, og der manglede alligevel mindst 20 cm...


Jeg måtte bide i det sure æble, og det var altså surt, og montere grafikkortet direkte i bundkortet, hvor der bare ikke er plads. Jeg ved ikke helt hvordan, men jeg fik det i til sidst.


Diske skal der til. Som altid, brugte jeg en 2,5" SSD og en 3,5" mekanisk for illustrationens skyld. Begge typer skal lige skrues fast.


Sidste skridt var køling. Der er kun 11 cm frihøjde til en luftkøler, så min Coolermaster Hyper 212 EVO var udelukket. Jeg har også svært ved at forestille mig, nogen køber dette kabinet for at bruge luftkøling. Heldigvis havde jeg en NZXT Kraken X52 AIO liggende, som jeg passende kunne bruge. Jeg valgte at montere radiatoren i bunden.


Hullerne passede perfekt. Jeg kan også lige tilføje, at udskæringen omkring CPU soklen er dejlig stort. Mit bundkort havde stadig beslaget til luftkøleren på, og jeg kunne skifte det uden problemer.


Hvis du planlægger dit build ordenligt, kan du hurtigt får samlet dit system i Deepcooler Quadstellar. Hvis du gør som jeg gjorde, så tager det lidt længere tid. Billeder siger mere end 1.000 ord, så jeg vil lade det endelige resultat tale for sig selv. Den lille hvide kasse ved siden af Quadstellar er mit eget mini ITX...


Jeg ved I vil have det, så her er lidt video hvor jeg leger lidt med lyset, og frontlågerne.
 

 

Konklusion på næste side.

bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
12-09-2018 08:51:40
Svar/Indlæg:
853/71


Cardio
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
12-09-2018 15:36:45
Svar/Indlæg:
300/58

Jeg så en test på youtube hvor "Pauls Hardware" ikke kunne få softwaren til at virke, det ser ud til at være en enestående fejl. Havde selv tristellar en overgang og super fedt kabinet, men hold da op det fylder. 


ellers lækker review!