Strømforsyninger d. 16. oktober. 2018, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer. Vist: 6348 gange.
Cooler Master har en serie strømforsyninger med navnet MasterWatt. Den er lavet til brugere der gerne vil have en PSU af høj kvalitet, uden at man knækker nakken på prisskiltet. Til gengæld må man så tage til takke med en lidt lavere effektivitet end high-end modellerne. Men hvis ikke din maskine kører 15 timer i døgnet, så kan en 80+ Bronze certificeret strømforsyning med modulære kabler og semi-passiv køling sagtens være spot-on til dine behov. Dagens test objekt er en 750 watt model med netop de egenskaber. 80+ Bronze vil sige at den maksimale effektivitet er over 85 % stigende til over 87 % ved halv effekt. Semi-passiv er den fordi blæseren først spinner op ved 15 % belastning, så når din PC ikke belastes af en Fortnite turnering eller videoredigering, så belastes dine ører heller ikke af unødig støj.
MasterWatt serien får i størrelser fra 450 til 750 watt, ikke at forveksle med MasterWatt Maker serien, der er Cooler Masters High End produkt. Cooler Master er et af de kendte mærker blandt entusiaster og hjemmebyggere især. Du kan som regel forvente produkter af meget høj kvalitet når du handler kabinetter, kølere og strømforsyninger fra Cooler Master.
Anmeld
Information