Test: be quiet! Dark Base Pro 900 Rev.2 kabinet

Kabinetter d.  11. oktober. 2018, skrevet af Renissen2 5 Kommentarer.  Vist: 7300 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på  1999,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Design / Layout



 

Så lækkert ser be quiet! Dark Base Pro 900 Orange Rev.2 ud sådan lidt skråt fra siden. Her er det be quiet!s billede som viser et setup med inverteret layout og en af deres luftkølere, samt 2 grafikkort.



 

På venstre side har kabinettet en fulddækkende hærdet glasside, som er ret gennemsigtig. Den holdes på plads af 4 fingerskruer i top og bund.



 

Glaspladen hænger fast i 4 gummityller en i hvert hjørne, den er skubbet ind over en metalpind som er den bærende del af ophænget.



 

Her ses interiøret med tilbehør og LED strips hængt op med et par ledningsstumper så de hænger forsvarligt under transporten. Derudover er det indvendige layout temmelig minimalistisk. Dog er der i toppen 2 stk. 5.25 pladser til f.eks. optiske drev eller andre enheder.



 

I højre side ses de 2 Silent Wings 140mm blæsere som kabinettet har i fronten. Under 5.25 pladserne ses 5 dækplader som kan afmonteres hvis man vil installere flere 3.5" og 2.5" drev, eller skubbes lidt ud så eventuelle ledninger kan ligge i en rille, der i givet fald bliver tilgængelig. Ovenpå PSU afdækningen sidder der 5 plastikplader som afhængigt af hvordan man ønsker at konfigurere sit kabinet kan fjernes.



 

Her er de 4 af pladerne fjernet og det er muligt at montere blæsere ovenpå afdækningen. Der er også hul til en stor radiator i venstre side hvis man vil bygge et inverteret system.



 

I venstre side ses nok en 140mm blæser af typen Silent Wings fra be quiet! og derudover kun det store hul til montering af en eventuel bag plade til CPU-køleren. Der er monteret diverse stag til ATX bundkort i kabinettet.



 

Her har jeg afmonteret den vendbare bundkortsplade, den sidder kun fast med 9 skruer og er derfor ret simpel at vende for det inverterede setup. Den kan også i denne udtagne form anvendes som testbænk da pladen har 4 gummifødder at stå på.



 

Her ses kabinettet fra højre side og det er en stor stålplade der dækker siden, kun brudt af dækpladen til hvor man eventuelt kan installere blæsere i side af kabinettet. Selve stålpladen er skubbet ind over nogle låse og den holdes på plads af 2 fingerskruer i bagkanten.



 

På indersiden af pladen ser vi støjdæmpnings materialet som dækker hele pladen. 4 låsepaler holder plastikpladen til blæsere på plads.



 

Fra bagsiden ser layoutet også ganske nydeligt ud. umiddelbart er der kun en SSD plads og 2 harddisk pladser, men det kan man udvide ganske betragteligt med de medfølgende HHD/SSD holdere i hullerne som på billedet i venstre side er dækket af plastik dækplader. Man finder også her et stort hul til CPU'ens køler bag plade.



 

Selve blæserhubben har plads til 8 blæsere totalt. Når man modtager kabinettet er de 2 små kontakter på selve hubbens print sat til silent. Man kan dog skifte dem individuelt til performance hvis man ønsker større luftgennemgang i kabinettet.



 

Den SSD holder som der tilsyneladende kun er en af er anbragt under det store bag plade hul på bagsiden af kabinettet. Den er let at afmontere, da den kun har en fingerskrue til at holde den fast med.



 

Her ses PSU afdelingen. Der er en speciel PSU holder som man monterer PSU'en i. Den er trukket væk fra bagsiden af kabinettet og der er en ekstra lang strømledning som man monterer i selve PSU'en. Det betyder at der på bagsiden af kabinettet er et strømstik og en afbryder.



 

Her er selve Harddisk holderen hevet lidt ud, den sidder fast med 3 fingerskruer og hives ud som en komplet enhed med for monterede orange gummityller i hver side som skruerne til 3.5" harddiske skal monteres igennem for at dæmpe eventuelle resonanser fra Disken. Denne holder som sidder monteret i kabinettet når man modtager det er en dobbelt holder så der er fint plads til f.eks. 2 stk. 3.5" harddiske.



 

Her er selve holderen til HDD/SSD afmonteret og jeg har monteret 2 3.5" Harddiske. Ønsker man i stedet at montere en SSD i top eller bund er det også en mulighed. i SSD holderen monteres SSD'en ovenpå holderen og skruerne isættes fra bagsiden.



 

Så kom vi frem til fronten af kabinettet. Det er igen super minimalistisk og her er blot en plan front med et be quiet logo ned mod bunden.



 

frontdøren åbnes ved at trykke ind på en skub ud pal i toppen og bunden af dørens venstre side. Som man tydeligt kan se er døren også udstyret med støjdæmpende materiale. Døren kan naturligvis også vendes hvis det passer bedre. Hvis vi starter i toppen så er det først slideren til blæserstyringen vi ser, dernæst de 2 stk. 5,25" dækplader og til sidst et stort frontfilter.

Det store frontfilter afmonteres nemt ved at trække udad i "håndtaget" øverst på pladen. Derefter kan det løftes fri af de 3 styretappe i bunden af filteret. Selve filteret er i kunststof og kan derfor tåle en tur under den lune hane når det hen ad vejen bliver for støvet.



 

Her har jeg afmonteret hele fronten som er en stor plastik plade, så er der fri adgang til at flytte rundt på blæserne f.eks. hvis man vil have monteret 3 blæsere i front, da man så skal have monteret en ekstra flange til den tredje blæser og rykket de andre ned.



 

Frontpladen her set bagfra er som sagt af plastik. Der er i siderne monteret meshgitter og det er herigennem kabinettet suger luft. I top og bund ses enderne af de orange lister der er monteret i frontpladen.



 

Når døren er åben kan man også hive det meget lange bundfilter ud af sine styr også det er i plastik og kan tåle vand.



 

Her ses toppen af kabinettet og den er også ret glat som en barnerumpe, dog er der 3 ventilations huller bagerst på pladen og frem mod fronten ses den oplade plade som man bare lægger sin mobil på altså forudsat at den kan oplade trådløst. Teknologien til oplade pladen er Qi.



 

Styrepanelet sidder behageligt skråt monteret på frontens ståldel som er bukket i en vinkel. Fra venstre først 2 stk. USB 3.0 stik, derefter de 2 audiostik. I midten ses den store startknap efterfulgt af knappen til at styre RGB striberne med, så følger HDD indikatoren, et USB 3.1 C type stik hvis dit bundkort har et separat stik til netop det og til sidst et USB hurtig opladnings stik. Derudover kan top pladen let afmonteres da kun sidder fast med 8 plastlåse som man lige kan vippe ud med fingrene. Herefter løftes hele top pladen af og man kan komme til at montere 120/140mm blæsere eller en radiator.



 

Så kom vi om på bagsiden af kabinettet og fra oven kan man se at top pladen også har 2 ventilations sprækker heromme. I venstre side længere nede ses det velkendte hul til I/O pladen og til højre for den ses 140mm blæseren på bagsiden. Over de 8 PCI dæk plader ses et større område med et mesh område som matcher præcis det man også ser foran blæseren og i bunden ind til PSU'en. Så dette kabinet mangler helt det store grimme hul til PSU monteringen, det er pænt gemt af vejen inde i kabinettet.



 

Så nåede vi atter bunden og består også af en fin blank stålplade hvorpå der er monteret 4 kraftige støttepunkter. De er fremstillet i plastik ned et hul i midten og de skræver ud til siderne, så derfor står kabinettet urokkeligt fast.



 

Der er indsat gummi indlæg i alle fødderne så eventuelle resonanser bliver optaget her og desuden står kabinettet ekstra godt fast på diverse underlag.
 

Installation af hardware på næste side.

 

 

wepor
 
Overclocker
Tilføjet:
11-10-2018 21:10:49
Svar/Indlæg:
444/92


Anonym202187141154
 
Moderator
Tilføjet:
12-10-2018 12:06:26
Svar/Indlæg:
1767/90

Meget god test der :D



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
12-10-2018 13:21:25
Svar/Indlæg:
2045/273

#2

Takker 😀



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 12-10-2018 13:22:04.


gazzen
 
Superbruger
Tilføjet:
28-12-2018 16:19:45
Svar/Indlæg:
258/52

Super fin test, har netop købt dette kabinet, altså før jeg fik læst testet her 😀. Godt skrevet og fin og  god inspiration til mit næste build. 



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-12-2018 22:00:34
Svar/Indlæg:
2045/273

#4

OK takker for roserne. :) En af vores andre skribenter købte efterfølgende det kabinet jeg her har testet og han var ikke særlig imponeret over airflowet i kabinettet når man som han monterer mange af harddiskholderne så spærrer de gevaldigt for  køling af resten af systemet så han var ikke specielt tilfreds. Bare så du lige har det i mente. 🙂



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 28-12-2018 22:02:00.