Test: be quiet Pure Power 11 500W CM

Strømforsyninger d.  10. januar. 2019, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 8477 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på  565,00
Produkt udlånt af: be quiet
DK distributør: n/a

Design / Layout
 

Pure Power ligner de fleste andre af be quiet!'s modeller, med den karakteristiske orange ring ved luftindtaget, og den mørkegrå farve. Der er ingen LED lamper eller andet gejl.

 

 

På udgangen sidder 24pins ATX stikket og CPU EPS 12 V kablerne på fra start, mens PCIE og kablerne til harddiske mv er modulære. Det er ret tydeligt hvad der hører til hvad og det kan ikke samles forkert uden brug af unødig vold.

 


Her kan vi også se den sorte sleeving der er brugt på de faste kabler. De modulære kabler er sorte fladkabler. Be quiet! logoet er stanset ud i pladen på den ene side af PSU'en. Luftindtaget er designet specielt til at minimere turbulens. Bl.a. er gitteret lavet med parallelle tråde så der ikke kan dannes hvirvler i luftstrømmen, og kanterne er rundet af.

Det ville jo ikke være en be quiet! strømforsyning uden en af de lydløse blæsere, der har gjort firmaet kendt. Her det en 120mm, 12V, 0.30A, 52 CFM, 1800 O/min med såkaldt Sleeve Bearing (rør i rør), der reducerer støj ved lave omdrejninger. Selve viften er den patenterede silent wings 3 type. Det virker som lovet.

 

Så er der elektronikken. Der er naturligvis sparet hist og her når man skal lave en 80+ Gold PSU til 565,00 DKK. Så du finder altså ingen japanske 105C elektrolytter eller solid state typer her. Det er made in Taiwan, men der er hvad der skal være af sikkerhedskredsløb, og samlekvaliteten er også i orden. At det ikke oprindeligt er en modulær konstruktion ses tydeligt på de mange ledninger der løber til udgangsstikkene.

Den store filterkondensator i indgangen er ligeledes en taiwaneser, oven i købet en standard 85 graders type. Men okay, hvis ikke der er varmt i kassen så skal det nok holde, og du får stadig 5 års garanti.

 

Vi sætter strøm til på næste side.