Test: Patriot PC2-8000 +XBL 2 x 1 GB

RAM d.  29. august. 2006, skrevet af MO 3 Kommentarer.  Vist: 9460 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test


Denne gang vil vi prøve at teste rammene i et Conroe setup og se hvad lidt flere FSB kan gøre ved resultaterne.

Testbænk

Gigabyte GA-965P-DQ6 Bundkort - Bios Rev. D29!
Intel E6700 ES Cpu
Mist 500W PSU

Båndbredden vil blive testet i Sisoft Sandra som venligst har sponsoreret fuld licens.

Derudover har jeg valgt at lave en PCmark 05 test for at finde ud af hvad den ekstra hastighed på ram reelt kan have af effekt i det daglige brug.

I starten fattede jeg ingenting af hvordan de her ram opførte sig når jeg begyndte at lege. Efter længere tids slåssen og forundren, fandt jeg langt om længe ud af at det var Gigabytes pre release bios'er til det her mobo der drillede mig max.

Det viste sig at timings setting funktionen havde sit eget liv alt efter hvilken divider man brugte til ram.. eksempelvis valgte boardet pænt for en at en manuel indstilling til Cas 5 ved divider 1:1 betød at der i virkeligheden skulle køres Cas 3. Uanset hvilken pre release bios jeg flashede.

Efter samtaler med Gigabyte, endte det ud i programmering af en helt ny bios revision.... hvilket jeg synes er lidt sejt.

Så denne test er featuring bios D29 - en www.HWT.dk edition - dybt nede fra gigabytes mørke kælder :)


Ram præsterer som regel meget tæt på det samme ved ens indstilling, men lad os prøve at se om det holder stik denne gang. Beklageligvis råder jeg ikke over et sæt 2 x 1 gb stænger, hvilket ville have været at foretrække, da man så kunne eliminere den forskel i tests som en større mængde ram evt. kunne forårsage. Jeg har et sæt 2 x 512 mb OCZ 6400 Gold jeg må sammenligne med her.

Jeg har valgt at sammenligne de to ved OCZ rammenes ratede hastighed da Patriot rammene jo er de mest fleksible med hastighed og timings. Resultaterne er lavet ved standard FSB'en som er 266 på denne cpu, ved brug af 1,5 divider på rammene.


OCZ 800MHz 5-5-5-10 Vs. Patriot 800MHz 5-5-5-10


Som det kan ses er der kun en meget lille forskel på den ydelse de to ramtyper har ved samme indstillinger, hvilket det også burde være.

Hernæst har jeg valgt at kigge lidt på de to ram fra en lidt mere uerfaren brugers synspunkt.

Hvad sker der hvis man sætter rammene i og lader bundkortet håndtere dem automatisk?

OCZ 6400 Gold

533 MHz 5-4-4-9


OCZ rammene bliver altså med en divider på 1:1 valgt til at køre med samme båndbredde som PC4300 ram på trods af at de kan køre ved langt højere. Timingerne er også meget høje (dårlige) på trods af at de ved den båndbredde burde kunne være meget lavere.

Patriot 8000 +XBL

800 MHz 5-5-5-16


Som de er programmeret til, er Patriot rammen sat noget højere end OCZ rammene som standard. Bundkortet vælger en 2:3 divider, og derved at sætte rammene som PC6400. Timingerne er her helt i bund, og faktisk en del dårligere end det rammene kan køre ved med 1000 MHz (PC 8000). Igen kommer rammene altså ikke bliver udnyttet hvis man holder sig til standardindstillingerne.


Det står altså klart at ram som disse ikke kommer til sin ret hvis man har angst for selv at indstille dem i bios. Som Patriot skriver på deres emballage "More power for those who overclock".

Og det er ganske sandt, for selvom man bruger ram dividerne til at finde sin ramhastighed med, får man ikke det fulde udbytte. Chipsettet er en flaskehals, og hvis rammene skal komme til sin ret skal man derfor også bruge flere mhz igennem det, dvs. FSB.

Faktisk er det begrænset hvad man henter ved at bruge de ram dividere der findes til DDR2 på Intel systemer. Det giver udbytte, men slet ikke i samme grad som man kan få ved at ændre sin FSB i stedet.

Herunder er tre eksempler på det omtalte. Patriot rammene ved hhv. 1:1 (533 MHz), 2:3 (800 MHz) og 1:2 (1066 MHz). Alt sammen ved standardindstillingerne for FSB og CPU nemlig 266 MHz FSB og 10 x multiplier, og ens timings.

Hvis i er forvirret over hvordan 266 MHz 1:1 bliver til 533, så husk at DDR står for Double Data Rate.


1:1 Vs. 2:3 Vs. 1:2


Her ses det at man godt nok får en ændring i ydelse, men slet ikke så voldsom som springet er i MHz

Herefter vil det næste interessante være at få at vide hvad rammene kan klare ved systemets standardindstillinger på de 266 MHz og 10 x divider, hvis de køres ved præcist de indstillinger som Patriot lover at de kan klare.

667 MHz 3-3-3-9


800 MHz 3-4-3-9


1000 MHz 4-4-4-12

Her kan de 1000 MHz ikke rammes nøjagtigt uden at ændre CPU'ens hastighed, så her har jeg valgt et kompromis.



Disse resultater ligger ikke ret langt fra hinanden. Typisk vil man vælge hvilke indstillinger der passer bedst, ud fra hvordan den CPU man bruger sammen med, overclocker.





Overclocking


Nu hvor vi ved hvad rammene kan i helt standardsituationer, ville jeg da lige prøve at presse citronen lidt og se hvad jeg kunne få ekstra ud af disse fine ramblokke.

FSB har vi jo nok af her med det nye Conroe setup, men hvad forskel gør det?.

Først vil jeg kigge på hvad det egentligt gør af forskel hvis man udelukkende udbytter ram dividerne med den ekstra FSB jeg har til rådighed.

Hvis jeg skal give et 100 % reelt billede af forskellen, er det nødvendigt at finde indstillinger hvor CPU'en kører samme hastighed da den ellers ville kunne have indflydelse på de opnåede resultater.

Heldigvis er test cpu'en en ES model hvor man selv kan vælge multiplier mellem 6 og 10, da det ellers ikke ville have været muligt at vise denne forskel.

8 x 333 er et af de magiske tal der giver os 2,66 GHz at arbejde med, og det jeg vil bruge til at sammenligne med, da jeg desværre ikke kan nå 7 x 380 med almindelige luftkøling.

Her er de tre Patriot resultater så igen, hvor eneste ændring er mere båndbredde på FSB.


667 MHz Vs. 800 MHz Vs. 1000 MHz


Et noget bedre resultat, som faktisk ikke engang er reel overclocking. Det viser faktisk bare at rammene potentiale udnyttes bedre ved en højere FSB, på Intel systemer i hvert fald.


Til sidst sad jeg og legede frem og tilbage med indstillingerne for at få det bedste mulige resultat med disse ram på lige præcis denne testopstilling.

Jeg endte på 9 x 365 MHz fsb, med en divider på 2:3, hvilket giver en ram båndbredde på 1095 MHz, og dette kunne køres med timings på 5-5-5-12.



Altså en reel forskel i ram-ydelse i forhold til resultaterne ved de opgivede indstillinger. En stor del af det hentet pga. den højere FSB.

Gennem mine forsøg med at finde "the sweet spot" på disse ram, fandt jeg ud af at de reagerede meget dårligt på ekstra Vdimm (spænding til ram). Faktisk så dårligt at den mindste spændingsforøgelse førte til dårligere overclockings egenskaber.

Til gengæld var det nødvendigt at forøge både spænding til FSB og CPU en smule for at nå resultatet. Jeg endte på +0,05 V. til FSB og selvom det ikke umiddelbart giver mening, skulle Vcore hæves til 1.30625 V. Større forøgelser herpå bidragede igen negativt.
At Vcore skulle hæves kunne jo foranlede en til at tro at det er CPU'en der rammer grænsen, men en lavere multiplier ændrer ikke ved grænsen.


Om denne ekstra ram ydelse så reelt kan bruges til noget er jo mindst lige så interessant.

For at finde ud af det, valgte jeg at teste med programmet PCMark '05, der udmærker sig netop ved at teste systemet i realistiske arbejdssituationer så som virus check, audio encoding, video encoding, grafikafvikling osv. osv. Altså alt sammen ting man ville kunne bruge sin computer til i dagligdagen.

Patriot DDR2 PC2-8000 +XBL, ved automatisk indstilling



Dvs. Ved 266 FSB, 2:3 divider = 800 MHz.

Patriot DDR2 PC2-8000 +XBL, ved 333 FSB x 8

Her bruger jeg som skrevet den indstilling jeg har brugt før, der har den fordel at jeg kan ramme de 2,66 GHz til CPU'en så den ikke får indflydelse på resultatet.

Rammene ganges med en divider på 2:3 så vi ender på de 1000 MHz de er rated til, timings er også sat til ratingen.



Her kan man tydeligt se et spring i ydelse. Et godt stykke over 500 points er hentet blot ved at give rammene bedre vilkår. Og det er vel at mærke på almindelige tests og ikke en eller anden syntetisk benchmark af udelukkende ram.

Til sammenligning var det højeste jeg kunne presse ud af mine OCZ ram et lille overclock til 830 MHz, ved de samme ratings.

OCZ 6400 Gold, ved 333 FSB x 8 og max OC



Ved samme FSB og CPU hastighed giver OCZ rammene derfor næsten 700 points mindre, tæt på 10 %.



Hvis jeg skruer helt op for FSB, indebærer det at jeg ikke kan ramme den samme CPU hastighed, så derfor får i lige både en PCMark '05 på max FSB hvor CPU er overclocked og en hvor den er underclocked. Disse resultater er med de testede Patriot ram.

9 x 365 MHz = 3285 MHz til CPU, 2:3 Multiplier = 1095 MHz til ram ved 5-5-5-12



Denne gang et stort spring i ydelse, men der er ingen tvivl om at den øgede CPU hastighed spiller ind i dette resultat.

Mere interessant er den underclockede indstilling.

7 x 365 MHz = 2555 MHz til CPU, 2:3 Multiplier = 1095 MHz til ram ved 5-5-5-12



Grunden til at dette resultat er interessant, er at man ved denne indstilling får betydeligt højere PCMark end ved standardindstillingerne, på trods af en langsommere CPU frekvens. Det vidner altså igen om at der er noget at hente i daglig brug, ved skiftet til hurtigere ram, i særdeleshed hvis man har mulighed for at sende nok FSB efter det.
Kirsby
 
Superbruger
Tilføjet:
29-08-2006 16:32:21
Svar/Indlæg:
1214/62
Er der ikke en grande fejl? "Hvad der har været set mest frem til kan diskuteres, men DDR2 er uden tvivl én af de mest risikable teknologier da AMD ikke umiddelbart har tænkt sig at bakke op omkring standarden."

Så vidt jeg ved understøtter AMD den nu hvor deres AM2 CPU'er kører med DDR2. Tror det er en gammel artikel du har fundet dig der!




#2
MO
 
Superbruger
Tilføjet:
29-08-2006 17:07:24
Svar/Indlæg:
567/286
#1 Jo den sætning holder ikke længere. Ram Teori afsnittet er et standardafsnit vi bruger i vores ramtests, og er skrevet før AM2 standarden.

Godt spottet



Kim
 
Superbruger
Tilføjet:
30-08-2006 17:15:21
Svar/Indlæg:
772/50
kunne være nice at se hvordan de klarede sig i et AM2 System, men ellers fin test :)