Test: Huawei Watch GT

Diverse d.  29. november. 2018, skrevet af BPM 4 Kommentarer.  Vist: 22070 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: BPM
Oversættelse: BPM

Pristjek på  1899,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

Uret var ikke helt nemt at sætte op eller parre med telefonen. Der skulle et par forsøg til og så virkede det. Testede uret under lange gåture, hvor jeg registrerede skridt, hastighed og hjertefrekvens. Det var interessant at se turen man havde gået på telefonen bagefter, det er mere præcist end andre sports tracker apps som for eksempel Sportstracker eller Endomondo. Det fortæller hver gang man har gået 1 km, så man kan ret nemt følge med i hvor langt man er gået imens man er ude på tur. Og når man nåede sine skridt for en dag blev man gratuleret. Lidt hyggelig detalje.
Uret kan bruges til løb, cykling, svømning med videre og især indenfor løb vil det være interessant at benytte, da der er flere valgmuligheder. Uret er i den grad henvendt til den alsidige aktive person med løb i fokus.
Da uret samtidig er vandtæt kan det også benyttes til svømning.

Uret var behageligt at have på, men man bliver ret varm under remmen, så man skal nogen gange justere så det ikke sidder for fast om håndleddet.
Regnvejr tager det sig overhovedet ikke af og det er nemt at se hvad der står på skærmen på alle tider af døgnet og i alt slags vejr. Solskin, regn, overskyet, mørke. For nogen vil remmen være for kort, da remmen ikke er særlig lang. Så det skal man lige være opmærksom på.
Uret har også den strømsparefunktion at når man ikke bruger det så kan det slå fra, så skærmen ikke er tændt. En rigtig god detalje som man kun opdager fordi det tænder så snart man vender armen mod sig, når man skal kigge på uret.

Om natten er det rart at man kan slukke for den funktion som får uret til at lyse op hver gang man vender sin arm imod sig, så man ikke bliver vækket af lyset fra skærmen. Det registrede fint hvor mange timer jeg sov og det viser om man har sovet nok.
Man kunne vælge mellem flere ur skærme, men jeg valgte et ret traditionelt, da det passer mig bedst. Men klart en fordel at der er flere at vælge mellem, da der så er noget for enhver smag. Der er også alarmfunktion som kan være en fordel hvis man ikke lige har et vækkeur i nærheden.



 

Appen Huawei Health var rimelig enkel at benytte. Man indtaster sine mål som højde, vægt og hvor mange skridt man ønsker at have som mål per dag. Og hvis man kom langt fra telefonen, eller ikke havde telefonen med sig, så registrede uret blot tingene til man igen var i nærheden og så connectede de igen. Så man behøvede ikke have telefonen med sig alle vegne. Enkel at bruge hvilket jo aldrig er en skidt ting.

I løbet af dagen poppede der smser, mails og messenger beskeder med mere op på uret. Så man kan følge med uden man behøver åbne sin telefon. Men man kan ikke besvare fra uret, som man kan med andre ure. Til gengæld kan man, når man bliver ringet op, på sin telefon, lægge på via uret.

Vejr, Barometer, Kompas, lommelygte er alle ting som også er at finde i urets funktioner. Og lommelygten benyttede jeg en enkelt aften. Den er ikke skarp, men man kan dog lige lyse lidt op og finde sine nøgler hvis man taber dem. Mere effektivt end jeg havde regnet med.
Så kan man jo også komme ud for at man ikke kan huske hvor ens telefon sidst blev lagt. Så trykker man på "find my phone" på uret og så ringer telefonen, så man kan lokalisere den. Det benyttede jeg et par gange og det virkede upåklageligt. Selv når man var udenfor rækkevidde af telefonen og uret havde fortalt det var discconected, så fungerede den funktion stadig upåklageligt.

 

Næste side: konklusion.

trofast
 
Superbruger
Tilføjet:
30-11-2018 07:16:28
Svar/Indlæg:
286/28

Lækkert ur og det har fristet mig da jeg har forgængeren, men man bliver godt nok afskåret fra meget ved at det kører på Huaweis eget styresystem - det gør det til et no go for mig.



jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
02-12-2018 18:07:55
Svar/Indlæg:
440/3

Det ser lækkert ud. Selv render jeg på nuværende tidspunkt rundt med et Huawei Color Band A2, og det har én stor ulempe: Når det bliver vådt af sved/regn/bad, begynder dråberne at aktivere forskellige tilfældige funktioner, og dråberne går ud over touchfunktionens responsivitet. Det er ikke rigtig genialt, hverken når man er ude at motionere med musik i ørerne, og "Find my phone" pludselig bliver aktiveret for fuld lydstyrke i ørepropperne eller når man er i bad, og uret resetter sig selv.

Hvordan forholder det sig med dette ved Watch GT?



BPM
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2018 20:47:41
Svar/Indlæg:
223/2

Det ser lækkert ud. Selv render jeg på nuværende tidspunkt rundt med et Huawei Color Band A2, og det har én stor ulempe: Når det bliver vådt af sved/regn/bad, begynder dråberne at aktivere forskellige tilfældige funktioner, og dråberne går ud over touchfunktionens responsivitet. Det er ikke rigtig genialt, hverken når man er ude at motionere med musik i ørerne, og "Find my phone" pludselig bliver aktiveret for fuld lydstyrke i ørepropperne eller når man er i bad, og uret resetter sig selv.

Hvordan forholder det sig med dette ved Watch GT?

Skrev jakob3k d. 02-12-2018 18:07:55

jeg havde det på i styrtende regnvejr den ene dag og jeg havde ingen problemer med det du nævner...



BPM
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2018 20:50:00
Svar/Indlæg:
223/2

#1 har en rigtig god pointe - uret mangler apps og urfaces :(  og har ikke en app store , da huawei bruger eget OS. hvad med stemmestyring ?

Skrev @ngler d. 02-12-2018 17:13:17

hvis det har stemmestyring så fandt jeg det i hvert fald ikke :) du kan heller ikke besvare opkald fra uret men du kan se hvem der ringer og du kan lægge på hvis du ikke gider snakke med vedkommende...