Kassens indhold
Kassen grafikkortet kommer i, er præget af noget grafik, der ligner 3 skyskrabere med en prisme i midten, med en masse lyn hen over. Inno3D's navn står med stort hele 3 gange, efterfulgt af grafikchippens navn der står på en grøn stribe, sammen med nVidia's logo.
Som firmaets mål siger, vil de levere den bedst mulige multimedieoplevelse, hvilket de skilter ved at skrive Better Photos, videos, games og performence.
Bagpå den sorte kasse er et par af Geforce-7 teknologierne forklaret; bl.a CineFX og Purevideo. Derudover er der også et mærke der indikerer, at produktet er ROHS-kompatibelt, hvilket man kun kan være glad for. Nederst til venstre er der lidt salgsgas, i form af en graf, der viser sammenligninger mellem forskellige grafikchips.
Inden jeg åbnede æsken, lagde jeg mærke til at den raslede noget. Grunden til dette, er åbenlyst at det asiatiske firma, ikke har ofret lidt skumgummi ovenpå grafikkortet. Lidt skidt, men næppe noget kortet tager skade af.
Udover grafikkortet, har Inno3D vedlagt en VIVO-dongle og et ROHS-kompatibelt TV-out stik. Som det ses på længden af donglen, er den næsten ubrugelig. Her ville nogle ekstra centimeters ledning være kærkomment.
Naturligvis ligger der også en VGA->DVI converter, en driverCD og en manual.
Sidstnævnte beskriver det mest basale, såsom krav til strømforsyning, installation af hardware og drivere, plus opsætning ved flere skærme og TV-out.
På driverCD'en ligger der også en version af DirectX 9 og et kombineret DVD-afspilnings og brænderprogram kaldet WinDVD, som Inno3D gennem længere tid har benyttet sig af.