Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: freak_master

Pristjek på  2241,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Komplett.dk

Test

Testmaskinen består af:
Gigabyte Z390 AORUS MASTER BIOS F6
Intel Core i5 8600K
Gigabyte GeForce RTX 2070 Gaming OC 8G
16GB Corsair Vengeance LED 3200MHz DDR4
Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
Samsung 840 PRO 256GB SSD
Microsoft Windows 10 professional x64

Køling:



Desværre er monteringen til min Antec køler til denne platform gået i stykker, hvilket betyder at den eneste mulighed jeg har for at køle CPU'en faktisk er min modificeret Mach II GT. Køleren er faktisk en fryser der er ombygget til at koncentrer hele dens kølekapacitet kun til et lille område der monteres på CPU'en. Det betyder at vi nemt ser minus grader på CPU'en. BIOS skrev konstant -11 grader, hvilket betyder at temperatur målerne på bundkortet ikke længere kan følge med. Dette ændre ikke resultaterne på denne side, men det vil hjælpe mig med overclocking.


Programmer:
3Dmark
Aida Extreme
Cinebench R15
CrystalDiskMark 6.0
PCmark8
PCmark10
Superpi
wPrime


Til sammenligning har vi desværre kun ASUS at sammenligne med, specielt fordi jeg bruger en voldsom køler vil jeg køre alle benchmarks igen med denne køler, for at være sikker på at resultaterne faktisk kan bruges til sammenligning. Derudover har jeg skiftet grafikkort til et mere moderne RTX 2070, istedet for det aldrende HD 6950, hvilket igen betyder at jeg ikke har så meget at sammenligne med.

 

3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.

Generelt ser vi Gigabyte bundkortet følge fint med begge ASUS kort.

 

Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der levere resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.

Igen ser vi resultater der er meget tætte.

 

Cinebench R15:
Tester, hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test, der til sidst viser gennemsnits FPS.

Her ser vi et lidt underligt resultat, hvor Gigabyte lægger sig i midten i OpenGL testen, men i bunden i CPU testen.

 

CrystalDiskMark 6.0:
Dette program tester ydelse fra den tilsluttede Harddisk/SSD og de forud definerede tests måler med de samme størrelser datablokke på både læse- og skrivesiden af den tilsluttede disk. Målingerne bliver udført på bundkortets SATA stik, så ydelsen vil variere lidt, da der er forskel på bundkorts måde at levere data på.

Her ser vi Gigabyte bundkortet være en smule bagud, især i 4K Q32T1 og 4K Q1T1.

 

PCMark8:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system: hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point.

Igen lægger Gigabyte bundkortet sig lidt i midten.

 

PCMark10:
Nyeste udgave af PCmark er ikke inddelt i kategorier, men man får istedet en samlet score.

Her lægger TUF bundkortet sig ret højt over de to andre bundkort.

 

SuperPI:
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billion (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner.

Her ser det ikke alt for godt ud for Gigabyte bundkortet, der lægger sig i bunden.

 

wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.

Igen lægger Gigabyte bundkortet sig i bunden.

dMITIj
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2018 11:17:11
Svar/Indlæg:
1864/156

Lækker test ;)

 

Har selv dette bundbrat, super lækkert må man nok sige, mine ram køre 3600mhz 16,16,16,36 dog også ved 2T, måske jeg skal prøve med 1T samt lidt OC på CPU når tiden er til det  🙂