Test: Kingston HyperX Cloud Mix headset

Lyd d.  21. januar. 2019, skrevet af BPM 2 Kommentarer.  Vist: 7857 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: BPM
Oversættelse: BPM

Pristjek på 1499,- 1499,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Design / Layout

 

Headsettet føles godt og solidt. Det er lækkert at røre ved og har en god finish. Det har også en god tyngde. Det ligger godt i hånden og det er behageligt at få på. Nemt at justere til den enkelte og da vi er to her i huset så var det rart at man hurtigt kunne stille om uden at føle man skulle sidde og bøvle med det. Det har et flot og enkelt design som er meget tiltalende.



 

Selve rammen i headsettet er lavet af aluminium og det er nemt at justere størrelsen. Selve koppen er lavet af plastik men kvaliteten fejler bestemt ikke noget og føles solid.



 

På højre kop sidder knapper som er tænd/sluk og volume til bluetooth. De sidder placeret så det er nemt at have med at gøre da de sidder på "bagsiden" af koppen så de er nemme at bruge med tomlen. Der sidder samtidig en LED som viser at bluetooth er tændt. Der er også et USBstik til ladning.



 

På venstre kop er der en multifunktionsknap til bluetooth også på "bagsiden" af koppen nem at ramme med tomlen, til at tage opkald og lægge på og skifte nummer. Så er der tilslutning til minijack og mikrofonstik.



 

Mikrofonen til Bluetooth er gemt inde bag den lille spræke som er lige over hvor den almindelige mikrofon er monteret.



 

Designet på kopperne er enkelt og fungere godt. Sidder godt på ørerne og er rart at have på i længere tid af gangen. God finish. Lukker udefrakommende støj godt ude. God detalje med ledningen som er sleeved.



 

Headsettet er stadig enkelt i udtrykket når mikrofonen sidder på. Der er tænkt over at det skal se stilfuldt og pænt ud. God detalje.



 

På det ene kabel sidder der en controller til at tænde og slukke mikrofonen og styre volumen. Og kablerne er lækkert udført med stofsleeve pånær USB kablet, men det er stadig i god kvalitet. Det hele matcher hinanden godt.



 

 

Næste side: Test

sgadsio
 
Superbruger
Tilføjet:
24-01-2019 13:18:37
Svar/Indlæg:
225/77

Da du testede spildelen, havde du da kabel i, eller kørte det over bluetooth? Jeg har HyperX Cloud 2, og jeg vil sgu egentlig gerne slippe for ledningen :)



BPM
 
Senior Skribent
Tilføjet:
24-01-2019 19:51:05
Svar/Indlæg:
223/2

Jeg brugte kable da der ingen bluetooth modtager er med til headsettet eller er noget jeg har liggende.

Bluetooth delen er mest beregnet til hvis du gerne vil have det med rundt og koble det til mobilen og hører musik og tale i telefon.

jeg havde personligt en bedre lyd oplevelse med headsettet da det sad til pc'en med kable end da jeg brugte det med bluetooth, ikke fordi lyden er dårlig ved bluetooth brug men der var bare mere lyd/power når man brugte det med kable til pc'en.

 

i øvrigt noget jeg ikke lige fik med er at batteri levetiden er anslået til ca 20 timer ved nomalt brug og det er jo egentlig ganske udemærket må man sige :)