Test: Deepcool Matrexx 55 ADD RGB

Kabinetter d.  01. marts. 2019, skrevet af bauner 2 Kommentarer.  Vist: 7226 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på  527,70
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation af hardware




Den medfølgende manual er reelt bare en lille pamflet. Den kan bruges, men jeg sprang den over, da det hele gav sig selv, da jeg først skulle igang med at installere.


 

Jeg fik hurtigt sat PSU og SSD i, så planen røg først i vasken da jeg skulle have bundkortet i. Mit kina-bræt har ikke just standard E-ATX mål - det er noget højere/længere end et standard. Summa summarum - det kunne ikke være der.  Heldigvis har jeg et mini ITX set-up liggende, så jeg besluttede mig for at bruge det. Det består af:

  • Asus F1A75-I Deluxe
  • AMD A8 3870
  • 16 GB Radeon DDR3 2400
  • XFX RX 590 Fat Boy
  • 60 GB Kingston SSDNow V300+
  • be quiet! Pure Power 10 600W
  • Windows 10 Pro X64


Selve installationen var hurtigt overstået. Det eneste du lige skal være opmærksom på er, at du skal bruge et Molex stik til RGB´en fronten. bruger du et bundkort med indbygget RGB, skal du dog ikke bruge det.


De tre blæsere skal tilsluttes bundkortet. Der ligger en splitter i tilbehørs posen, men ingen forlænger. Sådan en havde jeg heldigvis liggende i rodeskuffen.



Som altid er det svært at fotografere et kabinet med sidepanel af hærdet glas i et gårdmiljø. Der er alt for mange reflektioner.



Det går noget nemmere, når sidepanelet er fjernet. Det lille mini ITX bundkort fylder ikke meget i Matrexx 55.



Som altid legede jeg lidt med maskinen, da jeg fik slæbt den ind igen. Blæserne siger ikke meget. Helt lydløse er de ikke - en svag summen kunne høres, dog uden at det generede mig. Hvis man er til RGB, syntes man sikkert det ser super fedt ud. Jeg er knap så begejstret.



Lidt video fra min iPhone Xs illustrerer bedre mulighederne med RGB´ en i Matrexx 55.
 

 

Konklusion på næste, og sidste side.

 

 

shadow1
 
Overclocker
Tilføjet:
01-03-2019 11:04:58
Svar/Indlæg:
273/31


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
01-03-2019 12:31:04
Svar/Indlæg:
5363/442

https://hwt.dk/test/25558/deep... Skrev shadow1 d. 01-03-2019 11:04:58

Tak, rettet 🙂