Køling d. 19. marts. 2019, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 5976 gange.
Sådan ser ENERMAX køleren ud, når man lige har taget den ud af æsken (og monteret blæseren). Det ligner til forveksling så mange andre luftkølere, men denne er trods alt dog helt sort for bedre køling :), eller også er det bare for at få et sort udtryk på hele køleren. gennerelt.
Her er det et kig gennem de mange køleribber, der er 54 i alt. De er fremstillet i aluminium.
Et kig fra siden viser de ombuk på alle køleribberne som holder afstanden til næste ribbe. Man kan også på dette billede se den tykke plade i bunden af køleren, som har sine egne køleribber ovenpå varmeafledningsrørene.
Blæseren er ENERMAX egen, den er PWM-styret med omdrejninger mellem 500 og 1000 omdrejninger pr. minut. Det er en 140mm blæser, som ifølge ENERMAX har et særligt stort tryk på afgangssiden ind mod køleribberne.
På den anden side er ledningen pænt ført i en holder på en af blæserens stivere. Der er gummiindlæg i alle hjørner for yderligere dæmpning af eventuel støj fra blæseren.
På toppen ses afslutningerne af de 5 varmeoverførselsrør som denne køler er udstyret med. Det er set pænere udført på andre kølere.
Her er det kølerens varmeafledningsrør, de er monteret i en ret tyk bundplade i aluminium som i sig selv vil kunne optage en god del varme. Monteringsbeslaget til køleren er integreret i denne tykke bundplade. Kølerørene er fremstillet af kobber der er perfekt som varmeleder.
I bunden af køleren ser vi den flade, som skal i kontakt med CPU'en. De 5 kobberrør er loddet på aluminiumsbunden og derefter har de fået en tur med en fræser, så der er direkte kontakt mellem rør og CPU.
ENERMAX køleren er, modsat blæseren, udstyret med en meget smart finesse, nemlig et 360 grader drejbart spjæld. Så kan man få ledt den varme luft, i den retning man nu finder bedst. F.eks. direkte op i en udblæsnings blæser på kabinettet.
Køleren monteres som det næste.
Anmeld
Information